Gå til indhold

Økonomiforhandlinger

Regionernes økonomiforhandlinger er kommet godt fra start

Flere ældre og mennesker med kronisk sygdom, nye behandlinger og teknologi og stigende medicinudgifter presser det danske sundhedsvæsen. Men også lokalbanerne og jordforurening kom på bordet under første møde i forhandlingerne om regionernes økonomiske rammer for 2020.

Der er brug for 2 milliarder ekstra i frie midler, hvis sundhedsvæsenet skal kunne følge med udviklingen og fortsat kunne tilbyde danskerne behandling i samme høje kvalitet.

Alene det at skulle finansiere de flere ældre og flere mennesker med en kronisk sygdom vil i 2020 koste 1,1 milliard.

- Men før vi kan ansætte mere personale til at tage hånd om de flere patienter, skal vi sørge for at dække øgede udgifter til blandt andet ny og mere effektiv medicin og moderne teknologi. På den måde adskiller sygehusdriften sig meget markant fra driften på de fleste andre velfærdsområder, siger formand i Danske Regioner Stephanie Lose og fortsætter:

- Når vi sammenligner os med andre vestlige lande, bruger vi faktisk en mindre andel af BNP på sundhed end de fleste. Så når en ny regering har bebudet at sundhedsvæsenet er kronjuvelen i dansk velfærd, så må der kunne findes plads til en større investering end tidligere år.

Regionerne nævnte desuden psykiatrien på den første dag i forhandlingerne. Siden 2009 er antallet af patienter i psykiatrien vokset med 40 procent, og derfor er der også et reelt behov for et løft – til blandt andet flere senge.

Ikke blot sundhed

Men regionerne gik ikke til forhandlingsbordet i dag alene med krav om at prioritere sundhedsvæsenet. Der blev også drøftet anlægsudgifter og forventninger på det regionale udviklingsområde, der dækker over lokalbaner, miljø og klima.

For når regeringen lægger op til et opgør med centralisering, så er der mange områder indenfor regional udvikling, hvor det vil give mening at styrke regionerne.

- Det ikke kun handler om sundhed, men også miljø, offentlig transport og klima. Lokalbanernes skinner er meget slidte og det kræver investering, hvis togene fortsat skal køre i samme hastighed. Og løsninger for blandt andet vand og energi går på tværs af kommunegrænser, derfor er det oplagt at regionerne kommer til at have et større ansvar, siger Stephanie Lose.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Relaterede nyheder

Læs mere

Danske Regioner ønsker styringsredskaber og medicingaranti for at sikre sundhedsvæsenets økonomi mod medicinudgifter på himmelflugt

Udgifterne til tilskudsmedicin steg med 1,4 milliarder kroner i 2023, og de stigende udgifter har store konsekvenser for regionernes samlede økonomi. Flere styringsredskaber og en medicingaranti kan sikre, at store udgiftsstigninger ikke slår bunden ud af sundhedsvæsenet.

Læs mere

Debat: Skalering skal sikre, at dansk sundhedsinnovation når sit fulde potentiale

Hvordan gør vi innovation til en kerneopgave i sundhedsvæsenet? Det spørgsmål tager konferencen 'Sund Skalering' d. 12. marts blandt andet fat på. Adam Wolf m.fl. skriver i anledning af konferencen et debatindlæg om vigtigheden af skalering af dansk sundhedsinnovation.

Læs mere

Kronik: Vi skal ruste sundhedsvæsenet til fremtiden med et nationalt center for sundhedsinnovation

I fremtiden vil færre medarbejdere skulle behandle flere patienter med stigende behov. Derfor har vi brug for flere løsninger, der frigør arbejdskraft til at løse sundsvæsenets kerneopgaver. Og vi har brug for en effektiv skalering af de løsninger, der virker.

Læs mere

Debat: Det skal være slut med sektorgrænser og kassetænkning

Danske Regioner vil reformere sundhedsvæsenet, så ansvar og økonomi for den samlede kæde af sundhedsydelser samles under én aktør. Bliver det til virkelighed, kan vi sige goddag til et bæredygtigt sundhedsvæsen og farvel til sektorgrænser, kassetænkning og opdelt lovgivning.

Læs mere