Gå til indhold

Budgetaftaler:

Regionerne prioriterer det nære sundhedsvæsen og hurtigere behandling i budgetaftaler

Alle fem regioner har budgetaftaler på plads for 2026. Regionerne afsætter penge til at styrke almen praksis samt den øvrige praksissektor og det nære sundhedsvæsen. Derudover afsætter regionerne ekstra midler til kortere ventetid og bedre behandling på hospitalerne.

Alle fem regionsråd har i budgetaftalerne for 2026 prioriteret styrkelse af det nære sundhedsvæsen forud for sundhedsreformen, som træder i kraft fra 2027.

Det sker først og fremmest gennem prioritering af penge til almen praksis og den øvrige praksissektor, samt investeringer i bl.a. akutberedskaberne og udkørende tilbud målrettet ældre medicinske patienter. Pengene skal blandt andet gå til at styrke lægedækningen i yderområder.

Samlet er der afsat ca. 600 millioner kroner til udvikling af det nære sundhedsvæsen og bedre lægedækning på regionernes budgetter for 2026.

Penge til fortsat faldende ventetider

Regionsrådene har ligeledes besluttet at prioritere omkring 600 mio. til bedre behandling og kortere ventetid på hospitalerne. Det kommer i budgetaftalerne til udtryk gennem en række konkrete prioriteringer, bl.a. på føde- og børneområdet, kvindesygdomme, patologi samt øget operationskapacitet på hospitalerne.

Ventetiden til somatisk behandling er fortsat faldende, og samlet set er ventetiden i gennemsnit nede på 31 dage. Det betyder, at den gennemsnitlige ventetid er lavere end før corona-pandemien.

Foruden prioriteringerne i budgetaftalerne bliver der i 2026 også tilført midler til kræftområdet samt til psykiatrien som led i hhv. kræftplan V samt 10-årsplanen for psykiatrien.

Prioriteringer af uddannelse og bedre arbejdsmiljø

Foruden de patientrettede prioriteringer har alle fem regioner prioriteret flere penge til uddannelse, trivsel og arbejdsmiljø for regionernes ansatte på næste års budgetter.

Regionerne har samlet afsat ca. 400 mio. til flere læger i almen praksis samt klinisk videreuddannelse af læger. Derudover er der afsat midler til uddannelse af bl.a. sygeplejersker og på sosu-området, samt til styrkelse af arbejdsmiljø og sikkerhed for personalet i regionerne.

 

Se budgetaftalerne for de enkelte regioner her:

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Hovedstaden

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på 5151 1818 (ikke sms) eller på pressekontakt@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

Danske Regioner: Ærgerligt at PLO har afbrudt forhandlinger

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har valgt at afbryde forhandlingerne om en ny étårig overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN)

Læs mere

Sundheden er ekstra meget på spil til dette regionalvalg

Tirsdag den 18. november er der regionalvalg. Med sundhedsreformen skal de folkevalgte foretage skarpe prioriteringer, der sætter rammen for sundhedsvæsenet fremover. ”Det er nu, de hårde beslutninger skal tages,” siger professor i statskundskab Ulrik Kjær, og opfordrer alle 4,8 millioner vælgere til at stemme til regionalvalget. Det samme gør Danske Regioner i en storstilet kampagne.

Læs mere

Medicinrådet får flere midler til at nedbringe sagspukkel

Regionerne øger Medicinrådets grundbevilling med i alt 41 millioner kroner de næste tre år. Rådet oplever lige nu et stigende antal ansøgninger. Pengene skal derfor sikre, at sagsbehandlingstiderne fortsat bliver holdt nede, så nye lægemidler stadig kan nå hurtigt ud til patienterne.

Læs mere

Ny overenskomstaftale på plads: Den skal støtte op om kortere ventetid, kvalitetsudvikling og digitalisering hos de praktiserende speciallæger

RLTN og FAPS har forhandlet en ny overenskomst for de praktiserende speciallæger på plads. Den gælder for perioden april-december 2026. Den nye aftale sikrer blandt andet 123 millioner kroner til flere behandlinger og undersøgelser hos de praktiserende speciallæger. Det skal nedbringe ventetiderne.

Læs mere