Gå til indhold

Digitalisering

Nu kan du nemt finde din ørelæge og andre speciallæger på Min Læge-appen

Næsten to millioner danskere går hvert år til øjenlæge, ørelæge, psykiater eller anden praktiserende speciallæge. En aftale mellem Foreningen af Praktiserende Speciallæger og Danske Regioner sikrer, at du nu kan finde den speciallæge, du har brug for, på Min-Læge-appen.

Nu bliver det væsentligt nemmere at finde frem til den nærmeste speciallæge eller speciallæge med den korteste ventetid. Den kendte app Min Læge udruller nu en ny funktion ’Find speciallæge’ på forsiden af Min Læge-appen. Det sker på baggrund af den seneste overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS). 

Danske Regioner: Sundhedsvæsenet skal være lige ved hånden

Heino Knudsen, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), vil gerne gøre det nemt og enkelt for danskerne at være i kontakt med sundhedsvæsenet.

- Det skal være nemt for danskerne at finde rundt i sundhedsvæsenet. At Danske Regioner og FAPS udvider Min Læge-appen med nem adgang til at finde en speciallæge, er endnu et skridt i den rigtige retning mod et sundhedsvæsen, der er lige ved hånden, når du har brug for det. På Min Læge-appen kan du på ét sted bestille tid hos din praktiserende læge, få en e- og videokonsultation og nu også finde en speciallæge. Jo mere sundhedsvæsenet kan lette en travl hverdag med digitale tilbud, jo bedre, siger Heino Knudsen.

FAPS: En milepæl for patienterne

For de 1.000 praktiserende speciallæger er det et stort fremskridt, siger FAPS’ formand, Ann-Louise Reventlow Mourier:

- Både for speciallægerne og ikke mindst patienterne er det lidt af en milepæl. Nu bliver det meget lettere for borgerne at finde frem til den speciallæge, de har brug for. De kan med få klik se, hvem der har kortest ventetid, og i feriesæsonerne kan de nemt finde de klinikker, der har åbent. I dag kræver det en hel del søgning på forskellige hjemmesider, så jeg er sikker på, at mange vil opleve den nye funktion som en lettelse, når de skal til speciallægen, siger Ann-Louise Reventlow Mourier.

PLO: Det nære sundhedsvæsen bliver mere tilgængeligt  

- I PLO er vi stolte af Min Læge Appen, som snart to millioner danskere render rundt med i lommen. Derfor stiller vi også meget gerne appen til rådighed for ny udvikling. At borgerne nu endnu nemmere kan holde styr på deres aftaler med de praktiserende speciallæger er endnu et skridt på vejen mod at gøre det nære sundhedsvæsen endnu mere tilgængeligt, siger Jørgen Skadborg, formand for PLO.

Fakta: Min Læge-appen har tæt på 2 millioner brugere

Min Læge-appen giver danskerne mulighed for at bestille tid hos praktiserende læge, holde styr på aftaler, få svar på spørgsmål, se prøvesvar og foretage e-konsultationer og videokonsultationer. Appen har over to millioner aktive brugere.

Danske Regioner, PLO og Indenrigs- og sundhedsministeriet står bag Min Læge-appen. Download appen i App Store eller Google Play.

Læs mere om appen: https://minlaegeapp.dk/

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Lars Mørck Jarl, Seniorkonsulent/teamleder
Center for Økonomi, Sammenhæng og Aftaler (ØSA)
M: 2619 2409
E: lja@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

Kunstig intelligens kan frigøre tid til behandling af patienter

Regionerne er i gang med at udvikle en løsning med kunstig intelligens, der kan hjælpe med dokumentation i sundhedsvæsnet. I Region Syddanmark er personalet med til at skræddersy løsningen, der kan frigøre mere tid til patienter i fx psykiatrien. Næstformand i Danske Regioner ser mange perspektiver, og ledende overlæge hilser kunstig intelligens velkommen.

Læs mere

De ansatte bakker op om ordningen med 72 timers behandlingsansvar

Evaluering viser, at det sundhedsfaglige personale på tværs af sektorer er glade for ordningen. Det vækker glæde hos regionerne, som forventer, at den fremover vil komme flere patienter til gavn. Regionerne vil nu bruge erfaringerne, når ordningen udvides til 96 timer for en bredere målgruppe.

Læs mere

- Vi bruger resultaterne til at gøre en forskel for patienterne, lyder det på OUH 

Næsten 9 ud af 10 patienter er meget tilfredse med deres hospitals-ophold. Det viser den nye store undersøgelse, LUP Somatik 2025, hvor hele 389.101 patienter har svaret på en stribe spørgsmål om deres hospitalsophold. I Odense fortæller en sygeplejerske, hvordan de bruger undersøgelsen på hendes afdeling.

Læs mere

Ni ud af ti patienter er tilfredse med deres hospitalsophold

Over 470.000 patienter har svaret på en stribe spørgsmål, efter at de var på hospitalet sidste år. Og ni ud af ti af dem er alt i alt ”i høj eller meget høj grad tilfredse” med deres ophold. Det viser en ny store Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, LUP 2025.

Læs mere