Brugerråd, samtalesaloner og borgermøder

I regionerne har vi ansvaret for mange svære beslutninger om vores fælles sundhedsvæsen:
Hvor skal akutlægebiler og akutklinikker placeres? Hvad skal der forskes i? Hvordan skaber vi en tæt sammenhæng til hjemmeplejen og de kommunale tilbud? Hvor skal kræftafdelingerne ligge? Hvordan sikrer vi et godt, trygt og stimulerende arbejdsmiljø for personalet?

Vi har derfor fokus på at tænke danskerne ind i store som små beslutninger, så de bliver inddraget i den demokratiske proces, der ligger til grund for vores sundhedsvæsen.
Borgerne får f.eks. foretræde i politiske udvalg, deltager i udvalg for patientrepræsentanter, giver input i høringsprocesser og deltager i borgermøder.

Flere og flere hospitaler har desuden brugerråd, hvor ledelse, personale, patienter og pårørende sidder rundt om samme bord. På den måde inddrages et bredt udsnit af borgerne systematisk i beslutninger om f.eks. udviklingen af samlede patientforløb, praktiske forhold eller bedre information og vejledning. De kan også selv kan bringer ideer og problemer på bordet, ligesom de er værdifulde sparringspartnere for sundhedspersonalet.
Derudover arbejder vi hele tiden på nye veje til dialog og borgerinddragelse. F.eks. gennemfører Region Midtjylland og Lemvig Kommune til foråret fire samtalesaloner og et afsluttende stormøde, hvor lokale borgere skal drøfte, hvordan områdets sundhedstiltag indrettes. Bidraget skal bl.a. indgå i udviklingen af sundheds- og akuthuset i Lemvig.

Endelig indleder vi alle regionsrådsmøder med, at borgere kan stille spørgsmål til os politikere – enten mundtligt eller på skrift. Møderne er derudover naturligvis åbne, så alle kan deltage i salen eller se med online.

Demokrati over køledisken

Samtidig er vi 205 regionale politikere også helt almindelige borgere med familier, op- og nedture samt – for langt de flestes vedkommende – et helt normalt arbejde ved siden af det politiske hverv.

Vi er hver især demokratisk valgte talerør for en masse danskere, som mener, at netop vi repræsenterer deres holdning til hospitaler, psykiatri, akutberedskab, kollektiv trafik, miljø og alle de andre regionale opgaver.
Det er et ansvar, vi er meget bevidste om, og i dagligdagen taler vi med en masse mennesker, som kommer til os med bekymringer, forslag, ros eller bare for at sige hej. Nogle gange er det over køledisken i det lokale supermarked eller ved børnenes skole – andre gange i telefonen, på mail eller via sociale medier. Og hvert år besøger vi foreninger, aftenhøjskoler, sognerådsmøder og mange andre steder, hvor borgerne er samlet.

Det er lokaldemokrati, når det er bedst, og giver borgerne mulighed for let og hurtigt at tage dialogen med os, når de har noget på hjerte. Og de mange samtaler, mails og spørgsmål giver os folkevalgte værdifulde input, som vi bringer videre med ind i de beslutninger, vi træffer.

Styrk demokratiet og borgerinddragelsen

I diametral modsætning til vores borgerinddragelse og demokratiske beslutningsproces står regeringens forslag til en sundhedsreform.

Her foreslår de at flytte lokale sundhedspolitiske beslutninger væk fra det åbne nærdemokratiske rum og ind i lukkede bestyrelseslokaler i hhv. fem administrative sundhedsforvaltninger og én national bestyrelse – langt væk fra de mange mennesker, hvis hverdag og tryghed afhænger af beslutningerne.
Hvis forslaget bliver gennemført, ligner det et farvel til et sundhedsvæsen med åbne politiske processer, lokaldemokrati og ikke mindst tæt inddragelse af helt almindelige danskere.

Derfor, Christiansborg: lad os styrke det regionale demokrati og borgerinddragelsen frem for at afvikle det.
Danmark er et stolt demokrati, der hviler en stærk tradition for, at den politiske debat og de politiske beslutninger er et anliggende for hele den danske befolkning – og ikke bare de få udvalgte. Lad os ikke sætte det over styr.

Læs mere

• Borgerinddragelse i regionerne (pdf)