Ret til hurtig udredning

Udredningsretten giver patienter ret til at blive undersøgt og udredt inden for 30 dage, når de henvises til et sygehus. Kan regionen ikke leve op til det, har man udvidet ret til at vælge udredning hos et privathospital - det såkaldte udvidet frit sygehusvalg. Retten gælder både psykiske og somatiske sygdomme.

Udredningsretten er en patientrettighed som skal sikre, at patienterne bliver udredt hurtigt, så en eventuel behandling kan blive sat i gang. De patienter der kommer ind akut eller har livstruende sygdomme som kræft, er omfattet af særlige hurtigere forløb.

Udredningsplan

Nogle gange er det ikke fagligt muligt at afklare, hvad patienten fejler inden for 30 dage. Samtidig foretrækker en del patienter at komme til på et bestemt sygehus – også selvom ventetiden der kan være længere end de 30 dage. I begge tilfælde får patienten en udredningsplan for det videre forløb.

Udredningsretten betyder altså ikke, at alle patienter skal udredes inden for 30 dage – men de skal have tilbuddet om at blive det, hvis det er fagligt muligt.

Centrale aftaler

Regionerne har de seneste år knoklet for at overholde udredningsretten, og har blandt andet indført længere åbningstider og smartere arbejdsgange. Men der er desværre stadig områder, hvor det af kapacitetsmæssige årsager ikke er muligt at leve op til målet om, at alle patienter skal have et tilbud om hurtig udredning.

For at sikre den bedste udnyttelse af den samlede kapacitet i hele landet har regionerne indgået centrale aftaler med privathospitaler, som supplerer de enkelte regioners lokale aftaler.

Udvidet frit sygehusvalg

Hvis regionen ikke kan tilbyde udredning indenfor 30 dage, så har du ret til at vælge hel eller delvis udredning hos et af de privathospitaler, som Danske Regioner har indgået aftale med. Disse kan findes på www.sygehusvalg.dk

Udredningspatienter udgør en fjerdedel af de patienter, der dagligt ses i hospitalsvæsenet

Langt de fleste patienter på sygehusene er akutte, og kommer derfor til med det samme. Tilsvarende kommer kræftpatienter i særlige hurtige pakkeforløb. Udredningsretten omfatter således primært mindre alvorlige lidelser.

I figuren er overholdelsen af udredningsretten illustreret ved et skøn over fordelingen af 100 patienter. Det er de sidste fem orange mænd i figuren, som repræsenterer andelen af samtlige patienter i hospitalsvæsenet, hvor udredningsretten ikke overholdes, fordi de enten ikke har fået en udredningsplan, eller der mangler kapacitet.

 

Regionerne arbejder målrettet for at sikre overholdelse af udredningsretten

Alle regioner monitorerer systematisk overholdelsen af udredningsretten gennem deres ledelsesinformationssystemer. Lige fra regionsrådet som ser på regionen som helhed, til sygehusledelserne som kigger på sygehuset som helhed til de enkelte afdelinger, som fra uge til uge følger udviklingen. På alle niveauer sættes målrettede initiativer i gang, når monitoreringen viser, at der er problemer med overholdelsen.

Siden retten til hurtig udredning blev styrket i 2016, har alle regioner prioriteret midler til kapacitetsopbygning, så flere patienter kan udredes hurtigere. Blandt andet opretter regionerne garantiklinikker og prioriterer midler til de områder, hvor der er udfordringer med ventetider. Midlerne er eksempelvis brugt til at udvide åbningstider og ansætte mere personale. Regionerne benytter sig også af ledig kapacitet hos privathospitaler for at sikre hurtig udredning.

Dine rettigheder som patient

Læs mere om dine rettigheder som patient i på sundheds- og ældreministeriets hjemmeside eller på www.sundhed.dk.

Læs mere om Danske Regioners centrale aftaler med privathospitalerne på www.sygehusvalg.sundhed.dk

Kontakt

Hvis du vil vide mere

LOC.png
Kontakt

Hvis du vil vide mere

Jakob  Schelde Holde (JSH)