Organisationer kalder til debat om sundhed

Der er brug for en bred og åben debat om de konkrete udfordringer i fremtidens sundhedsvæsen. Det er meldingen fra Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Danske Patienter, KL og Danske Regioner, som derfor sammen inviterer til stort debatmøde. Deltagerne er både patienter, pårørende, politikere, fagpersoner og interesseorganisationer.

Statsministeren bebudede allerede før sommerferien den største reform af sundhedsvæsenet i 10 år. De seks organisationer ønsker i den situation at bidrage til den nødvendige debat om, hvor vores fælles sundhedsvæsen skal bevæge sig hen. Tilsammen repræsenterer Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Danske Patienter, KL og Danske Regioner alle dele af sundhedsvæsenet, og ambitionen er at sætte fokus på udfordringerne og diskutere forslag til løsninger.

Formålet med debatmødet er, at alle sundhedsvæsenets aktører bliver hørt, så en sundhedsreform kommer til at imødekomme de behov som patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle møder.

Debatten finder sted torsdag den 8. november 2018 fra kl. 12-16 på Axelborg i København.

Det er gratis at deltage, og debatformen vil være sådan, at flest mulige kommer til orde. Hele debatmødet live-streames her på regioner.dk.

Læs mere:

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Pressekontakt i KL: Line Oxholm Thomsen, 3370 3536
Pressekontakt i FOA: Claus Walther, 2496 3258
Pressekontakt i Lægeforeningen: Kim Andreasen, 3544 8236

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Pressekontakt i DSR: Mai Brandi Ludvigsen, 4695 4118
Pressekontakt i Danske Patienter: Rikke Skovgaard, 4242 9393
Pressekontakt i Danske Regioner: Marie Tromborg Petterson, 2292 3859

Relaterede nyheder

Læs mere

60.000 danskeres gener kan forbedre sundheden

Genetiske oplysninger kan afgøre liv eller død. Mange kræft- og hjertepatienter er blandt dem, der allerede i dag har gavn af, at deres gener undersøges af eksperter. På den måde får de hurtigt behandling, der virker. Behandling der kan udvides til langt flere grupper af patienter i fremtiden.

Læs mere

Udredningsretten overholdes for en større andel hjertepatienter

En stigende andel hjertepatienter bliver udredt inden for de 30 dage, som de har krav på. "Vi gør meget for at overholde udredningsretten, og det er noget, vi har fokus på både i sygehusledelserne, men også ude på de enkelte afdelinger", siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner.

Læs mere

Det er bare typisk politikerne … eller er det?

Der findes mange fordomme om, hvad der egentlig kendetegner vores folkevalgte politikere. Men måske gemmer der sig faktisk noget mere og andet, end man lige tror, og måske er de slet ikke så forskellige fra alle andre. Find selv ud af det på Folkemødet, hvor ekspert i personlighedspsykologi, Asbjørn Sonne Nørgaard, graver sig ned i personlighederne bag de fem regionsrådsformænd.

Læs mere

Oplev fremtidens sundhedsvæsen - med bind for øjnene

Hvordan ser vores sundhedsvæsen ud i 2050? Danske Regioner og Dansk Design Center giver deltagerne på årets Folkemøde på Bornholm mulighed for at snuse, lytte og føle sig ind i fremtiden. Alt sammen med bind for øjnene.

Læs mere