Gå til indhold

økonomi

Ny finanslov sikrer bedre vilkår på tre centrale områder i sundhedsvæsenet

Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet har præsenteret en finanslov, der i flere tilfælde tilgodeser sundhedsvæsenet: Psykiatrien kan se frem til et løft, der er prioriteret flere penge til personale og prisen på cigaretter bliver sat op.

Flere punkter i den netop indgåede finanslov sikrer bedre vilkår i sundhedsvæsenet på tre centrale områder.

Psykiatrien er topprioritet på finanslov

Først og fremmest har regeringen og forligspartierne lyttet, når regionerne og en række organisationer har efterspurgt flere midler til fordel for patienter i psykiatrien. Det betyder, at området nu kan se frem til et økonomisk løft på 600 millioner kroner fra 2020 og frem.

- Sådan et løft vil kunne mærkes for alle, der færdes i psykiatrien - både patienter, pårørende og medarbejdere. Der er penge til flere sengepladser og flere medarbejdere. Men også Sikringen og retspsykiatrien får et løft, siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner.

Flere og flere danskere har brug for behandling i psykiatrien, og derfor er det helt afgørende, at området nu kan se frem til de midler, som vil kunne sikre bedre forhold og behandlinger. 510 mio. kroner skal gå til en generel styrkelse af kapaciteten og forbedring af normeringerne i psykiatrien, mens 90 millioner kroner skal gå til bl.a. flere sengepladser i retspsykiatrien.

Mere personale er en håndsrækning til patienter og medarbejdere

Desuden prioriterer finansloven flere penge til mere personale. Det glæder næstformanden for Danske Regioner, Ulla Astman, der kalder det en stor håndsrækning til patienter og medarbejdere på hospitalerne. Hun understreger dog, at det vil kræve en indsats at finde de mange nye sygeplejersker, som der er akut brug for:

- Der er ikke stor ledighed blandt sygeplejerskerne, så der skal gøres en indsats for at omsætte de nye midler til flere hænder. Her og nu skal vi tiltrække tidligere sygeplejersker tilbage i faget, og vi skal få flere til at gå op i tid. At mindske frafaldet på uddannelserne er en anden vej til at sikre flere sygeplejersker, og at øge optaget på uddannelserne er en langsigtet løsning, som vil sikre flere sygeplejersker på hospitalerne i løbet af nogle år, siger Ulla Astman.

Cigaretpriser er et skridt i den rigtige retning

Endelig bliver der med finansloven taget et skridt i den rigtige retning ved at forhøje priserne på tobak. Først til 55 kroner i 2020 og 60 kroner i 2021. Det er helt afgørende for forebyggelsesindsatsen og til at forbedre folkesundheden i Danmark, at prisen på cigaretter nu stiger. Men prisen måtte gerne være endnu højere, siger Stephanie Lose:

- Vi har jo tidligere været ude og foreslå et prishop til 80 kroner, fordi alt for mange danskere dør af rygning og følgesygdommene deraf. 60 kroner er et skridt i den rigtige retning, men jeg synes, det er ærgerligt, at vi skal tage tilløb over nogle år.

 

Relaterede nyheder

Læs mere

Prisopgave i klinisk psykiatri for medicinstuderende 2026

Medicinstuderende kan nu deltage i Danske Regioners årlige prisopgave, der udloddes til de bedste opgaver inden for det psykiatriske område.

Læs mere

Ambulancepersonalet skal lære af patienter - så behandlingen bliver endnu bedre for de næste

Når ambulancepersonale har bragt patienter til et hospital, stopper deres adgang til patienternes data. Danske Regioner mener, den manglende adgang står i vejen for læring og faglig udvikling, der styrker behandlingen af patienter. Derfor vil regionerne have ændret sundhedslovgivningen, så ambulancepersonale får adgang til patientdata på linje med andet sundhedspersonale.

Læs mere

Medicinrådet overtager vurderinger af fortrolige priser på tilskudsmedicin

Efter godt et år med forsøgsordningen for forhandling af fortrolige priser på lægemidler til primærsektoren har Danske Regioners bestyrelse besluttet at samle den regionale vurderingsfunktion i Medicinrådet.

Læs mere

Rapport om effekten af ændrede tilskudsregler for GLP-1 behandling af type-2-diabetes

Rapporten viser, at godt 25 pct. af Ozempic-brugerne ophørte med Ozempic. De første seks måneder efter ophør stiger langtidsblodsukkeret for så at falde igen. I gennemsnit ligger blodsukkerniveauet 12 måneder efter fortsat lidt højere, end man ville kunne forvente ved uændret behandling. Danske Regioner vil på baggrund af rapporten arbejde for at udbrede vejledninger på området, der bl.a. viser, hvordan der kan skiftes tilbage til Ozempic ved utilstrækkelig effekt af andre lægemidler.

Læs mere