Gå til indhold

Forebyggelse

Bredt samarbejde - for en sundere indkøbskurv

Der er behov for en bred indsats, hvis vi skal vende udviklingen med et stigende antal overvægtige danskere. Et godt første skridt vil være en folkesundhedslov, mener Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner.

Af Ulla Astman, næstformand, Danske Regioner. Bragt på Altinget.dk d. 16. december 2019

De fleste af os har nok prøvet at gå ind i vores lokale supermarked udstyret med en nøje nedskrevet indkøbsliste for så at komme ud med en stribe andre varer, som vi lige blev fristet af på vej mod kassen.

Det kunne måske være juleknas eller andre sager, som ikke nødvendigvis fremmer vores sundhed – måske endda tværtimod – selv om det er den del af vores hyggekultur.

Det er ikke kun vores indkøbsvaner, der bærer ansvaret, men vi står i en situation, hvor halvdelen af danskerne er overvægtige. Ny forskning, som vi i regionerne har præsenteret, viser, at svær overvægt er den største risikofaktor for udvikling af multisygdom, som betyder, at en patient lider af mindst to kroniske sygdomme på samme tid.

Brug for en folkesundhedslov

Og pilen peger lige nu i den forkerte retning. Antallet af mennesker, der lever med flere kroniske sygdomme på samme tid, stiger år for år. 4 ud af 10 danskere er multisyge, selv om det heldigvis hører med til historien, at mange af dem er velbehandlede og lever gode liv.

Tilbage står dog et klart billede af, at der er brug for en langt mere ambitiøs og systematisk forebyggelsesindsats, så vi kan få vendt udviklingen i antallet af overvægtige og dermed også få forebygget, at flere udvikler multisygdom.

Helt overordnet har vi i Danske Regioner foreslået, at der indføres en folkesundhedslov. Inspirationen kommer fra Norge, der har integreret arbejdet med forebyggelse og lighed i sundhed i alle politikker og beslutningsprocesser. Den bølge skal vi med på, og heldigvis har sundhedsminister Magnus Heunicke vist sig lydhør for forslaget.

En folkesundhedslov kunne eksempelvis betyde, at der tænkes forebyggelse ind, hvis der laves nationale fødevarepolitikker, der stiller krav til kvaliteten af den mad, der serveres på skolerne og i daginstitutionerne. Det kunne også være krav til erhvervslivet om portionsstørrelser, eller hvordan butikkerne skal indrettes.

I London er et supermarked blevet indrettet af sundhedseksperter, der via såkaldt nudging skal få kunderne til i højere grad at putte de sunde varer i kurven og lade de usunde blive på hylderne. Konkret er de søder sager fjernet fra området ved kasserne og erstattet af frugt og vand, og kostrådene er hængt op forskellige steder i butikken. Sådanne tiltag kunne også være spændende at arbejde med herhjemme, måske foranlediget af en ny folkesundhedslov.

Projekt med gode resultater

Uanset hvad, så kan ingen aktør vinde slaget alene. Vi er nødt til at stå sammen og udfolde en indsats, der går på tværs. Regionerne har allerede gode erfaringer med at indgå i partnerskaber med civilsamfundet, kommuner og detailhandlen, der sammen arbejder for at skabe bedre rammer for adgang til sund mad og bevægelse.

Et konkret eksempel er partnerskabet ’Broen til bedre sundhed’ i Region Sjælland, hvor fokus er på at gøre det let og sjovt for børn og unge at leve sundt. I samarbejde med de lokale idrætsforeninger har børn fået mulighed for at prøve forskellige idrætsgrene, der har også været en indsats for at give alle børn mulighed for at cykle i skole.

Resultaterne viser, at flere af de unge nu spiser morgenmad, oftere spiser grøntsager og at flere er fysisk aktive i fritiden. På den måde er ’Broen til bedre sundhed’ et eksempel på et samarbejde på tværs og med et fælles sigte om bedre sundhed, hvilket der er brug for, når vi eksempelvis kan se, at hver femte ung har overvægtsproblemer.

Det er altid et dilemma, hvor meget vi som politikere skal blande os i, hvad vi hver især putter i indkøbsposerne, og hvordan vi indretter vores kost- og motionsvaner. Selvfølgelig skal der være plads til julehygge, og det hele skal ikke gå op i gulerødder og grønkål, når vi gør vores juleindkøb. Men som ansvarlig for vores sundhedsvæsen, så er min grundlæggende holdning, at vi skal gøre det lettere for os selv og vores børn at træffe de sunde valg og dermed også motivere til at vælge de sunde varer.

Relaterede nyheder

Læs mere

2024 bød på 4.244 flyvninger og 10-års jubilæum for akutlægehelikopterne

Årsrapporten for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning 2024 viser et stabilt aktivitetsniveau for landets fire akutlægehelikoptere, en høj patienttilfredshed og et tilbageblik på de første 10 år med højtspecialiseret lægefaglig hjælp fra luften.  

Læs mere

Danske Regioner vil give bedre forhold til unge patienter  

Mange patienter er yngre, end vi tror. Næsten hver femte ung lider af kronisk eller alvorlig sygdom, og mange af dem besøger hyppigt hospitalerne. Danske Regioner opfordrer i et nyt udspil til, at hospitalerne i højere grad tager højde for de særlige behov og udfordringer, som unge har.

Læs mere

Hospitaler skal have mere fokus på unge patienter

Mange unge lider af alvorlige eller kroniske fysiske eller psykiske sygdomme. Flere end man tror:  Næsten hver femte af de unge lever med en sygdom. Mange af dem har hyppigt kontakt med hospitaler, og behandlingen bør i højere grad indrettes på de unges præmisser.  

Læs mere

Prisen som Årets Sundhedsdebattør 2025 går til professor Bente Klarlund og musiker Johnny Hansen

Professor og læge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen hædres med Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. I bogen kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed.

Læs mere