Gå til indhold

Folkesundhed

Danskernes sundhedstilstand er dårligere: Folkesundhedslov efterlyses

Flere danskere har det psykisk dårligt, er stressede, sover dårligt, spiser usundt og er overvægtige. Og den sociale ulighed i sundhed er fortsat markant. Til gengæld røg og drak vi mindre sidste år under corona-nedlukningen. Gennemgående er der dog flest pile, der peger nedad i den store undersøgelse af danskernes sundhed, Sundhedsprofilen 2021.

Resultatet af sundhedsprofilen er nu klar, efter at 324.000 danskere sidste år fik tilsendt spørgeskemaer om deres sundhed.

- Sundhedsprofilen er på mange måder nedslående læsning, for danskerne har generelt fået det dårligere i forhold til de tidligere målinger, og den sociale ulighed i sundhed er fortsat markant, siger den kommende formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.

- Danskernes haltende sundhed er en brændende platform under vores sundhedsvæsen og samfund. Det koster både penge og livskvalitet. En ny kurs for sundhed kræver politisk handling fra Folketinget, og i regionerne er vi parate til at bidrage. Vi foreslår bl.a. en folkesundhedslov, hvor alle politikområder og lovgivning bidrager. Og vi er ikke alene om ønsket. 70 andre organisationer bakker op, siger Anders Kühnau. En folkesundhedslov kan bruges bredt: Fra afgifter på tobak og fødevarer til fællesskaber for børn og unge til gavn for deres mentale sundhed - og anlæg af legepladser og cykelstier i nye boligområder.

Teksten fortsættes under illustrationen

 

 

Danskerne vil gerne leve mere sundt, men Folketinget tøver

De færreste stiller i dag spørgsmål ved at spritte hænder af eller tage sikkerhedssele på.
- Politik og lovgivning kan gøre det nemmere at leve sundt, og undersøgelsen viser, at mange danskere ønsker at leve sundere. Så vi skal skabe et samfund, hvor det sunde valg bliver det nemme valg for alle, siger Anders Kühnau.

- I første omgang skal vi sætte mål for bedre trivsel blandt unge, som har fået det værre de seneste år. Og så skal vi sætte mål for at knække kurven for svær overvægt og forebygge udviklingen af flere kroniske sygdomme samtidig. Der er brug for en forpligtende indsats på tværs af politikområder og sektorer, hvor vi sammen går i takt, siger Anders Kühnau.

Mens vi venter på en folkesundhedslov…

- Alle bidrag gælder, og vi kan begynde med tiltag allerede i morgen, lyder det fra Anders Kühnau, og nævner en stribe initiativer: Sunde måltider i skolerne, mindre salt i mad, mindre portioner, sund mad i offentlige kantiner og i supermarkedernes færdigretter samt prisstigning på cigaretter. De bør ifølge Danske Regioner koste 80 kroner pr. pakke. Desuden bør fritidsaktiviteter for udsatte børn og unge være gratis, og man bør være 18 år for at købe alkohol.

Til bunds i dårlig mentale sundhed

Over halvdelen af de 16-24-årige kvinder oplever stress, og næsten hver sjette i samme aldersgruppe føler sig ensomme i én eller anden grad. 
- Vi mangler viden om årsagerne, siger Anders Kühnau og nævner at Danske Regioners forebyggelsespulje netop har finansieret projekter, der skal vise, hvilke indsatser, der virker mod mistrivsel.

- Desuden bør den kommende 10-årsplan for psykiatri og mental sundhed hjælpe børn og unge, så de får hjælp tidligere, så færre får brug for psykiatrisk hospitalsbehandling, påpeger han.

Danske Regioner vil tjekke data om unge og alkohol

Danske Regioner vil følge udviklingen af de unges alkoholvaner, da dataindsamlingen fandt sted under coronanedlukning med restriktioner, og dermed kan være forbundet med usikkerhed.  

Der kan også være forhold omkring rygning og trivsel, hvor der er behov for andre data. Men selv om færre ryger, så er rygning stadig primær årsag til tidlig død og forbundet med social ulighed.

- Derfor skal vi fortsat arbejde benhårdt fx for en røgfri fremtid i 2030, fastslår Anders Kühnau.

Sundhedsprofilen 2021 er gennemført af de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed efter aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundhedsministeriet og Finansministeriet.

Læs mere: 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Anne Cederlund Rytter, seniorkonsulent
Center for Sundheds- og Socialpolitik
M: 2537 1027
E: acr@regioner.dk

Torsten Ellerman Eriksen, presserådgiver
Kommunikation 
M: 4020 2057
E: tee@regioner.dk

 

Relaterede nyheder

Læs mere

Nu bliver det nemmere at forske i sundhed

Ny vejledning skal nedbryde de juridiske barrierer, som forskere møder, når de ansøger om et forskningsprojekt. Vejledningen skal sikre en ensartet og hurtigere sagsbehandling af forskningsansøgninger til gavn for patienterne.

Læs mere

De fem regionsrådsformænd: Ulighedspulje skal afhjælpe geografisk ulighed i sundhed

Samtlige formænd i Danmarks regioner er enige om, at det er en fælles opgave at bekæmpe den geografiske ulighed i sundhed. Uligheden er en kæmpe udfordring for både ansatte og patienter, og regionerne arbejder intensivt med at skaffe personale i alle dele af landet. Men problematikken er så alvorlig, at det også kræver en national indsats. Derfor foreslår de nu en statslig ulighedspulje.

Læs mere

Debat: Teknokratiske strukturreformer vil være gift for det danske sundhedsvæsen

Personale, patienter og pårørende kan blive gidsler i et udmattende og langvarigt reformforløb, hvis det regionale demokrati bliver hældt ned ad brættet til fordel for et teknokratisk styret sundhedsvæsen, som Moderaterne foreslår. I stedet er der brug for ansvarlige og langsigtede løsninger på det stigende behandlingsbehov og manglen på arbejdskraft.

Læs mere

Teknologi kan løse manglen på arbejdskraft i sundhedsvæsenet

Vil du også gerne vide, hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre i de kommende år? Danmark skal have en teknologifond, der bryder med konventionerne og tager løsninger hele vejen, skriver Anders Kühnau, formand for Danske Regioner og Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI i Børsen.

Læs mere