Med et nyt udspil vil regionerne ensarte servicen og sikre bedre sammenhæng til kommunernes akutte tilbud, skriver Karin Friis Bach i et debatindlæg i Altinget.
Debatindlæg af Karin Friis Bach (R), formand for sundhedsudvalget, Danske Regioner, bragt i Altinget d. 29. oktober 2018.
En brækket fod, en blodprop eller en svær depression. Når ulykken sker, eller vi rammes af akut sygdom, står regionernes akutte sundhedsvæsen klar til at tage hånd om os. Hvert år ringer borgere over 3 millioner gange til lægevagten og 1813, og der er over 1,7 millioner akutte patientforløb på hospitalerne og 700.000 kørsler med ambulance og liggende sygetransport. Og hertil kommer de mange akutte ting, som borgernes egen læge tager sig af hver eneste dag.
Udviklingen fortsætter
I regionerne er vi stolte af de forbedringer, vi har skabt i de akutte tilbud i sundhedsvæsenet. Vi har etableret 21 nye akuthospitaler, hvor vi har speciallæger med i front døgnet rundt, så patienterne med det samme får den rette diagnose og behandlingen hurtigt kan begynde. Ambulancerne er ikke alene transportmidler; de er minihospitaler i tæt kontakt med hospitalerne, så de afgørende handlinger sker tidligt. Det redder liv.
Men verden udvikler sig: Antallet af 112 opkald og ambulancekørsler vokser, og med flere ældre og multisyge patienter bliver presset kun større. Særligt når vi ser frem mod, at antallet af borgere over 75 år fordobles. Samtidig åbner ny teknologi, så som videokonsultationer, op for at skabe bedre service og et mere tilgængeligt sundhedsvæsen.
Derfor har vi i regionerne aftalt 24 nye indsatser, der skal fremtidssikre det akutte sundhedsvæsen. Med indsatserne vil vi i regionerne tage ansvar for at ressourcerne i sundhedsvæsenet anvendes endnu mere effektivt, og at bor-gerne får den rette hjælp første gang, uanset om indsatsen er forankret på hospitalet i den kommunale sygepleje eller i almen praksis.
Borgerne skal i fremtiden kun huske ét nummer, når det er akut uden at være livstruende: 113, der skaber sammenhæng i alle akutte tilbud. Vi vil samle danskernes sundhedsinformationer og dialogen med sundhedsvæsenet ét sted, på app’en ’Min Sundhed’. Vi vil forkorte ventetiden i akutmodtagelserne. Og så sætter vi særligt fokus på hvordan vi undgår unødige indlæggelser. Svage ældre borgere skal kun indlægges akut, hvis det gavner deres helbredelse.
Flere akutte indlæggelser skal forebygges
De næste mange år bliver vi flere ældre og flere med kroniske sygdomme og multisygdom, og det er mennesker, der traditionelt set både er i kontakt med sundhedsvæsenet i både kommune og region. Derfor er sammenhæng til kommunens sygepleje og egen læge ét af de områder vi skal styrke i fremtidens akutte sundhedsvæsen. Vores vision er, at 113 i fremtiden har et tæt samarbejde med de kommunale akutteams.
De fleste, der i fremtiden ringer til akuttelefonen, vil have brug for et af regionens egne akuttilbud, fx et besøg på akutmodtagelsen. Men for andre kan det rigtige tilbud være et besøg af de kommunale akutteam, der kan tage hjem til borgeren og vurdere symptomerne og med direkte adgang til rådgivning fra akuthospitalerne så flere akutte indlæggelser undgås. Det kan være den demente borger, der er dehydreret, og hvor det kommunale akutteam kan sætte væskebehandling i gang, inden tilstanden udvikler sig, så der bliver behov for en akut hospitalsindsats.
Flere skal blive raske derhjemme
Mange bliver indlagt akut kort tid efter, at de er blevet udskrevet. Vi vil undgå genindlæggelser ved at udbrede gode samarbejder mellem akutmodtagelser og kommunale akutteams om at give flere borgere behandling eller plejeindsats derhjemme.
Det kan være den ældre borger, der indlægges akut med lungebetændelse, hvor lægen på hospitalet vurderer, at antibiotikabehandlingen med drop kan fortsætte derhjemme. Her kan det kommunale akutteam stå for opgaven, mens lægen på akutmodtagelsen fortsat er ansvarlig for behandlingen og er tilgængelig for teamet og sørger for, at give stafetten videre til patientens egen praktiserende læge.
Styr på ventetid
En akutmodtagelse kan være et hektisk sted. Der kan hele tiden komme patienter ind, der har endnu større behov for at blive tilset med det samme. Og derfor kan mange patienter, der ikke fejler noget alvorligt, i dag opleve at vente længe. Når tre ud af fire patienter på landets akutmodtagelser- og klinikker i høj grad er tilfredse med den hjælp de fik og oplever, at personalet er gode til at lytte, har vi grund til at være tilfredse. Men vi får ikke nær så gode karakterer, når det handler om ventetid.
Vi har styr på kvaliteten – nu skal vi have styr på ventetiden. Vi vil løfte servicen, nedbringe ventetiden og sikre, at patienter, som venter, føler sig velinformerede hele vejen. Derfor indfører vi nu ét landsdækkende servicemål for ventetid, så alle borgere kan forvente den samme korte ventetid. Vi ser også for os, at patienter i fremtiden får let og overskuelig information om hvor lang ventetiden er – så man kan vente hjemme eller bevæge sig mere frit på akuthospitalet, uden man skal bekymre sig om at blive glemt eller overset.
Tryghed og tilgængelighed
I regionerne ønsker vi at skabe bedre sammenhæng på tværs af regionale og kommunale akuttilbud og skabe tryghed og tilgængelighed for borgere i hele landet. Derfor de 24 nye indsatser. Vi kan ikke løse det hele i regionerne. Noget kræver lovgivning, andet fælles løsninger og tæt parløb med kommuner og praktiserende læger. Vi ser frem til samarbejdet.
Nyt udspil med 24 initiativer
Indsatsen er én af i alt 24 initiativer på akutområdet, som Danske Regioner nu lancerer med udspillet, ”Når du har brug for os”. Målet er at forbedre indsatsen overfor akutte patienter i hele landet. Andre initiativer i udspillet gælder
nem adgang til bl.a. det akutte sundhedsvæsen via ét fælles nummer, 113
en ny app -bl.a. til videokonsulatationer, sundhedsoverblik og -kontakt
