Gå til indhold

Forskning

Regionerne åbner for ansøgninger til Medicin- og Behandlingspuljen

Nu er det igen muligt at søge om midler fra Regionernes Medicin- og Behandlingspulje. Puljen støtter uafhængig forskning inden for medicin- og behandlingsområdet og udgør i år samlet 18,5 millioner kroner.

Hvert år uddeler regionerne penge fra Regionernes Medicin- og Behandlingspulje.

Puljen støtter uafhængige fællesregionale forskningsprojekter, der undersøger områder, som ikke umiddelbart har industriens opmærksomhed.

Det kan for eksempel være projekter, der forsker i, om en lavere dosis med ny medicin fungerer bedre. Eller om varighed på en specifik behandling kan være kortere til gavn for patienten. Det kan også være studier, der tester ny medicinsk teknologi.

Formålet med Regionernes Medicin- og Behandlingspulje er at sikre et mere rationelt medicinforbrug samt den klogeste og bedste behandling til danskerne.

- Den uafhængige forskning spiller en vigtig rolle. Den sætter nemlig fokus på områder, der ikke nødvendigvis bliver prioriteret af lægemiddelindustrien, men som kan have stor betydning for både patienter og samfundsøkonomien. Derfor håber jeg også, at vi modtager mange ansøgninger til Regionernes Medicin- og Behandlingspulje, siger Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg.

I år udgør puljen samlet 18,5 millioner kroner.

Ansatte i regionerne kan søge om midler fra Regionernes Medicin- og Behandlingspulje frem til den 26. maj 2025. Det er et krav, at projekterne er fællesregionale for at komme i betragtning.

Puljen uddeles i efteråret til de bedste forskningsprojekter.

Læs mere om Regionernes Medicin- og Behandlingspulje og om hvordan du ansøger:

Ansøg her:

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller på pressekontakt@regioner.dk.

Relaterede nyheder

Læs mere

Danske Regioner efter kritik: Demensområdet skal tænkes forfra

Alt for mange venter for længe på at blive udredt for demens. 84 procent med mistanke om demens er i løbet af de seneste år ikke blevet udredt inden for udredningsretten på 30 dage, viser Rigsrevisionens netop udsendte rapport.

Læs mere

- Tid til handling: Ventetid på demensudredning er alt for lang 

Alt for mange danskere venter for længe på at blive udredt for demens. Det skyldes især mangel på speciallæger i neurologi og neuropsykologer. Flere vil få behov for at blive udredt for demens i fremtiden, når der kommer flere ældre. Derfor er der brug for handling nu, mener Danske Regioner.

Læs mere

Læge: - Jeg er utrolig glad for ’vandkantsdanmark’

Forskning i almen medicin uden for de store universitetsbyer kan være med til at styrke lægedækning der, hvor behovet er størst. Praktiserende læge Àsthildur Arnadottir forsker med støtte fra Danske Regioner og PLOs lægedækningspulje. Lars Gaardhøj, næstformand i Danske Regioner, glæder sig på patienternes vegne.

Læs mere

Syv millioner til videreuddannelse og forskning målrettet fysioterapeuter

22.000 årsværk mangler hvert år på det danske arbejdsmarked på grund af sygdom i muskler og skelet. Nu har Danmarks to største professionshøjskoler modtaget syv millioner kroner, som skal gå til at etablere ny videreuddannelse for privatpraktiserende fysioterapeuter og være med til at forebygge smerter og funktionsnedsættelser.

Læs mere