Gå til indhold

Kvalitet

Ny kvalitetsrapport for private hospitaler og klinikker

Danske Regioner og Sundhed Danmark udgiver en kvalitetsrapport for 2024. Den er udvidet med data fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelse (LUP).

For anden gang udgiver Danske Regioner og Sundhed Danmark en kvalitetsrapport. Som noget nyt indeholder den denne gang også data fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelse (LUP). LUP er en national spørgeskemaundersøgelse, der også omfatter det private sundhedsvæsen.

Rapporten bygger på en kvalitetsmodel for private hospitaler og klinikker med aftaler under det udvidede frie sygehusvalg. Den skal sikre en fælles retning for kvalitetsarbejdet på tværs af det offentlige og private til gavn for patienterne.

Vigtigt bidrag

Danske regioners lægefaglige direktør, Helene Probst, mener, at kvalitetsmodelen er et vigtigt bidrag til arbejdet:

- Patienter skal forvente samme høje kvalitet, uanset om de bliver behandlet i det offentlige eller private. Kvalitetsrapporten er med til at sætte fokus på udviklingen, siger hun og tilføjer:

- Kvalitetsarbejdet er afgørende for at sikre forbedringer i vores sundhedsvæsen. Vi kommer til at inddrage endnu flere data i de kommende år. Det er med til at øge sammenhængen og derved skabe værdi for patienterne.

Afgørende med fokus på patientens perspektiv

I ’Sundhed Danmark’, der er en forening af private hospitaler og klinikker, hilser branchedirektør Jakob Rixen kvalitetsrapporten velkommen:

- De private sundhedsvirksomheder leverer hver dag sundhedsydelser af høj kvalitet. Det er til stor gavn for patienterne og det samlede sundhedsvæsen. Derfor er jeg også glad for, at patienternes perspektiv i år er blevet inkluderet i kvalitetsrapporten. Det er nemlig afgørende, at vi på tværs af den offentlige og private sektor deler det centrale fokus på patientens perspektiv.

Formålet med kvalitetsmodellen er ikke at sammenligne de enkelte hospitaler og klinikker med hinanden. Derimod giver den de enkelte hospitaler mulighed for at få et overblik over, hvor de kan forbedre deres egen kvalitet.

Læs mere

HVIS DU VIL VIDE MERE

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller på pressekontakt@regioner.dk

RELATEREDE NYHEDER

Læs mere

DH og Danske Regioner: Det er nu, vi kan skabe den nødvendige forandring på hjælpemiddelområdet

Regeringen og partierne bag sundhedsreformen og rammeaftalen på det specialiserede socialområde står lige nu overfor at skulle tage stilling til at forandre hjælpemiddelområdet. DH og Danske Regioner har fire konkrete forslag til, hvordan vi i fremtiden sikrer en hurtig og ensartet adgang til hjælpemidler til gavn for de mere end 300.000 danskere, der har brug for støtte i hverdagen.

Læs mere

2024 bød på 4.244 flyvninger og 10-års jubilæum for akutlægehelikopterne

Årsrapporten for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning 2024 viser et stabilt aktivitetsniveau for landets fire akutlægehelikoptere, en høj patienttilfredshed og et tilbageblik på de første 10 år med højtspecialiseret lægefaglig hjælp fra luften.  

Læs mere

Danske Regioner vil give bedre forhold til unge patienter  

Mange patienter er yngre, end vi tror. Næsten hver femte ung lider af kronisk eller alvorlig sygdom, og mange af dem besøger hyppigt hospitalerne. Danske Regioner opfordrer i et nyt udspil til, at hospitalerne i højere grad tager højde for de særlige behov og udfordringer, som unge har.

Læs mere

Ny aftale skal gøre det lettere at være digital borger i Danmark

Det skal være lettere for danskerne at få hjælp til det digitale fra deres pårørende via digitale fuldmagter, borgernes tillid til de offentlige digitale løsninger skal fastholdes, og digital suverænitet i den offentlige sektor skal fremmes. Det er blot nogle af formålene med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen, KL og Danske Regioner præsenterer i dag.

Læs mere