Gå til indhold

Mål om mindre tvang i psykiatrien

Tvang er en indgribende oplevelse for hver eneste patient, der bliver udsat for det. Derfor arbejder regionerne målrettet på at forebygge og nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien. Samtidigt kan tvang være nødvendigt for at drage omsorg for et menneske i situationer, hvor patienten er til fare l for sig selv eller sine omgivelser. Når det er nødvendigt at bruge tvang, skal det ske så skånsomt som muligt med størst muligt hensyn til den enkeltes integritet og værdighed samt ud fra psykiatrilovens ”mindste middels princip”.

Ny partnerskabsaftale for tvang

Den 2. april 2024 indgik Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL en partnerskabsaftale om at nedbringe anvendelse af tvang i psykiatrien. Partnerskabsaftalen kan findes her. Målet er at reducere brugen af bæltefikseringer, fastholdelser og akut beroligende medicin med tvang med 30 pct. frem mod 2030.

I den nye partnerskabsaftale er der samtidigt fokus på forløbene op til og efter indlæggelse i psykiatrien. Der er et stort potentiale for at reducere brugen af tvang både før og under indlæggelse for eksempel ved forebyggende indsatser der kan modvirke, at selve indlæggelsen sker under tvang. Derudover har partnerskabet fokus på en generel kapacitetsopbygning i psykiatrien herunder fysiske rammer og sengepladser samt opkvalificering og kompetenceudvikling af personale.

Partnerskabsaftalen bygger videre på erfaringerne fra den sidste partnerskabsaftale, som forløb i perioden 2014-2020. I den periode lykkedes det regionerne at nedbringe den samlede anvendelse af bæltefikseringer med 40%. Da målsætningen var en halvering, er det en målopfyldelse på 80%.

Regionernes løbende kvalitetsarbejde i psykiatrien har vist, at tvang kan reduceres gennem konkrete initiativer. Projekterne i Sikker Psykiatri omhandler en pakke, som beskriver de elementer, der er vigtige i forhold til at forebygge bæltefikseringer og sikre læring i de tilfælde, hvor fikseringer alligevel finder sted. Derfor går regionerne ind i arbejdet med den nye partnerskabsaftale med flere erfaringer og med et stadigt behov for at have fokus på at nedbringe de mest indgribende tvangsformer.

Data for anvendelsen af tvang fremgår af Sundhedsstyrelsens monitoreringsrapport (pdf), som udgives halvårligt. Seneste udgave indeholder data fra 1. januar-31. december 2023.

 

Psykiatriloven

Som udgangspunkt sker al behandling i sundhedsvæsenet på baggrund af et informeret samtykke fra patienten. Ifølge Psykiatriloven er der dog mulighed for, at der kan ske behandling af psykiatriske patienter mod deres vilje. Det drejer sig om patienter der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, og hvor en omgående gennemførelse af en tvangsforanstaltning er nødvendig, for bl.a. at forhindre at patienten udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare.

 

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Helene Munk Fog
Relaterede nyheder

Læs mere

Ny overenskomstaftale på plads: Den skal støtte op om kortere ventetid, kvalitetsudvikling og digitalisering hos de praktiserende speciallæger

RLTN og FAPS har forhandlet en ny overenskomst for de praktiserende speciallæger på plads. Den gælder for perioden april-december 2026. Den nye aftale sikrer blandt andet 123 millioner kroner til flere behandlinger og undersøgelser hos de praktiserende speciallæger. Det skal nedbringe ventetiderne.

Læs mere

Regionerne sætter ind mod brugen af speciallæger i langtidsvikariater i psykiatrien

Danske Regioner stopper for brugen af psykiatere i langtidsvikariater i hospitalspsykiatrien. Det gælder både i børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien. Målet er at få flere psykiatere over i faste stillinger. Udfasningen af de lange vikariater skal ske i 2026.

Læs mere

Danske Regioner vil give bedre forhold til unge patienter  

Mange patienter er yngre, end vi tror. Næsten hver femte ung lider af kronisk eller alvorlig sygdom, og mange af dem besøger hyppigt hospitalerne. Danske Regioner opfordrer i et nyt udspil til, at hospitalerne i højere grad tager højde for de særlige behov og udfordringer, som unge har.

Læs mere

Hospitaler skal have mere fokus på unge patienter

Mange unge lider af alvorlige eller kroniske fysiske eller psykiske sygdomme. Flere end man tror:  Næsten hver femte af de unge lever med en sygdom. Mange af dem har hyppigt kontakt med hospitaler, og behandlingen bør i højere grad indrettes på de unges præmisser.  

Læs mere