Gå til indhold

Økonomiforhandlinger

Regionernes økonomiforhandlinger er kommet godt fra start

Flere ældre og mennesker med kronisk sygdom, nye behandlinger og teknologi og stigende medicinudgifter presser det danske sundhedsvæsen. Men også lokalbanerne og jordforurening kom på bordet under første møde i forhandlingerne om regionernes økonomiske rammer for 2020.

Der er brug for 2 milliarder ekstra i frie midler, hvis sundhedsvæsenet skal kunne følge med udviklingen og fortsat kunne tilbyde danskerne behandling i samme høje kvalitet.

Alene det at skulle finansiere de flere ældre og flere mennesker med en kronisk sygdom vil i 2020 koste 1,1 milliard.

- Men før vi kan ansætte mere personale til at tage hånd om de flere patienter, skal vi sørge for at dække øgede udgifter til blandt andet ny og mere effektiv medicin og moderne teknologi. På den måde adskiller sygehusdriften sig meget markant fra driften på de fleste andre velfærdsområder, siger formand i Danske Regioner Stephanie Lose og fortsætter:

- Når vi sammenligner os med andre vestlige lande, bruger vi faktisk en mindre andel af BNP på sundhed end de fleste. Så når en ny regering har bebudet at sundhedsvæsenet er kronjuvelen i dansk velfærd, så må der kunne findes plads til en større investering end tidligere år.

Regionerne nævnte desuden psykiatrien på den første dag i forhandlingerne. Siden 2009 er antallet af patienter i psykiatrien vokset med 40 procent, og derfor er der også et reelt behov for et løft – til blandt andet flere senge.

Ikke blot sundhed

Men regionerne gik ikke til forhandlingsbordet i dag alene med krav om at prioritere sundhedsvæsenet. Der blev også drøftet anlægsudgifter og forventninger på det regionale udviklingsområde, der dækker over lokalbaner, miljø og klima.

For når regeringen lægger op til et opgør med centralisering, så er der mange områder indenfor regional udvikling, hvor det vil give mening at styrke regionerne.

- Det ikke kun handler om sundhed, men også miljø, offentlig transport og klima. Lokalbanernes skinner er meget slidte og det kræver investering, hvis togene fortsat skal køre i samme hastighed. Og løsninger for blandt andet vand og energi går på tværs af kommunegrænser, derfor er det oplagt at regionerne kommer til at have et større ansvar, siger Stephanie Lose.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Relaterede nyheder

Læs mere

Regionernes udgifter til sygeplejerskevikarer ligger stabilt

Ny delrapport om eksternt vikararbejde for sygeplejersker viser, at udgifterne har ligget stabilt fra 2017-2021. Samt at det kun var en relativ beskeden andel af sygeplejerskerne, der både var ansat på et hospital og i et eksternt vikarbureau. Hospitalerne arbejder hårdt for at begrænse brugen af eksterne vikarer yderligere, fastslår formanden for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Heino Knudsen.

Læs mere

Regionale budgetaftaler for 2023 er på plads

De fem regionsråd har indgået budgetaftaler for 2023. Aftalerne sikrer blandt andet flere penge til fastholdelse, rekruttering og arbejdsmiljø på hospitalerne samt til det nære sundhedsvæsen. Det har været nødvendigt med svære prioriteringer i anlægsbudgettet.

Læs mere

Hver 7. bus er i fare, fordi regionerne mangler 233 mio. i år

Økonomien i den regionale kollektive trafik er katastrofal. Årsagen er corona og de skyhøje brændstofpriser på grund af krigen i Ukraine. Hver 7. bus er i fare for at blive sparet væk, og det kan ramme passagererne hårdt. Næstformand for Danske Regioner, Stephanie Lose efterlyser derfor hjælp fra regeringen og Folketinget.

Læs mere

Opfølgning på udmøntning af permanente midler til psykiatrien

I forbindelse med Aftale om finansloven for 2020, blev regeringen og aftalepartierne enige om at styrke psykiatrien med 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. Den anden årlige opfølgning på udmøntningsaftalen viser blandt andet en positiv udvikling i antallet af fuldtidsbeskæftigede og normerede sengepladser i psykiatrien.

Læs mere