Gå til indhold

Sundhed

Forebyggelse, helhedsblik og samarbejde er nøgleord i fremtidens behandling af kroniske sygdomme

Når vi fremover taler om at styrke indsatsen over for mennesker med kronisk sygdom, skal vi ikke blot se på, hvordan vi kan gøre behandlingen bedre, men også sikre bedre forebyggelse og mere lighed i sundhed. Det skriver Karin Friis Bach i et debatindlæg.

Af Karin Friis Bach, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner. Bragt i Altinget den 31. august 2021.

Stadig flere mennesker i Danmark lever med kronisk sygdom, og hele fire ud af ti danskere har flere kroniske sygdomme på samme tid. De har forskellige kombinationer af kroniske sygdomme som diabetes, hjertekarsygdom, slidgigt, psykisk sygdom, lungesygdom, mv. – og hele 240.000 danskere har så komplekst et sygdomsbillede, at de i gennemsnit har 5 kroniske sygdomme på én gang.

Derudover ser vi desværre en stor – og stigende – social ulighed i sundhed. For eksempel lever mænd med de laveste indkomster cirka 10 år kortere end mænd, der har en høj indkomst.

En af de absolut vigtigste sundhedspolitiske opgaver er derfor også at sikre, at mennesker med kronisk sygdom får veltilrettelagte behandlingsforløb samtidig med, at vi får mindsket uligheden i sundhed. Det kræver, at vi tænker nyt i forhold til sundhedsvæsenets indsatser.

Brug for stærk sundhedsaftale og folkesundhedslov

Vi ser ind i et efterår, hvor regeringen har varslet forhandlinger om en sundhedsaftale, der skal knække uligheden i sundhed og sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.

I Danske Regioner har vi klar en forventning om, at en kommende sundhedsaftale skal give bedre rammer til at skabe mere sammenhængende forløb for mennesker med kronisk sygdom og multisygdom.

Danske Regioner og KL har sammen lanceret 12 fælles pejlemærker, som vi regner med, at regeringen vil inddrage i deres arbejde med en sundhedsaftale. Fokus er på at styrke indsatserne for mennesker med kroniske sygdomme. Den første sten er allerede lagt med den fælles aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner om sundhedsklynger, som bliver fundamentet for et stærkere samarbejde mellem sundhedsvæsenets sektorer til gavn for patienterne.

Skal vi virkelig gøre noget ved den voksende ulighed og sygdomsbyrde, skal der dog mere til. I vores optik er der brug for, at vi som samfund begynder at tage forebyggelsesindsatsen langt mere alvorligt. Derfor har vi i Danske Regioner sammen med 70 andre organisationer foreslået, at man i Folketinget indfører en Folkesundhedslov i Danmark.

En folkesundhedslov skal sikre, at forebyggelse ikke bare forbliver sundhedspolitik, men tænkes med ind i strukturelle tiltag på andre politiske områder – for eksempel i fødevare-, transport-, daginstitutions- og skolepolitikken. Vi håber, at der er politisk mod til at skabe et nybrud på forebyggelsesområdet.

Større fokus på det hele menneske

Samtidig mener vi, at den kommende sundhedsaftale skal være med til at booste den udvikling, som allerede er i gang i sundhedsvæsenet: nemlig arbejdet med at skabe en mere helhedsorienteret tilgang, hvor patientens – og ikke systemets – perspektiv er udgangspunktet for behandlingen.

I mange år har vi arbejdet med handlingsplaner og initiativer for specifikke sygdomme, men i forhold til kronisk sygdom er der brug for en mere helhedsorienteret tilgang, hvor patientens samlede livssituation er i fokus.

For ikke to patienter er ens, og samme diagnose kan give forskellige udfordringer og påvirke vores krop og hverdag på forskellige måder. Samtidig har vi som mennesker ikke altid de samme forudsætninger for at tage del i behandlingen, og vi kan have andre diagnoser eller problemstillinger i vores liv, der spiller ind. Med andre ord: Selvom patienter kan fejle det samme, har de ikke brug for det samme.

I regionerne arbejder vi derfor for at fremme flere initiativer, hvor der samarbejdes på tværs mellem sektorerne om og med patienterne – som for eksempel de tværsektorielle stuegange.

Vi har også sat turbo på udviklingen af sammedagsløsninger på hospitalerne. Det betyder, at mennesker med flere kroniske sygdomme kan få samlet kontroller på samme sted og dag. På den måde sikrer vi den faglige bredde i behandlingen af patienterne og sparer desuden patienten for unødig transport og tidsforbrug i forbindelse med hospitalsbesøget.

Samtidig er vi i færd at flytte mere behandling ud af hospitalet og tættere på patienterne, når det er til fordel for patienten. Og vi arbejder hele tiden på at åbne hospitalerne og understøtte resten af sundhedsvæsenet og patienterne selv, så mere behandling kan foregå dér, hvor patienterne har deres hverdag. Selvfølgelig hele tiden med fuldt fokus på, at behandlingen foregår på præcis samme høje niveau som hidtil.

Senest har vi også under corona-epidemien fået gode erfaringer med at samarbejde om at opspore særlige målgrupper i deres nærmiljø – erfaringer, vi vil tage med ind i udviklingen af lighedsfremmende indsatser for personer med kronisk sygdom.

Kan ikke gøre det alene

I regionerne arbejder vi dagligt med at sikre mere lighed i sundhed, øge behandlingskvaliteten og sikre gode sammenhængende forløb. Det er ikke noget, vi gør alene, men sammen med resten af sundhedsvæsenet, civilsamfundet og det private.

Nogle gange løber vi dog ind i barrierer, når vi samarbejder. Det gælder blandt andet muligheden for at dele data på tværs af systemer og arbejde med fælles ledelse, ansættelse og finansiering.

Vi ville for eksempel have bedre muligheder for at videreudvikle helhedsorienterede behandlingstilbud til mennesker med kronisk sygdom, hvis vi kunne supplere aktivitets- og kvalitetsdata med data om socioøkonomiske forhold.

I regionerne er vores vision klar: Når vi fremover taler om at styrke indsatsen over for mennesker med kronisk sygdom og multisygdom, skal vi ikke blot se på, hvordan vi kan sikre bedre behandling, men også om, hvordan vi skaber bedre sundhedsfremmende, helhedsorienterede, rehabiliterende og lighedsfremmende indsatser.

Det er vejen frem, hvis vi vil give mennesker med kroniske sygdomme et bedre og længere liv.

Relaterede nyheder

Læs mere

En stærk 10-årsplan for psykiatrien kræver ægte vilje til forandring

Regeringens kommende 10-årsplan for psykiatrien er en historisk chance for et ambitiøst løft af indsatsen for mennesker med psykisk sygdom. Men skal borgere og pårørende for alvor mærke en forskel, skal socialpsykiatrien og dens opgaver standardiseres og styrkes markant, skriver Stephanie Lose og Lars Gaardhøj i Kristeligt Dagblad.

Læs mere

Danmark skal gå forrest på folkesundhed

Sæt turbo på forebyggelse med nye life science-løsninger. Den danske branche har, hvad der skal til. Fælles handling er nødvendig på grund bekymrende udvikling i kroniske sygdomme, skriver Stephanie Lose i en leder i Berlingske Tidende.

Læs mere

Regionerne giver 6,8 mio. til forskning i forebyggelse

Syv projekter får i år penge fra den fællesregionale pulje til forskning i forebyggelse. - Antallet af danskere med kronisk sygdom og psykiske lidelser stiger, så det er vigtigt, at vi bliver klogere på, hvordan vi bedst prioriterer forebyggelsesindsatsen, siger formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Karin Friis Bach.

Læs mere

Nye anbefalinger fra Danske Regioner: Vi skal forbedre behandling og forebyggelse af multisygdom

Der er behov for at forbedre indsatsen hele vejen rundt, når vi skal forebygge og behandle multisygdom. Vi har både brug for en folkesundhedslov, og at sundhedsvæsenet sætter turbo på at udvikle løsninger, der møder mennesker med flere kroniske sygdomme og deres forskellige behov. Det er nu – og i de kommende år frem – at de nødvendige skridt skal tages.

Læs mere