-Uanset hvilken regering vi ender med at få, så bør en folkesundhedslov blive en del af grundlaget, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.
Meldingen kommer i en tid med voksende sociale ulighed i sundhed, stor mistrivsel blandt særligt børn og unge, og flere patienter med kronisk sygdom og multisygdom end nogensinde før. Dertil kommer den aktuelle udfordring med ventelister, da det er svært at skaffe personale.
Nemmere sunde valg
En folkesundhedslov vil betyde, at sundhedsperspektiver tænkes bredt ind i beslutninger, der træffes både nationalt og lokalt: Hvad enten det fx drejer sig om en lokalplan med flere cykelstier, grønne områder og legepladser, samarbejde med civilsamfundet om fritidsaktiviteter til børn og unge, kulturtilbud, prisen på alkohol og tobak, mindre portionsstørrelser i supermarkedernes kølediske, gode arbejdsforhold, en beskæftigelsesindsats der samarbejder med sundhedsvæsenet, eller mindre forurening og trafikstøj.
-Hvis ikke vi får vendt udviklingen, ser vi ind i en fremtid med endnu flere patienter med kroniske lidelser, multisygdom og mentale udfordringer samtidig med, at der vil være færre i den arbejdsdygtige alder til at løfte opgaverne. Mere sygdom og dårligere trivsel er både uholdbart menneskeligt set og for samfundsøkonomien. Derfor skal vi forebygge langt mere, så trivslen forbedres, og vi undgår, at mange af sygdomstegnene overhovedet opstår, siger Anders Kühnau.
Alle kan gøre noget for folkesundheden
At løfte folkesundheden er et fælles ansvar. Både offentlige institutioner, organisationer, erhvervsdrivende, civilsamfund og ikke mindst politikere kan i højere grad være med til at skabe rammerne for, at flere kan leve et liv uden sygdom og mistrivsel.
-Det kan lade sig gøre: Vi er alle sammen blevet vant til at tænke på, hvordan vores beslutninger påvirker miljøet. Det er godt, og på samme måde skal vi nu tænke på, hvordan vores beslutninger påvirker folkesundheden, siger Anders Kühnau.
71 organisationer ønsker en folkesundhedslov
Danske Regioner glæder sig over, at hele 71 organisationer nu herhjemme står bag ønsket om en folkesundhedslov. De tæller en bred vifte fra faglige organisationer til bl.a. Ældresagen og DGI.
I Norge vedtog politikerne for 10 år siden en folkesundhedslov, der bl.a. har givet ekstra fokus på idræt og kost i skolerne og har betydet, at flere børn deltager i fritidstilbud.
FAKTA:
Hvert år:
… får flere end 15.000 danskere konstateret diabetes
… dør henved 16.000 af kræft
… dør ca. 5.500 af KOL
Sygdomme, der i høj grad kan forebygges.
En folkesundhedslov skal gøre sunde valg til nemme valg, og mange vil gerne leve sundere:
• Seks ud af ti med et usundt kostmønster vil gerne spise sundere
• Syv ud af 10 danskere, der er fysisk inaktive, vil gerne være mere fysisk aktive
• Over halvdelen af danskere med svær overvægt vil gerne spise sundere og være mere fysisk aktive
• Omkring tre ud af fire rygere ønsker at holde op med at ryge
Læs mere:
