Gå til indhold

Overenskomstforhandlinger

Danske Regioner: Godt for patienterne, at der er udsigt til en afslutning på strejken

Det er godt, der er udsigt til, at der kan komme en ende på strejken, og at de mange tusinde danskere, der har brug for behandling i sundhedsvæsenet, igen kan se frem til at kunne blive behandlet, lyder det fra Danske Regioner.

Onsdag aften præsenterede Regeringen et udkast til et indgreb, og dermed er der udsigt til, at der kan komme en ende på den 10 uger lange strejke.

- Det er rigtig godt for patienterne, at vi nu får udsigt til en afslutning på strejken. Mange danskere har fået udskudt deres behandling på hospitalet på grund af konflikten, og nu vil vi have fuldt fokus på at få indhentet alle de udskudte operationer og undersøgelser så hurtigt som muligt, siger Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioners løn- og praksisudvalg og chefforhandler og fortsætter:

- Nu ser det ud til at ende med et indgreb, men der er ingen tvivl om, at jeg helst havde set, at vi kunne have lavet en overenskomstaftale med sygeplejerskerne, ligesom vi landede aftaler med de andre medarbejdergrupper.

Regionerne skal være en attraktiv arbejdsplads

Konflikten har stået på længe, og mange medarbejdere har været påvirket direkte eller indirekte af strejken.

- Det naturligt, hvis det er svært at vende tilbage til det normale arbejdsliv. Det vil gælde for mange sygeplejersker og for mange andre medarbejdere på de regionale arbejdspladser. Det kan jeg godt forstå, siger Anders Kühnau.

Derfor handler det for regionerne nu også om at gøre alt, hvad vi kan for, at vi finder tilbage til en god hverdag på arbejdspladserne og i fællesskab sikre, at sundhedsvæsenet også fremover kan levere behandling af allerhøjeste kvalitet til patienterne.

- I regionerne vil vi fortsat arbejde hårdt for, at hospitalerne i endnu højere grad bliver attraktive arbejdspladser for sygeplejerskerne. Vi er blandt andet i gang med at indføre bedre introduktionsforløb for nyuddannede med mere tid til oplæring, skabe bedre sammenhæng i praktikforløb og gøre det mere attraktivt at arbejde fuld tid. Den vej skal vi videre ad, siger Anders Kühnau.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk

Læs mere

Relaterede nyheder

Danmark i balance er lighed i sundhed – og meget mere

En ting er et sundhedsvæsen i balance. Noget andet er et samfund i balance.

Læs mere

De ansatte bakker op om ordningen med 72 timers behandlingsansvar

Evaluering viser, at det sundhedsfaglige personale på tværs af sektorer er glade for ordningen. Det vækker glæde hos regionerne, som forventer, at den fremover vil komme flere patienter til gavn. Regionerne vil nu bruge erfaringerne, når ordningen udvides til 96 timer for en bredere målgruppe.

Læs mere

Ny overenskomst med sundhedspersonale er på plads

Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Sundhedskartellet har indgået en aftale om fornyelse af overenskomster for bl.a. sygeplejersker, ernæringsassistenter og radiografer. Aftalen udmønter ekstra midler ud over de generelle lønstigninger til bl.a. pension, lønnet praktik til sygeplejersker og sætter fokus på fleksibilitet i arbejdstidens tilrettelæggelse.

Læs mere

Historisk fælles overenskomst på lægeområdet sikrer markant lønløft, nye karriereveje og nye arbejdstidsregler

Generelle lønstigninger på 6,27 procent, en ambitiøs familiepakke og en ny fælles overenskomst for speciallæger og overlæger. Det er nogle af resultaterne i aftalen mellem Yngre Læger, Overlægeforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Aftalen sikrer et solidt fundament for at fremtidssikre lægelige arbejdsvilkår, der derved også tilpasses fremtidens sundhedsvæsen.

Læs mere