Økonomien til at levere på sundhedsreformen er skrumpet med over en milliard.
Det fremgår af de nyeste økonomiske opgørelser over de kommunale sundhedsopgaver, som i forbindelse med sundhedsreformen skal flyttes til regionerne.
Skønnet er nu på 4,2 mia. kr. mod det tidligere skøn på knap 5,3 mia. kr.
- Sundhedsreformens succes afhænger af, at det lykkes for regionerne at skabe større sammenhæng og kvalitet i hele kæden af sundhedsopgaver. Det er selve kongstanken i sundhedsreformen, og den ambition bakker vi helhjertet op om, siger Danske Regioners formand, Anders Kühnau.
- Men det skal også lykkes i praksis. Og det afhænger i meget høj grad af den økonomi, der er til at løfte opgaverne. Vi er forundrede over, at der er forsvundet over en milliard i den seneste opgørelse over, hvad kommunerne bruger på sundhedsområdet. Det giver et dårligt udgangspunkt for at levere på de ambitioner, regeringen har stillet op for sundhedsreformen, siger Anders Kühnau.
Et dårligt fundament for kronikerpakker
Den nyeste opgørelse viser blandt andet, at der er forsvundet næsten 600 mio. kr. til patientrettet forebyggelse. Begrebet dækker over de mange indsatser, som skal forhindre, at kroniske syge borgere får det værre og eksempelvis skal indlægges på hospitalet.
- Hvis opgørelsen står til troende, bliver der brugt langt færre penge på eksempelvis at forebygge hospitalsindlæggelser, end vi antog. Med andre ord er fundamentet for de kommende indsatser i sundhedsreformen – såsom kronikerpakkerne – langt ringere, siger Mads Duedahl, der er næstformand i Danske Regioner.
- Kvaliteten skal med andre ord løftes fra et lavere økonomisk niveau, end vi regnede med. Vi kan få meget svært ved at levere det store løft i behandlingen, som regeringen har stillet mennesker med diabetes, KOL, hjerteproblemer, gigt og mange andre sygdomme i udsigt, siger Mads Duedahl.