Af Lars Gaardhøj, næstformand i Danske Regioner
Sygdom og tilstande, der primært rammer kvinder, er fortsat præget af manglende viden, tabuer og lang vej til den rette hjælp.
Flere forskere peger på, at kvinders sundhed i høj grad hænger sammen med biologiske forhold og livsfaser præget af hormonelle forandringer. Det betyder, at nogle sygdomme enten kun rammer kvinder – eller kommer anderledes til udtryk – og derfor kræver en mere målrettet indsats og behandling.
Det gælder blandt andet endometriose, efterfødselsskader og gener i forbindelse med overgangsalder. Tilstande, der i høj grad påvirker kvinders hverdag, arbejdsliv og trivsel, men som længe har fået for lidt opmærksomhed.
Det er en ubalance, som regionerne nu tager konkret ansvar for at rette op på.
Et gennembrud for kvinders sundhed
For første gang har alle fem regioner i deres budgetaftaler for 2026 prioriteret midler til kvinders sundhed – blandt andet til styrket forskning i kvindesygdomme. Det er et historisk skridt og et klart signal om, at området tages alvorligt.
Samtidig har regeringen afsat 160 mio. kr. i perioden 2026–2029 til et nationalt center for forskning i kvinders sundhed. Også universiteter og hospitaler har i de senere år intensiveret indsatsen med nye forskningsprojekter og samarbejder.
Kort sagt - der er skabt et momentum.
Fra momentum til retning
Netop derfor er næste skridt afgørende. I Danske Regioner vil vi sikre, at de mange initiativer trækker i samme retning og skaber reel forbedring for kvinder og deres sundhed.
Vi har derfor igangsat en undersøgelse, der skal kortlægge eksisterende indsatser og forskning i regionerne. Målet er klart: at identificere hvor der er behov for at skrue op for indsatsen, og hvor der er særlige potentialer for at udvikle området yderligere.
Bedre liv – ikke bare behandling
Kvinders sundhed handler ikke kun om at undgå sygdom. Det handler om livskvalitet gennem hele livet, om lighed i sundhed og om muligheden for at leve flere gode år.
Når sygdom eller tilstande opdages for sent, eller behandling ikke tager højde for køn og livsfaser, har det store menneskelige konsekvenser – og det koster også samfundsøkonomisk.
Derfor er tiden kommet til handling. Ikke flere hensigtserklæringer, men konkrete prioriteringer og mærkbare forbedringer.