Økonomiforhandling

Flere hjertepatienter kan få ny skånsom operation uden store gener

Et nyt fremskridt i behandlingen af hjerteklapper betyder, at flere patienter fremover kan få ny type operation, der både er skånsom og formentlig sikrer længere overlevelse. Behandlingen er både god og dyr, og det er en af grundene til, at Danske Regioner beder den nye regering om et økonomisk løft på 2 milliarder kroner ved de kommende økonomiforhandlinger.

Der er godt nyt til hjertepatienter med problemer med mitralhjerteklappen. Med den såkaldte TAVI-behandling kan lægerne nu føre et kateter med en ny hjerteklap op til hjertet og erstatte den gamle, forsnævrede hjerteklap.

En operation, der indtil nu primært har været forbeholdt hjertepatienter med forsnævrede aortahjerteklapper, men som nu kan udbredes til endnu flere takket være et gennembrud i udviklingen af kunstige hjerteklapper.

Behandlingen koster i gennemsnit 219.000 kroner per patient. Danske Regioner vurderer, at det i de næste år vil koste omtrent 270 millioner kroner årligt at tilbyde behandlingen til relevante patienter. Og i 2030 vil den årlige udgift være op mod 310 millioner kroner om året.

- Den nye og bedre behandlingsteknik er rigtig gode nyheder for de mange tusinde danskere, der har eller vil få problemer med hjerteklapperne. Behandlingen er mere skånsom, giver færre gener og formentlig vil den også sikre patienterne et længere liv, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose og fortsætter:

- Det vil vi selvfølgelig gerne tilbyde de patienter, der kan have gavn det det. Men det koster. Og det er en af grundene til, at vi nu efterlyser et økonomisk løft på 2 milliarder kroner fra staten.

Vi bliver hele tiden dygtigere

TAVI-behandlingen af hjertepatienter er et godt eksempel på, hvordan sundhedsvæsenet – både i ind- og udland – hele tiden forbedrer behandlingsmulighederne og sikrer, at vi kan leve længere, selvom vi bliver alvorligt syge.

- Sundhedsfaglige bliver hele tiden dygtigere og forfiner behandlingsmetoder, så de er mere skånsomme og mindre risikofyldte. Det er min ambition, at vi skal kunne tilbyde patienter på danske hospitaler den bedst mulige behandling – også selvom det koster mere end den gamle måde at behandle en sygdom på, siger Stephanie Lose.

Hun håber, at regeringen forstår vigtigheden i, at sundhedsvæsenet følger med udviklingen og derfor vil give sundhedsvæsenet et mere holdbart økonomisk fundament. 

Fakta: Kateter-baseret behandling af forsnævret hjerteklap (TAVI)

Under en TAVI-behandling føres et kateter op til den forsnævrede hjerteklap gennem enten pulsåren i lysken eller spidsen af hjertet.

På spidsen af katetret sidder den nye hjerteklap fast på et lille metalnet kaldet en stent, som enten er foldet sammen omkring en ballon eller udvider sig selv. Når katetret er fremme ved den forsnævrede hjerteklap, pustes ballonen med stenten og den ny hjerteklap op, så den gamle klap bliver presset til side, og stenten med den nye klap låser sig fast.

Behandlingsteknikken er opfundet i Danmark og benyttet for første gang på danske hospitaler i 2008. Siden flere og flere patienter med særligt forsnævrede aortahjerteklapper blevet behandlet med metoden.

I slutningen af 2019 frigives en ny type kunstig TAVI-hjerteklap, som betyder, at patienter med forsnævrede mitralhjerteklapper også vil kunne få en TAVI-behandling. Koblet med den generelt stigende brug af TAVI-behandling forventes udviklingen at medføre, at antallet af operationer vil stige med cirka 30 procent over de kommende år og op mod 50 procent frem mod 2030.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Stephanie Lose,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T -
M 25 33 09 82
E formanden@regioner.dk
Stephanie Lose (1)
Relaterede nyheder

Læs mere

Efter konference om ulighed i sundhed: Her er fem bud på løsninger

Der var fokus på løsninger på Danske Regioners nye konference Sundhed for alle, hvor ulighed i sundhed var det store tema. "Nu skal vi i gang med arbejdet", siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Læs mere

Vores sundhedsvæsen skal ’multitaske’

Der er i høj grad brug for, at der bliver taget et større skridt i retningen mod bedre forebyggelse af multisygdomme. Derfor er en folkesundhedslov en god idé. Den sikrer, at forebyggelse bliver koordineret på tværs af alle politikker og velfærdsområder. Det skriver formand for Danske Regioners politiske arbejdsgruppe om multisygdom, Poul-Erik Svendsen, i et debatindlæg.

Læs mere

Nye budgetaftaler: Medarbejderne skal kunne følge med

I budgetaftalerne for 2020 prioriterer regionerne flere midler til, at medarbejderne i sundhedsvæsenet fortsat kan levere god og tryg behandling, selvom antallet af patienter og medicinudgifterne stiger. Også almen praksis, psykiatrien og klimaet har stort fokus. "Med de nye aftaler tager vi endnu et skridt mod, at danskerne også fremover har et godt og trygt sundhedsvæsen", siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.

Læs mere

Ny status: Et godt sundhedsvæsen er blevet endnu bedre

Sundhedsvæsenet er siden sidste år blevet bedre på 16 ud af 35 målepunkter, viser en ny status fra Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL. Blandt andet når det gælder overdødeligheden for mennesker med psykiske lidelser og hjertedødelighed. Fremover skal der i højere grad også måles på ulighed i sundhedsvæsenet.

Læs mere