Indlæg af Stephanie Lose, formand i Danske Regioner og Anni Matthiesen, erhvervsuddannelses- og undervisningsordfører for Venstre bragt i JydskeVestkysten d. 7. november 2018.

Uddannelse er Danmarks grundstof. Det er det, der giver de unge en lys fremtid, og det, der skal sikre, at danske virksomheder kan konkurrere med resten af verden. Derfor er vi også nødt til at tage det meget alvorligt, når vi i disse år ser, at mørke skyer trækker op over ungdomsuddannelserne.

I 2030 vil der nemlig være 25.000 færre unge mellem 16 og 19 år i Danmark. Særligt uden for de store byer er det en bombe, som vil true elevtallet, økonomien og i sidste ende eksistensen af adskillige lokale uddannelsestilbud. Konsekvensen er fatal: Tusindvis af unge vil få rigtig langt til en uddannelse, og det vil blive mindre attraktivt at bo og leve i store dele af Danmark.

Væk fra automatvalg

For det andet er det i dag normen, at de unge bor tættere på et gymnasium end en erhvervsskole. Kobles det med manglende viden om erhvervsuddannelsernes muligheder, betyder det desværre, at gymnasiet bliver et automatvalg for alt for mange unge, som ellers havde haft større glæde af at bruge både hænder og hoved på en erhvervsuddannelse.

Når diagnosen er klar, nytter det ikke bare at lade stå til. Det kan de unge simpelthen ikke være tjent med. Såvel lokalt som på Christiansborg er vi nødt til at indse, at uddannelsesinstitutionerne ikke bare selv kan løse udfordringerne.

Ingen uddannelse er finere end andre

I regionerne og på Christiansborg er vi klar til at tage ansvaret på vores skuldre. Vi ønsker nemlig, at alle unge kan tage gymnasial- eller erhvervsuddannelse inden for rimelig afstand. At alle unge under deres ungdomsuddannelse kan være en del af et stærkt fagligt og socialt studiemiljø. At alle unge møder et uddannelsessystem, hvor ingen uddannelser betragtes som finere eller har bedre vilkår end andre.

Én fælles indgang

Derfor foreslår vi, at unge efter folkeskolen i langt højere grad skal mødes af én fælles indgang til ungdomsuddannelserne. Det vil øge de unges berøring med de forskellige valgmuligheder, få dem til at tage aktiv stilling til deres uddannelsesvalg og give mulighed for mere fleksible overgange, så valget mellem studenterhue og svendebrev ikke opleves som definitivt, men derimod tager udgangspunkt i det unge menneskes motivation og potentiale.

Samtidig vil de fælles indgange bane vejen for at samle en bys eller et områdes uddannelsestilbud under ét tag i et såkaldt campus, hvor de unge går ind ad samme dør og er en del af samme sociale uddannelsesmiljø – uanset om de er gymnasieelever eller i gang med en erhvervsuddannelse.

Let adgang

Den fælles indgang er dog ikke til meget gavn for de unge, hvis den ligger alt for langt væk. Derfor skal hver region have de fornødne kompetencer til at kunne tegne landkortet og sammen med Christiansborg og uddannelsesinstitutionerne sørge for, at unge i alle dele af regionen nu og fremover har let adgang til et bredt tilbud af ungdomsuddannelser.

Det betyder også, at hver region skal kunne lægge en flerårig plan for, hvor mange elever regionens gymnasiale uddannelser kan optage. Kun sådan kan vi sikre, at tilbuddene uden for de store byer har et tilstrækkeligt elevgrundlag, så unge i hele Danmark også fremadrettet kan gå på et lokalt gymnasium.

Når mørke skyer truer de unges uddannelsesmuligheder, er vi nødt til at handle for både deres og Danmarks skyld. Vi mener, at mere campus-samarbejde og én fælles indgang samt et styrket politisk ansvar er vejen frem.

Sådan sikrer vi gode ungdomsuddannelser i hele Danmark

Væk fra automatvalg

Ingen uddannelse er finere end andre

Én fælles indgang

Let adgang

Hvis du vil vide mere

Relaterede nyheder

Stor rapport samler viden om frafaldsindsatser på social- og sundhedsuddannelserne

Flere campus-miljøer skal redde lukningstruede erhvervsskoler

Flere campus skal sikre uddannelsesmuligheder til unge i hele landet

Valg af uddannelse skal være styret af interesser og kompetencer – ikke køn