Gå til indhold

Medicin

Anbefalinger skal sikre kortere sagsbehandlingstider i Medicinrådet

En ny analyse kommer nu med anbefalinger, der skal optimere sagsbehandlingstiderne i Medicinrådet. En mere forudsigelig og stabil proces for sagsbehandlingen skal sikre kortere ventetider på ny medicin til gavn for patienterne.

- Medicinrådet er garant for, at vi får den bedste medicin til den billigste pris. Men desværre kniber det i nogle tilfælde med at overholde sagsbehandlingstiderne, siger formand for Danske Regioner Anders Kühnau.

Det har derfor været vigtigt at stille skarpt på mulighederne for at optimere sagsbehandlingen.

En analyse igangsat af Danske Regioner kommer nu med en række anbefalinger, som skal bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Medicinrådet.

- Analysen indeholder konkrete løsningsforslag, som skal sikre, at nye lægemidler behandles hurtigt og effektivt til gavn for de mange patienter, siger Anders Kühnau.

Mere stabil proces

Implementeringen af tiltagene skal styrke Medicinrådet, så rådet fortsat kan tilbyde den bedste og mest opdaterede behandling uden at gå på kompromis med grundige vurderinger.

Samtidig skal tiltagene bidrage til en hurtig og ensartet ibrugtagning af hospitalslægemidler og sikre, at vi får mest mulig sundhed for pengene.

Analysen lægger op til en mere forudsigelig og stabil proces for sagsbehandlingen ved blandt andet at styrke valideringsprocessen og indføre faste ansøgningstidspunkter.

Desuden styrkes visitationen af ansøgninger, og der indføres en mere differentieret målsætning for sagsbehandlingstiderne ved at oprette forskellige spor for sagsbehandlingen.

Sagsbehandling opdeles i tre spor

Analysen lægger op til, at sagsbehandlingen fremover vil blive opdelt i tre spor med sagsbehandlingstider på henholdsvis 18, 16 og 14 uger. De forskellige tider dækker over ”fuld behandling”, ”reduceret behandling” og ”hurtig behandling”.

- Med de nye anbefalinger indfører vi en såkaldt fast-track-kategori, som giver patienterne hurtigere adgang til nogle præparater, siger Anders Kühnau.

Endelig kommer analysen også med tiltag i forhold til behandlingsvejledninger. Medicinrådets afdeling for behandlingsvejledninger er fortsat under opbygning, og der er derfor fokus på tre overordnede udviklingsindsatser. De går på at beskrive de forskellige varianter for behandlingsvejledninger, beskrive processen for sammenligningsgrundlag, omkostningsanalyse og rekommandation og endelig at gøre det nemmere at opdatere vejledningerne.

Analysen er udarbejdet af Implement Consulting Group.

Læs analysen:

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk

Fakta

Om Medicinrådet

Medicinrådet har siden 2017 modtaget og færdigbehandlet et stort antal lægemiddelansøgninger. Rådet har bidraget til at sikre den bedste medicin til den billigste pris til gavn for patienterne.


Rådet har desuden udarbejdet en lang række behandlingsvejledninger, som hjælper sundhedspersonalet med en generel prioritering i hverdagen i forhold til valg af medicin.

Relaterede nyheder

Læs mere

Pårørende risikerer regning i sorg: Danske Regioner vil ændre regler for hjemtransport af afdøde

Pårørende kan i dag miste retten til at få dækket udgifterne til hjemtransport af deres afdøde familiemedlem, hvis de ikke søger om refusion på forhånd. Det vil Danske Regioner ændre og opfordrer derfor en kommende sundhedsminister til at justere reglerne.

Læs mere

Det Grønlandske Sundhedsvæsen og Danske Regioner indgår aftale om stafetordning til gavn for grønlandske patienter

Samarbejdet skal bidrage til mere stabil og kontinuerlig bemanding af stillinger i Det Grønlandske Sundhedsvæsen.

Læs mere

Syv millioner til videreuddannelse og forskning målrettet fysioterapeuter

22.000 årsværk mangler hvert år på det danske arbejdsmarked på grund af sygdom i muskler og skelet. Nu har Danmarks to største professionshøjskoler modtaget syv millioner kroner, som skal gå til at etablere ny videreuddannelse for privatpraktiserende fysioterapeuter og være med til at forebygge smerter og funktionsnedsættelser.

Læs mere

Patienter med kronisk håndeksem får adgang til ny medicin ved hjælp af forsøgsordning

Det kan ramme livskvaliteten og evnen til at arbejde at have svær kronisk håndeksem, men ny type medicin bliver nu tilgængelig med tilskud. Det sker efter, Amgros har indgået den første fortrolige prisaftale på apoteksmedicin. Aftalen udspringer af en tre-årig forsøgsordning, Danske Regioner har aftalt med regeringen.

Læs mere