Ny og virkningsfuld medicin mod bl.a. lymfekræft og øget brug af genterapi er blandt de mange nye behandlinger, som gør det muligt at hjælpe stadig flere patienter.

De nye behandlinger betyder dog også, at udgifterne til sygehusmedicin de seneste år er steget fra 9,7 mia. kr. i 2022 til 10,6 mia. kr. sidste år. Og udviklingen af flere nye og virkningsfulde lægemidler vil i de kommende år få udgifterne til at stige yderligere.   

Danske Regioner foreslår derfor regeringen at indføre en model for risikodeling for ny dyr sygehusmedicin, der kan holde hånden under sundhedsvæsenet, når medicinudgifterne stiger. I 2023 var stigende medicinudgifter årsag til besparelser og ansættelsesstop på mange hospitaler. 

- Det er uholdbart for sundhedsvæsenet, hvis nye og dyre lægemidler kan trække tæppet væk under den samlede økonomi. Udgifterne til hospitalsmedicin vokser hastigt i disse år, og der er brug for, at regioner og regeringen går sammen og finder en løsning, siger Mads Duedahl, næstformand for Danske Regioner. 

Regionerne forhandler i øjeblikket med regeringen om en økonomiaftale for 2026, og de stigende medicinudgifter er på bordet, når parterne mødes. 

Sundhedsreform flytter økonomi

Regionernes samlede udgifter til medicin er steget med over tre mia. kr. siden 2018, og det seneste år er det især hospitalsmedicin, der har drevet udgifterne op. I 2024 kom de over 10,6 mia. kr. Foruden hospitalsmedicin udbetaler regionerne også tilskud til receptpligtig medicin, danskerne køber på apoteket.  Samlet set havde regionerne udgifter til medicin for over 18,2 milliarder i 2024.

Med sundhedsreformen skal flere af sundhedsvæsenets ressourcer bruges i det nære sundhedsvæsen frem for på hospitalerne. Danske Regioner bakker op om reformens fokus på nære indsatser, men påpeger at hospitalernes økonomi vil blive mere sårbar. Det øger behovet for at sikre sig mod store udsving, siger Mads Duedahl.  

- Sundhedsreformen flytter økonomi fra hospitalerne til det nære sundhedsvæsen. Vi er meget enige i at der skal investeres i indsatser tættere på borgerne, men det betyder også at hospitalerne bliver mere sårbare i forhold til store stigninger i udgifterne til medicin til fx ny kræftmedicin. Derfor er det afgørende med en model for, hvordan regioner og stat deler risikoen.