Personale, patienter og pårørende kan blive gidsler i et udmattende og langvarigt reformforløb, hvis det regionale demokrati bliver hældt ned ad brættet til fordel for et teknokratisk styret sundhedsvæsen, som Moderaterne foreslår. I stedet er der brug for ansvarlige og langsigtede løsninger på det stigende behandlingsbehov og manglen på arbejdskraft.
Generalforsamling 2020
Årets generalforsamling er digital – men fuld af debat om sundhedsvæsenet, corona og klimaet
Fredag den 11. september afholdes Danske Regioners årlige generalforsamling. På grund af Covid-19 bliver den for første gang nogensinde digital. Programmet er dog stadig tætpakket og fyldt med politisk debat mellem de regionale folkevalgte.
På fredag den 11. september mødes de 205 regionsrådspolitikere til den årlige generalforsamling i Danske Regioner.
Som resten af samfundet er generalforsamlingen påvirket af covid-19: I år vil den nemlig for første gang nogensinde blive afholdt digitalt og fra seks forskellige lokationer i landet.
Da demokratiet og debatten skal fylde lige så meget som normalt, deltager de regionale folkevalgte fra de fem regionshuse. Herfra vil deres indlæg i den politiske debat bliver transmitteret direkte. Derudover medvirker Danske Regioners formandskab og generalforsamlingens gæstetalere fra et studie i Roskilde.
Selvom generalforsamlingen er digital, er programmet stadig tætpakket: Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, holder tale kl. 10.20, og derefter leverer sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke regeringens hilsen til regionerne. Inden da har formand for CONCITO og tidligere miljøminister, Connie Hedegaard, åbnet generalforsamlingen med et oplæg om klimaudfordringerne.
I løbet af generalforsamlingen vil der desuden være politisk debat om blandt andet sundhedsvæsenet, covid-19 og klimaet. Desuden vil prisen for årets borgerinddragende initiativ blive overrakt.
I dagene omkring generalforsamlingen præsenterer Danske Regioner også en række udspil.
Du kan læse mere om generalforsamlingen og find live-streaming på www.regioner.dk/GF20.