Gå til indhold

Brugerinddragelse i et digitalt sundhedsvæsen

Sammen med Sundhedsstyrelsen, KL, ViBIS og Danske Patienter inviterede Danske Regioner for femte gang til national konference om brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Konferencen havde denne gang fokus på inddragelse i et digitalt sundhedsvæsen.

Det danske sundhedsvæsen er et af de mest digitaliserede af slagsen, og de seneste år er omfanget af digitale konsultationer og kontaktformer accelereret. Samtidig ser vi en bevægelse mod en langt højere grad af brugerinddragelse i store dele af sundhedsvæsenet, både i udviklingen af sundhedsvæsenet og i de individuelle forløb. 

Men hvad sker der egentlig med brugerinddragelsen, når sundhedsvæsenet digitaliseres, og inddragelsen flyttes fra kendte, fysiske rammer til en ny, digital kontekst? Hvordan sikrer vi, at digitaliseringen understøtter reel brugerinddragelse – og ikke blot erstatter den med apps og videoløsninger? Og hvilke potentialer til styrket inddragelse rummer digitaliseringen, hvis vi griber det rigtigt an?

Det og meget andet blev debatteret på årets konference. 

Tid og sted: 10. oktober, Nyborg