Partnerskab om plast kan sikre, at klimapolitik ikke bliver ren indpakning
Hvis vi som regioner skal yde vores del af ansvaret for at mindske Danmarks CO2-aftryk og bremse klimaforandringerne, skal vi have nedbragt sundhedsvæsenets forbrug af plastik og gjort det mere bæredygtigt, skriver Heino Knudsen, formand for Danske Regioners udvalg for miljø og ressourcer.
Indlæg af Heino Knudsen, formand for Danske Regioners udvalg for miljø og ressourcer. Indlægget er bragt i Dagens Medicin den 5. marts 2020.
Ude på hospitalerne bruger vi hver dag store mængder plastik: Det medicinske udstyr er pakket ind i flere lag plast. Udstyr som sprøjter, blodposer og meget andet er endda lavet af engangsplastik. Og dertil kommer så alt det uden om: Plastikkrus og -service, affaldssække, afdækning til senge og operationslejer, transportemballage og så videre.
Det er med andre ord hævet over enhver tvivl: Forbruget af plastik på hospitalerne er stort. Vi har ikke et nationalt overblik, men en opgørelse fra Aarhus Universitetshospital har vist, at 18 procent af dagrenovationsaffaldet består af plastemballage. Det svarer til ca. 400 ton om året, og heraf bliver kun 7 ton udsorteret til genanvendelse. Resten køres på forbrændingen.
Tal som disse levner for mig ingen tvivl: Hvis vi som regioner skal yde vores del af ansvaret for at mindske Danmarks CO2-aftryk og bremse klimaforandringerne, skal vi have nedbragt sundhedsvæsenets forbrug af plastik og gjort det mere bæredygtigt.
Det kan vi ikke gøre alene. Der er brug for samarbejde og fælles handling. Derfor foreslår vi et partnerskab om plast mellem regionerne, staten og de virksomheder, der leverer produkterne.
Handling kræver samarbejde
Lad mig først slå fast: Mit ønske er ikke at dæmonisere plastik. Faktisk kan plast i nogle tilfælde være det mest miljørigtige materiale at bruge. Det er også i mange tilfælde afgørende for patientsikkerheden, når det eksempelvis som indpakning bruges til at holde udstyr, madvarer og andet sterilt og fri for bakterier.
Det er dog ikke til diskussion, at et materiale, der består af 99 procent fossile brændstoffer, har et negativt aftryk på både klimaet og CO2-regnskabet. Både når det produceres, når det brændes som affald og når det ender i naturen.
Skal vi blive bedre til at bruge plastik mere bæredygtigt, kræver det, at vi samarbejder på tværs af det offentlige og erhvervslivet. Det gælder på alle fronter: I forbruget, produktionen, sorteringen og genbrugen.
Derfor skal et fælles partnerskab også både indeholde en fælles kortlægning over brugen af plastik, fælles målsætninger for samarbejdet og fælles indsatser, der skal hjælpe os med sammen at nå i mål.
Allerede en prioritet i regionerne
Heldigvis skal partnerskabet ikke starte fra scratch. I regionerne arbejder vi allerede benhårdt på at gøre vores plastforbrug mere bæredygtigt. I min egen region, Sjælland, har vi afsat midler til at undersøge og nedbringe forbruget af plast – blandt andet gennem nye metoder til genanvendelse, alternative nedbrydelige materialer og mere effektiv affaldssortering.
I de andre regioner er der også fokus på at nedbringe plastforbruget. Flere hospitaler har allerede droppet paptallerkener, plastikkrus og anden engangsservice i kantinen. Og på Regionshospitalet i Randers har man på operationsgangen en regel om, at alt plast skal sorteres og sendes til genanvendelse, medmindre det har været inden for en meters afstand af patienten (og dermed kan smitte med bakterier).
Det er sådanne indsatser, et fælles partnerskab om plast kan være med til at bringe op i fuld skala og brede ud til hele landet.
Derfor håber jeg, at både regeringen og plastindustrien er med på at samarbejde. For hvis klimapolitik skal være andet end ren indpakning, er der brug for, at vi sammen sætter fuld fart på den grønne omstilling af vores plastikforbrug.