Gå til indhold

Sundhed

Behandlingsrådets arbejdsform klar til høring

Danske Regioner har udarbejdet rammerne for, hvordan Behandlingsrådet skal evaluere teknologier og behandlinger. De bliver nu sendt i høring frem til den 18. december. Derudover får life science-industrien en observatørpost i rådet.

I foråret vedtog Danske Regioners bestyrelse den endelige model for et dansk behandlingsråd, der skal vurdere, om prisen på nye behandlinger og teknologier står mål med effekten for patienterne. Sidenhen har Behandlingsrådet både fået en formand og en direktør. Og nu tager regionerne næste skridt.

Danske Regioner sender nemlig en metode- og procesramme i offentlig høring frem til den 18. december. Procesrammen beskriver de trin, en behandling eller teknologi skal igennem, når de bliver evalueret af Behandlingsrådet, mens metoderammen beskriver de metoder, rådet skal bruge i evalueringerne.

Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, glæder sig over, at den nærmere beskrivelse af Rådets arbejdsform er på plads. Hun ser nu frem til at få input i den kommende høringsrunde:

- Hvis patienterne fortsat skal mødes af det bedst mulige sundhedsvæsen, skal vi bruge vores ressourcer på den behandling, der virker bedst og giver mest sundhed for pengene. Her kommer Behandlingsrådet til at spille en betydningsfuld rolle, og derfor er det afgørende at sikre, at rådet får de bedst mulige rammer til at kunne gøre en positiv forskel, siger hun og fortsætter:

- Patienterne og medarbejdernes erfaringer med behandlingen eller teknologien kommer – sammen med den videnskabelige dokumentation – til at være centrale for Behandlingsrådets vurderinger. Det er vigtigt, for det er dem, der skal have gavn af løsningerne ude i dagligdagen i sundhedsvæsenet.

Observatørplads til industrien

Danske Regioner har desuden besluttet at udvide Behandlingsrådet med en ekstra observatørpost, der skal besættes af en repræsentant for life science-virksomhederne.

De fem erhvervsorganisationer, der repræsenterer life science-industrien, er blevet enige om at lade sig repræsentere af Medicoindustrien. Og det er Stephanie Lose er glad for:

- Et godt samarbejde med erhvervslivet er væsentligt for, at Behandlingsrådet bliver en succes. Med observatørposten styrker vi den gode dialog og sikrer, at Rådet også får kvalificerede input fra life science-virksomhederne, når de skal evaluere et produkt, siger hun.

Da virksomhedernes repræsentant deltager som observatør i Behandlingsrådet, vil vedkommende ikke have stemmeret, når rådet skal træffe beslutninger.

Behandlingsrådet mødes for første gang inden sommerferien 2021, og skal holde 6-10 møder om året. Rådet har 15 medlemmer og tre observatører.

 

Læs mere:

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Mirja Kløjgaard, chefrådgiver
Center for økonomi, styring og aftaler
M: 6167 4848
E: mjk@regioner.dk

Morten Christensen, presserådgiver
Kommunikation
M 3069 1917
E: moc@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om gennemførelsen af sundhedsreformen

I maj indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en sundhedsreform, der skal løfte indsatsen i det nære sundhedsvæsen og gøre sundhedsvæsenet mere robust. Nu er regeringen, KL og Danske Regioner blevet enige om udmøntningen af de 2,4 mia. kr. samlet frem til 2029 og herefter 340,4 mio. kr. årligt, der blev aftalt med reformen. Desuden er der aftalt udmøntning af en pulje på 4 mia. kr. i perioden 2023-2028 til op til 25 nærhospitaler.

Læs mere

Stram økonomiaftale for regionerne for 2023 på plads

Natten til fredag indgik Danske Regioner og regeringen en aftale om regionernes økonomi for 2023. Det blev en meget stram aftale, som kun akkurat sikrer dækning af de stigende udgifter i sundhedsvæsnet som følge af den demografiske udvikling. Aftalen betyder desuden, at regionerne må udskyde planlagte byggerier.

Læs mere

Danske Regioner og DI: Ny fond og partnerskab skal revolutionere sundhedsvæsnet

I en fælles vision foreslår Danske Regioner og Dansk Industri (DI) at etablere en offentlig-privat fond, der over ti år skal finansiere en transformation af sundhedsvæsnet. Målet er via teknologi og offentlig-privat samarbejde at løse den demografiske udfordring med stadigt flere ældre borgere, der har behov for pleje og behandling, og stadigt færre hænder til at tage sig af dem.

Læs mere

Stigende risiko for cyberangreb på sundhedsvæsnet efter krig og corona

Cybersikkerheden i sundhedsvæsnet bør forbedres, for risikoen for angreb er stigende. Flere europæiske lande er blevet ramt af cyberangreb, hvor patienter har fået aflyst behandling, og IT-systemer er blokeret.

Læs mere