Der er behov for en bred indsats, hvis vi skal vende udviklingen med et stigende antal overvægtige danskere. Et godt første skridt vil være en folkesundhedslov, mener Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner.
Af Ulla Astman, næstformand, Danske Regioner. Bragt på Altinget.dk d. 16. december 2019
De fleste af os har nok prøvet at gå ind i vores lokale supermarked udstyret med en nøje nedskrevet indkøbsliste for så at komme ud med en stribe andre varer, som vi lige blev fristet af på vej mod kassen.
Det kunne måske være juleknas eller andre sager, som ikke nødvendigvis fremmer vores sundhed – måske endda tværtimod – selv om det er den del af vores hyggekultur.
Det er ikke kun vores indkøbsvaner, der bærer ansvaret, men vi står i en situation, hvor halvdelen af danskerne er overvægtige. Ny forskning, som vi i regionerne har præsenteret, viser, at svær overvægt er den største risikofaktor for udvikling af multisygdom, som betyder, at en patient lider af mindst to kroniske sygdomme på samme tid.
Og pilen peger lige nu i den forkerte retning. Antallet af mennesker, der lever med flere kroniske sygdomme på samme tid, stiger år for år. 4 ud af 10 danskere er multisyge, selv om det heldigvis hører med til historien, at mange af dem er velbehandlede og lever gode liv.
Tilbage står dog et klart billede af, at der er brug for en langt mere ambitiøs og systematisk forebyggelsesindsats, så vi kan få vendt udviklingen i antallet af overvægtige og dermed også få forebygget, at flere udvikler multisygdom.
Helt overordnet har vi i Danske Regioner foreslået, at der indføres en folkesundhedslov. Inspirationen kommer fra Norge, der har integreret arbejdet med forebyggelse og lighed i sundhed i alle politikker og beslutningsprocesser. Den bølge skal vi med på, og heldigvis har sundhedsminister Magnus Heunicke vist sig lydhør for forslaget.
En folkesundhedslov kunne eksempelvis betyde, at der tænkes forebyggelse ind, hvis der laves nationale fødevarepolitikker, der stiller krav til kvaliteten af den mad, der serveres på skolerne og i daginstitutionerne. Det kunne også være krav til erhvervslivet om portionsstørrelser, eller hvordan butikkerne skal indrettes.
I London er et supermarked blevet indrettet af sundhedseksperter, der via såkaldt nudging skal få kunderne til i højere grad at putte de sunde varer i kurven og lade de usunde blive på hylderne. Konkret er de søder sager fjernet fra området ved kasserne og erstattet af frugt og vand, og kostrådene er hængt op forskellige steder i butikken. Sådanne tiltag kunne også være spændende at arbejde med herhjemme, måske foranlediget af en ny folkesundhedslov.
Uanset hvad, så kan ingen aktør vinde slaget alene. Vi er nødt til at stå sammen og udfolde en indsats, der går på tværs. Regionerne har allerede gode erfaringer med at indgå i partnerskaber med civilsamfundet, kommuner og detailhandlen, der sammen arbejder for at skabe bedre rammer for adgang til sund mad og bevægelse.
Et konkret eksempel er partnerskabet ’Broen til bedre sundhed’ i Region Sjælland, hvor fokus er på at gøre det let og sjovt for børn og unge at leve sundt. I samarbejde med de lokale idrætsforeninger har børn fået mulighed for at prøve forskellige idrætsgrene, der har også været en indsats for at give alle børn mulighed for at cykle i skole.
Resultaterne viser, at flere af de unge nu spiser morgenmad, oftere spiser grøntsager og at flere er fysisk aktive i fritiden. På den måde er ’Broen til bedre sundhed’ et eksempel på et samarbejde på tværs og med et fælles sigte om bedre sundhed, hvilket der er brug for, når vi eksempelvis kan se, at hver femte ung har overvægtsproblemer.
Det er altid et dilemma, hvor meget vi som politikere skal blande os i, hvad vi hver især putter i indkøbsposerne, og hvordan vi indretter vores kost- og motionsvaner. Selvfølgelig skal der være plads til julehygge, og det hele skal ikke gå op i gulerødder og grønkål, når vi gør vores juleindkøb. Men som ansvarlig for vores sundhedsvæsen, så er min grundlæggende holdning, at vi skal gøre det lettere for os selv og vores børn at træffe de sunde valg og dermed også motivere til at vælge de sunde varer.
I dag er det undtagelsen, at du som patient får tilbudt en digital løsning som et led i din behandling. Danske Regioners nye digitaliseringsstrategi ”Sundhed for dig”, vil gøre det til reglen. Med videoløsninger, telemedicin og meget andet bringer sundhedsvæsenet forebyggelse og behandling hjem til dig og tilpasset dig.
Under Corona-epidemien har regionerne og andre aktører på rekordtid sat nye digitale løsninger i søen for at hjælpe borgere, som ikke kunne mødes med sundhedsvæsenet på grund af smitterisikoen. Nye tal viser, at befolkningen med åbne arme tager imod de digitale muligheder, som regionerne vil videreudvikle og udbrede massivt i de kommende år.
Regionerne ønsker en styrket og fælles forebyggelsesindsats, så vi kan sikre, at de kommende generationer kan leve et sundt og godt liv så længe som muligt. Et af de gode eksempler på et samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet er regionernes sektorfri forebyggelseslaboratorium. Det skriver Karin Friis Bach i et debatindlæg.
Mange borgere lever med smerter fra akutte eller kroniske lidelser i bevægeapparatet, og med flere ældre de kommende år bliver behandlingsbehovet større. En ny aftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) sikrer bedre hjælp til patienterne hos de praktiserende reumatologer.