Gå til indhold

Kender du et godt pårørende-initiativ? Indstil det nu!

Danske Regioner har åbnet for indstillinger til prisen for Årets Borgerinddragende Initiativ. Prisen går i år til et projekt, der har fokus på at inddrage og støtte pårørende.

Du kan nu indstille et pårørende-initiativ til Årets Borgerinddragende Initiativ. Prisen bliver uddelt for fjerde år i træk, og i år har den fokus på pårørende. For mange patienter er de pårørende nemlig en afgørende ressource undervejs i deres behandling og pleje.

Hvis du kender til et initiativ, der gør en forskel for pårørende, eller som inddrager dem på en god måde, så kan du indstille det her:

Det kan for eksempel være et initiativ, der støtter de pårørende, eller et initiativ, der anvender den viden, som de pårørende har.

Indstillingsperioden løber fra den 11. december 2018 til den 22. januar 2019. Vinderen kåres på Danske Regioners generalforsamling den 11. april 2019.

Det er repræsentanter fra regionerne, patientforeninger og faglige organisationer, der udvælger 5-7 nominerede. Endelig kårer et patientpanel det initiativ, der løber med prisen for Årets Borgerinddragende Initiativ.

Læs mere

Årets Borgerinddragende Initiativ 2018

I 2018 vandt projektet "Et ben foran - peerboard med benamputerede patienter”, der var udviklet af Ortopædkirurgisk Afdeling i Hjørring på Aalborg Universitetshospital prisen for Årets Borgerinddragende Initiativ. 

Kontakt

Hvis du vil vide mere

ÅRETS BORGERINDDRAGENDE INITIATIV

Tidligere vindere

Læs mere

Relaterede nyheder

Sundhedsrådene trækker i arbejdstøjet – nu skal vi holde fokus på borgerne

I disse uger mødes Danmarks nye sundhedsråd for første gang. Det er et vigtigt skridt mod at omstille og fremtidssikre sundhedsvæsenet – med borgerne i centrum. Vi lykkes kun med det, hvis vi formår netop det: At sætte borgerne i centrum og parkere silotænkningen.

Læs mere

Sundheden er ekstra meget på spil til dette regionalvalg

Tirsdag den 18. november er der regionalvalg. Med sundhedsreformen skal de folkevalgte foretage skarpe prioriteringer, der sætter rammen for sundhedsvæsenet fremover. ”Det er nu, de hårde beslutninger skal tages,” siger professor i statskundskab Ulrik Kjær, og opfordrer alle 4,8 millioner vælgere til at stemme til regionalvalget. Det samme gør Danske Regioner i en storstilet kampagne.

Læs mere

Danske Regioner glæder sig over fælles forståelse af reform af almen praksis

Danske Regioner glæder sig over den fælles forståelse af reformen af almen praksis, som regeringen og Praktiserende Lægers Organisation mandag har præsenteret. Regionerne bakker op om reformen, som skal styrke det nære sundhedsvæsen og udvikle almen praksis.

Læs mere

Vaccination mod influenza og covid-19 begynder den 1. oktober

Fra den 1. oktober kan danskere over 65 år og borgere i øget risiko for alvorligt sygdomsforløb blive vaccineret mod influenza og covid-19. Vaccinationerne tilbydes i hele landet i regionale vaccinationscentre og hos Danske Lægers Vaccinations Service.

Læs mere