Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd er gået sammen om at undersøge, hvad der skal til, for at få nogle af sygeplejerskerne til at vende tilbage.
Læs mere
Psykosocialt arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser
Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet har fra 2015-2018 fået udarbejdet et forskningsprojekt i samarbejde med Københavns Stressforskningscenter, som har undersøgt en række spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser. Projektet fra 2015 er afsluttet, men Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet har aftalt at fortsætte indsatsen ved overenskomstforhandlingerne i 2018.
- Det særlige ved forskningsprojektet er, at vi specifikt kigger på arbejdsmiljøet i sundhedsvæsenet og på det sociale område og fx undersøger, hvorfor der nogle steder findes store arbejdsmiljøressourcer i form af fx samarbejde, tillid og oplevelse af retfærdighed, mens andre afdelinger har et dårligere psykosocialt arbejdsmiljø. Sådan siger projektansvarlig, professor Naja Hulvej Rod fra Københavns Universitet og Københavns Stressforskningscenter.
Københavns Stressforskningscenter har stået for gennemførelsen af forskningsprojektet og er udkommet med en rapport, der opsamler resultaterne.
Rapporten er inddelt i tre kapitler. Det drejer sig om:
- Hvilke arbejdspladsrelaterede faktorer har betydning for medarbejdernes oplevelse af det psykosociale arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser?
- I hvor høj grad kan social støtte fra kollegaer og ledelse afbøde negative konsekvenser af vold eller trusler om vold for medarbejdernes trivsel og helbred?
- Hvilke evidensbaserede organisationsrettede indsatser kan medføre forbedringer i det psykosociale arbejdsmiljø på social- og sundhedsområdet?
Social støtte og social kapital
Undersøgelsen tager afsæt i begrebet "sociale kapital" på arbejdspladsen. Social kapital kan være en indikator for det psykiske arbejdsmiljø og sammenfatter oplevelsen af samarbejdsevne, tillid og retfærdighed i den arbejdsenhed, man er tilknyttet.
Social støtte er ligeledes et begreb, der går igen i forskningsrapporten. Begrebet er ikke tydeligt defineret, men kan dække over sparring, supervision, debreifing mv.
Helt overordnet viser rapporten blandt andet at:
- På arbejdsenheder, hvor lederen oplever jobkontrol og/eller social støtte fra nærmeste leder er der høj social kapital. Undersøgelsen siger ikke noget om årsag og virkning.
- Social støtte fra leder og kollega kan delvist afbøde den negative effekt af vold og trusler om vold på arbejdspladsen. Det er relevant, da ansatte i social- og sundhedssektoren i højere grad er udsat for vold og trusler om vold end landsgennemsnittet.
- Der tegner sig ikke et entydigt billede af, hvilke arbejdspladsrettede indsatser, der har effekt for oplevelsen af det psykiske arbejdsmiljø