Gå til indhold

Åbent Hospital

Regionerne inviterer til Åbent Hospital på søndag 7. september

På søndag kan alle nysgerrige komme indenfor på udvalgte hospitaler, byggerier og ambulancestationer, når de fem regioner holder Åbent Hospital. I 2025 byder 25 steder velkommen landet rundt. Det er ny rekord.

Søndag den 7. september bliver en dag fuld af sjove oplevelser og et spændende indblik i dit sundhedsvæsen på steder, som til dagligt kun er åbne for medarbejdere, patienter og pårørende.

Uanset hvor du bor, har du chancen for at opleve sundhedsvæsenet tæt på, når 25 steder landet rundt åbner dørene. Det er rekordmange arrangementer, siden regionernes første Åbent Hospital i 2017.

Få stillet din nysgerrighed om sundhedsvæsenet i 2025

Sundhed er en holdsport. Døgnet rundt er mange kræfter involveret i at skabe de bedste rammer for patienterne til hverdag og være i front med behandlingen nu og i fremtiden. Nu kan du få stillet nysgerrigheden om sundhedsvæsenet 2025 på en unik dag.  Årets flotte program er klar takket være en stor indsats fra medarbejdere.

Nyt: Socialområdet er med i Region Syddanmark

Åbent Hospital blev første gang afholdt i 2017 for at vise danskerne, hvad hospitalsbyggerierne betød af fremskridt for patienterne. De seneste år har regionerne bredt begivenheden ud til mange dele af det regionale sundhedsvæsen.

Som noget nyt kan du i Region Syddanmark blandt andet opleve et autismecenter og en sikret institution for unge, da Socialcentret Lillebælt inviterer indenfor. Det er første gang, socialområdet er med i regionernes Åbent Hospital.

Fra byggepladser til blå blink og alt derimellem  

Landet rundt kan du fx:

  • Besøge en ’babylance’ eller de hemmelige logistikgange på Aarhus Universitetshospital i Region Midtjylland.
  • Prøve en køretur på en tvillingcykel eller sidde i beroligende sansestole på det socialpsykiatriske botilbud Syrenparken, Socialcenter Lillebælt i Region Syddanmark.
  • Få et sundhedstjek og få målt dit blodsukker og deltag i spændende aktiviteter for børn og voksne på Steno Diabetes Center Copenhagen i Region Hovedstaden.
  • Blive opdateret på det store byggeprojekt, inklusiv en status på helikopterplatformen til en udstilling om byggeriet af Sjællands Universitetshospital i Køge i Region Sjælland.
  • Besøge Hospitalsbyen i Aalborg Øst i Region Nordjylland. Oplev diabetesbygningen, som er i drift, og mød dedikerede klinikere og andre medarbejdere, der forbereder sig på den store indflytning i 2026. 

Se alle arrangementer og find et nær dig

Find program og tider for arrangementet landet rundt i linket nedenfor. Enkelte arrangementer kræver tilmelding på forhånd.

 

En bamse blev grundigt undersøgt til Åbent Hospital på Regionshospitalet Randers i Region Midtjylland i 2024. Hospitalet åbner også dørene for danskerne den 7. september 2025. Foto: Region Midtjylland.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller på pressekontakt@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

Sundhedsrådene trækker i arbejdstøjet – nu skal vi holde fokus på borgerne

I disse uger mødes Danmarks nye sundhedsråd for første gang. Det er et vigtigt skridt mod at omstille og fremtidssikre sundhedsvæsenet – med borgerne i centrum. Vi lykkes kun med det, hvis vi formår netop det: At sætte borgerne i centrum og parkere silotænkningen.

Læs mere

Sundheden er ekstra meget på spil til dette regionalvalg

Tirsdag den 18. november er der regionalvalg. Med sundhedsreformen skal de folkevalgte foretage skarpe prioriteringer, der sætter rammen for sundhedsvæsenet fremover. ”Det er nu, de hårde beslutninger skal tages,” siger professor i statskundskab Ulrik Kjær, og opfordrer alle 4,8 millioner vælgere til at stemme til regionalvalget. Det samme gør Danske Regioner i en storstilet kampagne.

Læs mere

Danske Regioner glæder sig over fælles forståelse af reform af almen praksis

Danske Regioner glæder sig over den fælles forståelse af reformen af almen praksis, som regeringen og Praktiserende Lægers Organisation mandag har præsenteret. Regionerne bakker op om reformen, som skal styrke det nære sundhedsvæsen og udvikle almen praksis.

Læs mere

Vaccination mod influenza og covid-19 begynder den 1. oktober

Fra den 1. oktober kan danskere over 65 år og borgere i øget risiko for alvorligt sygdomsforløb blive vaccineret mod influenza og covid-19. Vaccinationerne tilbydes i hele landet i regionale vaccinationscentre og hos Danske Lægers Vaccinations Service.

Læs mere