Af Charlotte Bach Thomassen, landsformand for DGI, og Anders Kühnau, formand for Danske Regioner. Indlægget er bragt i Avisen Danmark den 27. august 2025.
Vi mener, at en ambitiøs folkesundhedslov skal have det klare sigte at styrke forebyggelse og sundhedsfremme overalt i samfundet - ikke bare i kommunerne - men på tværs af myndigheder og politikområder. Samtidig skal vi skabe en struktur, som forpligter det samlede sundhedsvæsen til at samarbejde tæt og systematisk med civilsamfundet for at øge folkesundheden.
Det er nødvendigt. For det går på mange områder den forkerte vej med folkesundheden i Danmark. Selvom levealderen stiger, har danskerne færre gode leveår sammenlignet med vores nordiske naboer. Uligheden i sundhed bliver større og flere lever med psykisk mistrivsel og kroniske sygdomme.
Vi står på tærsklen til en omfattende sundhedsreform, som skal sikre alle danskere behandling af høj kvalitet tæt på - og i hele landet. Men hvis vi for alvor skal forbedre danskernes sundhed, og sikre at der også er et robust sundhedsvæsen i fremtiden, er vi nødt til også at fokusere langt mere på forebyggelse.
Det skal være et ambitiøst fokus på forebyggelse. Bred forebyggelse. Som anerkender at sundhed ikke kun er fravær af sygdom og indlæggelse. Sundhed er også oplevelsen af trivsel og livskvalitet. Vores sundhed er nemlig et resultat af de vilkår og det miljø, vi vokser op i og lever i. Det er vores hverdagsliv, der har betydning for, om vi bliver syge og om vi mistrives. Derfor er det i hverdagen den brede forebyggelse skal foregå.
Og hér, i danskernes hverdagsliv, spiller civilsamfundet og frivillige fællesskaber en afgørende rolle.
I frivillige foreninger er man først og fremmest medlem ikke borger eller patient.
Her mødes man om en fælles interesse - f.eks. en idræt - og får et demokratisk fællesskab.
Børns trivsel øges, når de er aktive i idrætsforeninger. Unge, der er med i frivillige foreninger, har større demokratisk selvtillid end andre unge. Og ældres livskvalitet stiger, når de deltager i meningsfulde aktiviteter med andre. Alt det øger folkesundheden.
Samtidig har foreningslivet en mulighed for at skabe øget lighed i sundhed, fordi de stærke fællesskaber øger medlemmernes sundhedskompetencer. Vi spejler os i hinanden. Vi lærer af hinanden. I foreningen får vi nye indsigter og forbilleder - også i forhold til vores sundhed. Her er der nogen, der ringer og hører, hvordan du har det, hvis du ikke kommer til træning. Og der er holdkammerater, der giver dig et kærligt puf i retning mod lægen, hvis hoften bliver ved med at drille.
Alle typer frivillige og organisationer i civilsamfundet har en berettiget rolle i at øge danskernes sundhed og trivsel - det skal vi værne om og investere i.
Sundhedsvæsenet samarbejder allerede i dag med mange typer frivillige og organisationer. Det er både sundhedsfrivillige, der løser opgaver direkte hos sundhedsvæsenet, patientorganisationer, der giver patientgrupper støtte og en stærkere stemme over for sundhedssystemet og det er frivillige foreninger, hvor borgerne er aktive medlemmer før, under og efter deres kontakt til sundhedsvæsenet.
Når vi ser en stor værdi i et stærkere samspil mellem sundhedsvæsen og civilsamfund, er det netop fordi, civilsamfundet kan noget, som det etablerede sundhedsvæsen hverken kan - eller skal. Men sammen holder vi en nøgle til at forbedre folkesundheden.
Det etablerede sundhedsvæsen rummer den nødvendige faglighed og ekspertise, mens civilsamfundet har en uvurderlig adgang og rolle, når det kommer til fællesskaber og netværk der styrker trivsel, fysisk sundhed og borgernes evne til at fastholde et sundt og meningsfuldt liv.
Et styrket samarbejde med civilsamfundet er en politisk prioritet for regionerne og kan være en central drivkraft i udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. De kommende 17 sundhedsråd udgør en oplagt og strategisk ramme for at udvikle dette samarbejde, da de har en anden adgang til at samle aktører tæt på borgernes hverdag.
I Danmark har vi et stærkt civilsamfund. Og vi har et stærkt sundhedsvæsen. Med en ambitiøs folkesundhedslov, der skaber en klar og forpligtende bro mellem civilsamfundet og det etablerede sundhedsvæsen, kan vi sammen forløse det kæmpe folkesundhedspotentiale, der ligger der, hvor civilsamfundet møder det officielle Danmark.