Når der kommer flere ældre, så skal pengene til sundhedsvæsnet følge med. Det har regeringen lovet i forhandlingerne om næste års økonomi for hospitaler og regioner. Pengene til de demografiske udfordringer vil imidlertid blive spist op af store merudgifter, hvis ikke regeringen går ind og dækker dem. Det fastslår Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, før parterne mødes til forhandlinger onsdag den 17. maj:

- Regeringens løfte om at dække udgifter til demografi klinger noget hult, hvis den ikke samtidig forholder sig til den økonomiske virkelighed, som regionerne står i. De seneste to år har regionerne tabt penge, fordi de ikke har fået fuld kompensation for inflationen. Det påvirker den økonomi, som regionerne har til at behandle patienterne og afvikle ventelister i 2023, fortæller han og tilføjer:

- Regionerne skal desuden dække de voksende udgifter til ny tilskudsmedicin, som fx flere og flere diabetikere får via egen læge. Det er til gavn for borgerne, men det kommer med en regning. Faktisk viser vores prognose, at hver en krone regeringen lovede ville gå til demografien i år ender med at gå til medicin i stedet.

Manglende økonomi kan ramme ventelister

To år i træk er sundhedsvæsnet ikke blevet tilstrækkeligt kompenseret for inflationen, der begyndte i 2021 og for alvor tog fart sidste år med krigen i Ukraine og energikrisen. Nye tal for inflationen i 2022, som Danske Regioner har fået, viser at den manglende kompensation svarer til det beløb, der blev afsat til demografi. Midlerne til flere ældre er dermed blevet udhulet de seneste to år.

- Det nye høje inflationstal skaber en nervøsitet for, om sundhedsvæsnet for tredje år i træk kommer til at tabe penge. Hvis ikke vi får en tilstrækkelig kompensation, kan det blive nødvendigt at skrue ned for aktiviteterne ude på hospitalerne, og det vil gå ud over afviklingen af ventelister. Derfor er det afgørende, at vi i økonomiforhandlingerne får dækket de bundne milliardudgifter, vi har hængende over hovedet, siger Anders Kühnau.