Gå til indhold

Coronavirus/Covid-19

Ugentlig status på værnemidler: Lagerbeholdning er mangedoblet på en måned

Regionerne har på godt en måned formået at mangedoble beholdningen af masker, kitler og visirer til sundhedsvæsenet. Det viser den ugentlige status på værnemidler.

Beholdningen af værnemidler til medarbejderne i sundhedsvæsenet er på kun godt en måned vokset markant. Det viser den nyeste opgørelse over lagerbeholdningen af desinfektion, handsker, kitler, masker og visirer fra Danske Regioner.

Opgørelsen viser eksempelvis, at antallet af kitler og liter desinfektion er mere end fordoblet, lagerbeholdningen af visirer og beskyttelsesbriller er mere end femdoblet, og der er over fire gange så mange af de vigtige FFP2- og FFP3-masker på lager. For andre typer masker er lagebeholdningen næsten tidoblet.  

- Tallene vidner om den enorme indsats og omstillingsparathed, som regionerne har vist under corona-epidemien. Det har været ubetrådt land, og vi har mødt udfordringer, som vi ikke har kunnet forudse. Men alligevel har vi formået at handle hurtigt og finde løsninger, så vi har kunnet leve op til retningslinjerne for beskyttelse af medarbejderne, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Stor indsats under svære betingelser

Den gode lagerbeholdning er opnået både via indkøb i hver enkelt region og i et samarbejde på tværs af de fem regioner. Der er desuden et tæt og løbende samarbejde med NOST og kommunerne om både transport, logistik og distribution af værnemidler.

- Der er ingen tvivl om, at der har været svære betingelser for indkøb i den seneste måned, og alligevel er vi lykkedes med at få så store mængder værnemidler i hus. Jeg er utrolig stolt af den fælles indsats, som afspejler sig i den store lagerbeholdning, som vi kan se i dag, siger Stephanie Lose.

 

Oversigt over den nationale værnemiddelstatus hhv. den 7. april 2020 og den 12. maj 2020

Kategorier (værnemidler)

7. april 2020

12. maj 2020

Desinfektion

470.919 (L)

1.081.080 (L)

Handsker, undersøgelse

81.152.468

111.562.007

Kittel, beskyttelse

657.937

1.767.651

Maske (FFP2 & FFP3)

385.703

1.695.961

Maske (type II og type IIR)

2.791.884

26.724.360

Visir & beskyttelsesbriller

601.590

3.479.529

 

Læs mere

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk

Hvis du vil vide mere

Om coronavirus/Covid-19

Find mere information fra danske myndigheder om coronavirus/covid-19 på:

www.coronasmitte.dk.

Læs mere

Relaterede nyheder