Gå til indhold

Sundhed

Sundhedsaftalen sikrer mere kvalitet i det nære sundhedsvæsen

Der er mange gode elementer i den nye sundhedsaftale – blandt andet bliver en kvalitetsplan nu til virkelighed. Så det er bestemt en sundhedsaftale, der peger i den rigtige retning. Men på flere områder mangler der konkret handling eller den nødvendige økonomi for at få ambitionerne til at flyve, mener Danske Regioner.

Forpligtende kvalitet, flere praktiserende læger og ambitioner om at gøre sundhedsvæsenet mere robust. Det er nogle af de vigtigste elementer i den længe ventede sundhedsaftale, som sundhedsministeren og aftalepartierne præsenterede fredag formiddag.

Med aftalen kan borgere se frem til en højere kvalitet i de sundhedstilbud, som foregår i kommunerne. Det sikrer aftalen med en kvalitetsplan.

Og det er helt rigtigt at lave en forpligtende kvalitetsplan, for det sikrer rammer for, at alle kommuner fremover leverer ensartet kvalitet, mener Danske Regioner.

- Nu hvor beslutningen om en kvalitetsplan er truffet, så skal der følges op med både ambitioner og økonomi for, at det reelt vil sikre en høj og ensartet kvalitet. Det vil betyde, at vi på hospitalerne fremover ikke skal være i tvivl om, at der er nogle til at tage imod færdigbehandlede patienter i kommunerne. Det drejer sig typisk om ældre medicinske patienter, der for eksempel kan have gavn af de akutfunktioner, som kvalitetsplanen lægger op til, siger Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner.

Flere praktiserende læger kan få afgørende rolle

I sundhedsaftalen er det også beskrevet, at man som ambition vil uddanne flere i almen medicin. For de kan komme til at spille en vigtig rolle i forhold de mange danskere, der ofte har kontakt med sundhedsvæsenet, fordi de for eksempel har en eller flere kroniske sygdomme.

- Hvis det bliver gjort rigtigt, så kan det blive rigtig godt. Den praktiserende læge er oplagt til at fungere som tovholder for borgeres samlede forløb – og det kan der være brug for, særligt hvis der er flere forskellige sygdomme og forløb, som skal samtænkes. Vi savner dog, at man bliver lidt mere konkrete på, hvilke opgaver de praktiserende læger fremover skal løse, så de reelt kan aflaste sygehusene, som står over for er stort og voksende behandlingsbehov, siger Anders Kühnau og tilføjer, at han ser frem til at drøfte de økonomiske konsekvenser af forslaget med regeringen.

Gode tanker om at skabe robusthed

Regionerne er enige med partierne bag aftalen i, at det er vigtigt at se på alle greb til at sikre arbejdskraften i fremtiden.

For de næste år vil der komme endnu mere pres på hospitalerne som følge af, at andelen af danskere over 65 og 80 år stiger samtidig med, at arbejdsstyrken bliver mindre.

I regionerne er der allerede sket mange ting for at fremtidssikre sundhedsvæsenet. Men der er også nogle ting, som ligger udenfor regionernes beføjelser at ændre på.

Derfor mener Danske Regioner, at det er rigtigt se på faggrænser og andre barrierer for faglighed og lokal ledelse.

- Vi er bekymrede for mere detailstyring og bureaukrati. Opgaven for en kommission bør være at fjerne hindringer, så de lokale ledelser kan tilrettelægge arbejdet effektivt i dialog med medarbejderne, siger Anders Kühnau.

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Anders Kühnau,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T
M 23 60 27 68
E formanden@regioner.dk
Formand i Danske Regioner Anders Kühnau
Relaterede nyheder

Læs mere

Ny overenskomstaftale på plads: Den skal støtte op om kortere ventetid, kvalitetsudvikling og digitalisering hos de praktiserende speciallæger

RLTN og FAPS har forhandlet en ny overenskomst for de praktiserende speciallæger på plads. Den gælder for perioden april-december 2026. Den nye aftale sikrer blandt andet 123 millioner kroner til flere behandlinger og undersøgelser hos de praktiserende speciallæger. Det skal nedbringe ventetiderne.

Læs mere

Danske Regioner glæder sig over fælles forståelse af reform af almen praksis

Danske Regioner glæder sig over den fælles forståelse af reformen af almen praksis, som regeringen og Praktiserende Lægers Organisation mandag har præsenteret. Regionerne bakker op om reformen, som skal styrke det nære sundhedsvæsen og udvikle almen praksis.

Læs mere

Vaccination mod influenza og covid-19 begynder den 1. oktober

Fra den 1. oktober kan danskere over 65 år og borgere i øget risiko for alvorligt sygdomsforløb blive vaccineret mod influenza og covid-19. Vaccinationerne tilbydes i hele landet i regionale vaccinationscentre og hos Danske Lægers Vaccinations Service.

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af chikane og trusler mod kandidater

Danske Regioner har sammen med Kommunernes Landsforening, regeringen og politiet samlet de vigtigste råd til kandidaterne til regional-  og kommunalvalget om, hvordan kandidaterne kan medvirke til at forebygge og håndtere chikane og trusler.

Læs mere