Gå til indhold

Økonomiforhandlinger

Regionernes økonomiforhandlinger er kommet godt fra start

Flere ældre og mennesker med kronisk sygdom, nye behandlinger og teknologi og stigende medicinudgifter presser det danske sundhedsvæsen. Men også lokalbanerne og jordforurening kom på bordet under første møde i forhandlingerne om regionernes økonomiske rammer for 2020.

Der er brug for 2 milliarder ekstra i frie midler, hvis sundhedsvæsenet skal kunne følge med udviklingen og fortsat kunne tilbyde danskerne behandling i samme høje kvalitet.

Alene det at skulle finansiere de flere ældre og flere mennesker med en kronisk sygdom vil i 2020 koste 1,1 milliard.

- Men før vi kan ansætte mere personale til at tage hånd om de flere patienter, skal vi sørge for at dække øgede udgifter til blandt andet ny og mere effektiv medicin og moderne teknologi. På den måde adskiller sygehusdriften sig meget markant fra driften på de fleste andre velfærdsområder, siger formand i Danske Regioner Stephanie Lose og fortsætter:

- Når vi sammenligner os med andre vestlige lande, bruger vi faktisk en mindre andel af BNP på sundhed end de fleste. Så når en ny regering har bebudet at sundhedsvæsenet er kronjuvelen i dansk velfærd, så må der kunne findes plads til en større investering end tidligere år.

Regionerne nævnte desuden psykiatrien på den første dag i forhandlingerne. Siden 2009 er antallet af patienter i psykiatrien vokset med 40 procent, og derfor er der også et reelt behov for et løft – til blandt andet flere senge.

Ikke blot sundhed

Men regionerne gik ikke til forhandlingsbordet i dag alene med krav om at prioritere sundhedsvæsenet. Der blev også drøftet anlægsudgifter og forventninger på det regionale udviklingsområde, der dækker over lokalbaner, miljø og klima.

For når regeringen lægger op til et opgør med centralisering, så er der mange områder indenfor regional udvikling, hvor det vil give mening at styrke regionerne.

- Det ikke kun handler om sundhed, men også miljø, offentlig transport og klima. Lokalbanernes skinner er meget slidte og det kræver investering, hvis togene fortsat skal køre i samme hastighed. Og løsninger for blandt andet vand og energi går på tværs af kommunegrænser, derfor er det oplagt at regionerne kommer til at have et større ansvar, siger Stephanie Lose.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Relaterede nyheder

Læs mere

Ambulancepersonalet skal lære af patienter - så behandlingen bliver endnu bedre for de næste

Når ambulancepersonale har bragt patienter til et hospital, stopper deres adgang til patienternes data. Danske Regioner mener, den manglende adgang står i vejen for læring og faglig udvikling, der styrker behandlingen af patienter. Derfor vil regionerne have ændret sundhedslovgivningen, så ambulancepersonale får adgang til patientdata på linje med andet sundhedspersonale.

Læs mere

Medicinrådet overtager vurderinger af fortrolige priser på tilskudsmedicin

Efter godt et år med forsøgsordningen for forhandling af fortrolige priser på lægemidler til primærsektoren har Danske Regioners bestyrelse besluttet at samle den regionale vurderingsfunktion i Medicinrådet.

Læs mere

Rapport om effekten af ændrede tilskudsregler for GLP-1 behandling af type-2-diabetes

Rapporten viser, at godt 25 pct. af Ozempic-brugerne ophørte med Ozempic. De første seks måneder efter ophør stiger langtidsblodsukkeret for så at falde igen. I gennemsnit ligger blodsukkerniveauet 12 måneder efter fortsat lidt højere, end man ville kunne forvente ved uændret behandling. Danske Regioner vil på baggrund af rapporten arbejde for at udbrede vejledninger på området, der bl.a. viser, hvordan der kan skiftes tilbage til Ozempic ved utilstrækkelig effekt af andre lægemidler.

Læs mere

Regionerne har budgetter på plads for 2027

Regionerne har i næste års budgetter blandt andet prioriteret ekstra penge til at styrke de nære tilbud, ansætte flere praktiserende læger og styrke børne- og unge psykiatrien.

Læs mere