Gå til indhold

Sundhed

Fælles mål om flere gode leveår til danskerne

- Vi vil opfordre til, at life science-strategien kobles tæt til den kommende reform af det danske sundhedsvæsen, og at vi sammen sætter blus under et stærkere offentlig-privat samarbejde på sundhedsområdet, skriver Stephanie Lose, formand for Danske Regioner og Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

Af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner og Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, DI. Indlægget er bragt i Dagbladet Børsen den 28. januar 2021.

Inden længe vil regeringen lancere sit bud på, hvordan Danmark bliver et af verdens førende lande inden for ny medicin, medicinsk udstyr, sundhedsløsninger og bedre patientbehandlinger. Det sker, når regeringen lancerer sin life science-strategi, der med erhvervsministerens egne ord, skal blive den mest ambitiøse af sin slags. Den ambition vil vi gerne kvittere for. Der ér nemlig brug for store ambitioner, når det gælder rammerne for dét, der i sidste ende betyder en styrkelse af både sundheden og Danmarks økonomi.

Vi vil samtidig opfordre til, at life science-strategien kobles tæt til den kommende reform af det danske sundhedsvæsen, og at vi sammen sætter blus under et stærkere offentlig-privat samarbejde på sundhedsområdet. Det er en vigtig forudsætning for, at Danmark kommer styrket ud af krisen – både med hensyn til folkesundhed, videns-arbejdspladser og samfundsøkonomi.

I vores øjne skal det være regeringens mål - på linje med klimamålsætningen - at danskerne skal have flere sunde og aktive leveår, og at Danmark gennem udvikling af innovative sundhedsløsninger skal bidrage til mere sundhed i resten af verden. Det kræver politisk vilje, tæt offentlig-privat samarbejde og en stærk kobling mellem sundhedspolitikken og erhvervspolitikken.

Læring af coronaen

Der er nu behov for en klar strategi for, hvordan Danmark kommer styrket ud på den anden side af corona-pandemien, særligt i lyset af den seneste udvikling. Det skal regeringens life science-strategi bidrage til.

Udgangspunktet er heldigvis godt. Vi har et veludviklet sundhedsvæsen, fagligt dygtigt sundhedspersonale og stærke forskningsmiljøer. Vi har også nogle af verdens førende virksomheder inden for udvikling af lægemidler, medicinsk udstyr og sundhedsløsninger, der i dag er ét af landets største eksporterhverv. Det skal vi udnytte.

Seneste forår så vi det stærke samarbejde mellem sundhedsvæsenet og private virksomheder folde sig ud i en vilje til at løse corona-udfordringen i fællesskab. Pludselig kunne ting lade sig gøre. Flere virksomheder omlagde deres produktion til fremstilling af værnemidler og COVID19-test, ligesom man stillede sin faglige ekspertise og internationale logistik til rådighed, for at hjemtage forsyninger til det danske sundhedsvæsen. Tilsvarende blev dialogen i sundhedsvæsenet på tværs af hospitaler, regioner, kommuner og private leverandører både nemmere og hurtigere. Væk var de traditionelle siloer. Nu kunne virksomheder og det offentlige finde kreative løsninger i en fart.

En sundere fremtid

Selvfølgelig er en pandemi en helt speciel situation, men gennem tættere samarbejde vil vi også kunne tage livtag med andre alvorlige udfordringer, som langvarige kroniske sygdomme, multisygdom og ulighed i sundhed, som er en stor byrde i både Danmark og resten af verden.

Væksten i kroniske sygdomme er et godt eksempel på, hvad vi skal bekæmpe for at give danskerne flere sunde og aktive leveår. Hvert år får over 15.000 danskere f.eks. konstateret diabetes, omkring 16.000 dør af kræft og 5.500 dør af KOL. Psykiske lidelser er den hyppigste årsag til førtidspension, og mennesker med alvorlige psykiske lidelser dør 15-20 år tidligere end andre. Fremskrivninger viser, at den stigende forekomst af kroniske sygdomme vil fortsætte. Det koster både menneskeliv, livskvalitet og samfundskroner.

Skal vi sætte en stærk motor under samarbejdet om at forebygge kroniske sygdomme bør regeringen ud over life science-strategien vedtage en folkesundhedslov, hvor danskernes sundhed indarbejdes i love på alle andre områder. Folkesundhedsloven kan skabe de nødvendige rammer for, at partnerskaber på tværs af sektorer - offentlig og privat - bliver reglen frem for undtagelsen. Det kunne f.eks. være mere personlig medicin, hvor forebyggelse og behandling skræddersys til den enkelte borgers behov eller forskning i nye lægemidler ved hjælp af sundhedsdata.

Derfor foreslår vi, at regeringen i den kommende life science-strategi laver en klar kobling mellem forskning og udvikling af bedre sundhedsløsninger og de sundhedspolitiske vilkår for bedre forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme i Danmark. Her er det afgørende at vilkårene for digitale løsninger i sundhedsvæsenet styrkes, ikke mindst i forhold til sikker anvendelse af sundhedsdata.

Lad os møde det nye år med fornyet optimisme og beslutsomhed om at løfte sundheden via konkrete mål og øget samarbejde - ikke bare hos os selv, men også i resten af verden. Og lad en ny life science-strategi og folkesundhedslov være raketten, der sætter fart på dén udvikling.

 

Relaterede nyheder

Læs mere