Gå til indhold

Digitalisering

Ny aftale om videokonference på plejecentre

Fremover kan personalet på landets plejecentre mødes med beboernes praktiserende læge på video, når der fx skal følges op på behandling, justeres på medicindoseringen eller når en borger bliver udskrevet fra hospitalet.

PLO og Danske Regioner har indgået en aftale om mulighed for videokonference mellem plejepersonale og beboerens egen læge. Videokonference kan også bruges andre steder, hvor flere sundhedsfaglige personer skal se patienten samtidigt, fx i socialpsykiatrien eller i forbindelse med sygehusbehandling.

Hovedsigtet er, at møder mellem læge, andre sundhedsprofessionelle og evt. patient kan foregå via video i stedet for fysisk fremmøde, hvor det vurderes relevant, og hvor det er muligt. Formålet er at gøre det nemmere at samle alle kræfter omkring patienten og sammen planlægge det videre forløb. Risikoen for spredning af COVID-19 bliver også mindre, når kontakten foregår over video.

- Denne løsning er en hurtig og smidig måde at tilse patienter på og at tale med plejepersonalet om relevante problemstillinger. Jeg håber, at vi derved kan styrke samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle aktører og almen praksis om konkrete patientforløb, siger formand for PLO’s Kommuneudvalg Lise Høyer.

Også i Danske Regioner er der tilfredshed med aftalen:

- Regionerne har set stort ønske om at bruge flere digitale muligheder i almen praksis. Det skal aldrig erstatte den personlige kontakt, men videokonference er et godt eksempel på, hvordan sundhedspersonale og læge kan have en fleksibel drøftelse om og med patienten. Ny teknologi kan understøtte kontakten med egen læge især for dem, der ikke er så mobile, siger Bo Libergren, næstformand i regionernes Løn -og praksisudvalg.

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Camilla Hove Lund,
Næstformand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, regionsrådsmedlem
T
M 2156 2554
E camilla.hove.lund@regionoest.dk
Camilla Hove Lund
Relaterede nyheder

Læs mere

Danske Regioner fremtidssikrer Hjerteløberordningen og Hjertestarter-Netværket

Danske Regioner har besluttet at overtage driften af de to ordninger fra 1. januar 2028. Det får ikke nogen praktisk betydning for hjerteløberne eller ejere af hjertestartere registreret i netværket, men betyder, at ordningen overgår fra TrygFonden til regionerne.

Læs mere

Kunstig intelligens kan frigøre tid til behandling af patienter

Regionerne er i gang med at udvikle en løsning med kunstig intelligens, der kan hjælpe med dokumentation i sundhedsvæsnet. I Region Syddanmark er personalet med til at skræddersy løsningen, der kan frigøre mere tid til patienter i fx psykiatrien. Næstformand i Danske Regioner ser mange perspektiver, og ledende overlæge hilser kunstig intelligens velkommen.

Læs mere

De ansatte bakker op om ordningen med 72 timers behandlingsansvar

Evaluering viser, at det sundhedsfaglige personale på tværs af sektorer er glade for ordningen. Det vækker glæde hos regionerne, som forventer, at den fremover vil komme flere patienter til gavn. Regionerne vil nu bruge erfaringerne, når ordningen udvides til 96 timer for en bredere målgruppe.

Læs mere

Næsten halvdelen af danskerne dør i eget hjem eller på plejehjemmet

Hvor vil du helst dø? Tal fra Danmarks Statistik viser, at 49,7 procent af danskerne dør i eget hjem eller på plejehjem. Tallet er stigende, mens andelen af danskere, der dør på hospitalet, falder og er lav sammenholdt med andre lande. En positiv udvikling, siger Christoffer Buster Reinhardt, formand for Danske Regioners udvalg for det nære sundhedsvæsen.

Læs mere