Gå til indhold

Generalforsamling 2022

Mere lighed i sundhed kræver mere forskning i psykisk sygdom

Stadig flere danskere rammes af psykisk sygdom, men forskningsindsatsen følger ikke med. Danske Regioner ønsker mere forskning i psykisk sygdom.

Psykisk sygdom er godt på vej til at blive den største folkesygdom i Danmark.

I løbet af et livsforløb bliver næsten halvdelen af os ramt, og langt de fleste af os vil som pårørende opleve, at en af vores kære kæmper med en psykiatrisk diagnose. Psykiske lidelser udgør en fjerdedel af det samlede sygdomsbillede, og omkostningerne for samfundet er helt enorme.

Derfor er det på høje tid, at vi i Danmark styrker forskningen indenfor psykiatrien.

- Psykisk sygdom udgør en større og større del af den samlede sygdomsbyrde i Danmark, og psykiske lidelser og deres følger har enorme omkostninger for hele vores samfund. Derfor er det er helt skævt, at den vigtige forskning i psykisk sygdom kun tegner sig for en brøkdel af de ressourcer, som vi kaster efter forskning i andre sygdomme, siger Lars Gaardhøj, der er formand for Danske Regioners Social- og Psykiatriudvalg.

Behov for nationale midler, som bedre afspejler sygdomsbyrden

Danske Regioner har som ambition, at forskningen i psykisk sygdom skal have lige så gode rammer, som den somatiske forskning. 

Et større løft af forskningen kræver blandt andet, at der bliver prioriteret nationale midler, som bedre afspejler den sygdomsbyrde, som psykisk sygdom udgør. For selv om der foretages god forskning, så er det fortsat vanskeligt at arbejde forebyggende, påpeger Lars Gaardhøj.

- I regionerne forskes der i stigende grad i psykiske sygdomme, og som resultat kan vi i dag tilbyde langt bedre diagnostik og behandling, end vi kunne bare for få år siden. Men vi er slet ikke i mål. Vi ved eksempelvis ikke nok om, hvorfor nogle mennesker udvikler psykisk sygdom, mens andre ikke gør. Derfor ved vi endnu heller ikke præcist, hvordan vi kan forebygge sygdommene, siger han.

Det skal være mere attraktivt at forske i psykisk sygdom

Det er på nuværende tidspunkt blot 3,5 procent af medarbejderne i psykiatrien, der har forskningsopgaver. Den andel vil Danske Regioner meget gerne have hævet.

Hvis rammerne og mulighederne for forskning bliver styrket, er det også medvirkende til at gøre psykiatrien til en interessant og udviklende arbejdsplads, og dermed også bidrage til at mindske rekrutteringsudfordringer, mener Lars Gaardhøj.

- Forskning styrker viden, og viden styrker kvaliteten. Det er naturligvis spændende og motiverende at være en del af at være med til at rykke sit fagområde, og vi vil gerne gøre det mere attraktivt og give flere medarbejdere mulighed for at forske i psykiatrien. Det er til gavn for alle – særligt for de patienter, som det hele drejer sig om, siger Lars Gaardhøj.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Relaterede nyheder

Læs mere

Hospitaler skal have mere fokus på unge patienter

Mange unge lider af alvorlige eller kroniske fysiske eller psykiske sygdomme. Flere end man tror:  Næsten hver femte af de unge lever med en sygdom. Mange af dem har hyppigt kontakt med hospitaler, og behandlingen bør i højere grad indrettes på de unges præmisser.  

Læs mere

Prisen som Årets Sundhedsdebattør 2025 går til professor Bente Klarlund og musiker Johnny Hansen

Professor og læge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen hædres med Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. I bogen kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed.

Læs mere

Lægedækningspuljen giver 20 millioner kroner til 20 projekter

Projekterne skal sikre flere læger i områder, hvor der mangler læger. Over 72% af midlerne går til projekter i Region Nordjylland og Region Sjælland, hvor lægemanglen er størst.

Læs mere

Stor forårsaftale skyder arbejdet med sundhedsreformen i gang

Den første store aftale, der skal gøre sundhedsreformen til virkelighed, er nu på plads. Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om en forårsaftale, der skal omstille sundhedsvæsnet og flytte flere sundhedstilbud ud af sygehusene og tættere på borgerne. Med aftalen skrues der bl.a. op for antallet af uddannelsesstillinger til speciallæger, som der de kommende år skal uddannes rekordmange af.

Læs mere