Gå til indhold

Arbejdsmarked

12 arbejdspladser går nu forrest: Sådan kæmper de for en bedre kønsbalance

Partnerskabet omkring det kønsopdelte arbejdsmarked præsenterer nu en ny rapport, der gennem 12 konkrete eksempler viser vejen til at opnå en bedre kønsbalance.

Hvad har DSB og Forsvaret tilfælles med Kemp & Lauritzen, DFDS og de regionale arbejdspladser?

For det første kæmper de alle med en skæv kønsbalance. Og for det andet forsøger de ihærdigt at gøre noget ved det.

De er nemlig blandt 12 arbejdspladser, der i en ny rapport redegør for deres omfattende initiativer for en bedre kønsbalance, så de kan rekruttere flere kvindelige lokomotivførere og soldater, eller flere mandlige pædagoger og sygeplejersker.

Rapporten blev i dag overrakt til ligestillingsminister Magnus Heunicke af repræsentanter for partnerskabet, der tæller Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, KL, Danske Regioner samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Bedre kønsbalance er vigtigt 

”Fremme af kønsbalance kræver en samlet indsats på tværs af arbejdsmarkedet. Derfor er styrken i denne rapport også, at den er funderet i et bredt fællesskab, og at der indgår erfaringer fra arbejdspladser på tværs af sektorerne i samfundet. I regionerne er vi stærkt optaget af at opnå en bedre kønsbalance blandt medarbejderne, og erfaringerne fra disse frontløber-arbejdspladser, som fx Kemp & Lauritzen, giver vigtig inspiration til vores arbejde fremadrettet,” siger Lars Gaardhøj, formand for Løn- og Praksisudvalget i Danske Regioner.

”Vi er meget optagede af at skabe arbejdspladser med en blanding af kvinder og mænd. Dels fordi, der er et stort rekrutteringspotentiale på flere af de store velfærdsområder, som ofte er såkaldte ”mande- eller kvindefag”. Men også fordi, det kan være med til at løfte andre vigtige dagsordener som fx arbejdsmiljø og at skabe attraktive arbejdspladser. Det er dog lettere sagt end gjort, og derfor er vi meget glade for, at vi sammen kan se på løsninger, og at forskellige arbejdspladser vil fortælle om deres erfaringer,” siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og personaleudvalg.   

Gode og konkrete eksempler 

”Jeg er meget tilfreds med, at vi nu kan præsentere en række gode, konkrete og alsidige eksempler på, hvordan man kan arbejde med ligestilling på arbejdspladser. Det bør kunne inspirere mange andre,” siger næstformand i FH Nanna Højlund.

”Rapporten viser, at mange danske virksomheder i forskellige brancher er godt i gang med tiltag, som kan skabe en bedre kønsbalance på arbejdspladsen. Og vi håber, at eksemplerne og erfaringerne herfra kan være inspirerende for andre virksomheder, som har besluttet at gøre en aktiv indsats for at ændre kønsbalancen. Det kan lade sig gøre, hvis man vil,” siger Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i DA.

”Arbejdspladser, der spejler kønsfordelingen i det omkringliggende samfund, er et vigtigt element i en inkluderende arbejdskultur, hvor alle trives både professionelt og socialt, og har lige muligheder uanset køn. I mange tilfælde vil opgaveløsningen blive påvirket til det bedre, når flere perspektiver er i spil, og problemstillinger bliver anskuet fra flere vinkler. På den måde forbedres beslutningsgrundlaget, som i sidste ende bidrager til gode og langtidsholdbare løsninger for hele samfundet, siger Tina Feldt Jessing, vicedirektør for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.”

Læs mere:

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Læs mere

2024 bød på 4.244 flyvninger og 10-års jubilæum for akutlægehelikopterne

Årsrapporten for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning 2024 viser et stabilt aktivitetsniveau for landets fire akutlægehelikoptere, en høj patienttilfredshed og et tilbageblik på de første 10 år med højtspecialiseret lægefaglig hjælp fra luften.  

Læs mere

Aftale giver nyt behandlingstilbud hos fysioterapeuter

Borgere med slidgigt i hofter og knæ, primære smerter i lænderyggen, nerverodspåvirkninger i nakken eller lænden eller forsnævring af rygmarvskanalen vil fra efteråret kunne komme i et såkaldt struktureret forløb hos en fysioterapeut. Her vil de få tilbud om et samlet forløb baseret på de nyeste faglige anbefalinger og best practice.

Læs mere

Danske Regioner vil give bedre forhold til unge patienter  

Mange patienter er yngre, end vi tror. Næsten hver femte ung lider af kronisk eller alvorlig sygdom, og mange af dem besøger hyppigt hospitalerne. Danske Regioner opfordrer i et nyt udspil til, at hospitalerne i højere grad tager højde for de særlige behov og udfordringer, som unge har.

Læs mere

Ny aftale skal gøre det lettere at være digital borger i Danmark

Det skal være lettere for danskerne at få hjælp til det digitale fra deres pårørende via digitale fuldmagter, borgernes tillid til de offentlige digitale løsninger skal fastholdes, og digital suverænitet i den offentlige sektor skal fremmes. Det er blot nogle af formålene med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen, KL og Danske Regioner præsenterer i dag.

Læs mere