Af Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, Jørgen Skadborg, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen. Indlægget er bragt i Sundhedsmonitor den 6. juni 2025.
Lægemiddelstyrelsen konkluderede for nyligt, at generisk ordination kan lade sig gøre, men at fordelene er begrænsede og omkostningerne store.
Det synspunkt halter. For analysen bygger på en smal forståelse af, hvad generisk ordination handler om – og hvad det faktisk kan løse af udfordringer i praksis.
Som det er i dag, skal læger skrive et specifikt handelsnavn på recepten, når de udskriver medicin til en patient. Det kan for eksempel være, når en patient får udskrevet det kolesterolsænkende lægemiddel Zarator med tilskud.
Når patienten så skal hente medicinen, tilbyder apoteket i stedet et kopilægemiddel i samme styrke fra en anden producent, som er er billigere og har samme aktive stof, nemlig atorvastatin, som Zarator.
Det kaldes generisk substitution. Det holder samfundets medicinudgifter nede, og det har også betydning for patientens egen økonomi. Det er godt. Men ordningen kan også skabe forvirring hos nogle patienter.
For er det nu den rigtige medicin, når navnet er et andet? Skal jeg tage den på den samme måde? Hvad med bivirkninger?
Generisk ordination skaber tryghed og øger patientsikkerhed
Når indpakningen og navnet skifter fra gang til gang, bliver nogle patienter i tvivl, om de får den rigtige medicin. Det skaber utryghed og kan føre til fejlmedicinering. Og det øger presset på sundhedsvæsenet.
Generisk ordination kan løse de problemer. Ordningen kan nemlig gøre hverdagen lettere og mere sikker for både patienter og sundhedspersonale.
Hvis den praktiserende læge i stedet skriver det generiske navn - altså det aktive stof, som i det her tilfælde er atorvastatin – bliver det tydeligt, at medicinen er den samme. Uanset hvordan indpakningen ser ud eller hvilket firma, der producerer den. Samtidig skriver lægen også dosis og behandlingsvarighed. Så kan apoteket finde det produkt, der er tilgængeligt og stemmer overens med lægens recept.
Det er med til at mindske fejltolkninger, og det øger patientsikkerheden. Samtidig bidrager det til bedre sammenhæng i kommunikationen mellem sundhedspersonale og patienter – også på tværs af sektorer. For navnet er det samme. Hver gang.
Tomme hylder skal ikke forsinke behandlingen
Generisk ordination er også en fordel, når der opstår forsyningsproblemer med bestemte produkter. I dag skal apoteket eller patienten ringe tilbage til lægen for at få ændret recepten, hvis det ordinerede lægemiddel er udsolgt og ikke kan findes på apotekets hylder. Det koster tid, forsinker behandlingen og belaster almen praksis.
Med generisk ordination kan apoteket i mange tilfælde finde en løsning med det samme, fordi ordningen betyder, at patienten må få udleveret et tilsvarende lægemiddel.
Det sparer med andre ord patienten for unødige konsultationer, og det frigiver tid hos den praktiserende læge, der kan løse andre vigtige opgaver. Det er sund fornuft.
Et vigtigt næste skridt
Danmark er blandt få lande i Europa, der endnu ikke har indført generisk ordination.
Det kan være svært at forstå, hvorfor vi holder fast i et ordinationssystem, der skaber forvirring og kræver unødig ekstra tid for både læge, apotek og patient.
Generisk ordination er en enkel, men vigtig ændring, der kan gøre en reel forskel.
Lad os derfor tage skridtet videre og indføre ordningen i Danmark. For en mere sikker og sammenhængende medicinbehandling. Og for en bedre og mere gennemsigtig hverdag for både patienter og sundhedsvæsenets mange medarbejdere.