Gå til indhold

Ny vækstplan for life science kan sikre bedre behandlinger og mere forskning

Der er stærke potentialer i den life science-vækstplan, som regeringen netop har fremlagt, mener Stephanie Lose, næstformand i Danske Regioner. Planen kan give bedre forhold for både patienter og forskere og sætte endnu mere skub i offentlig-privat samarbejde på sundhedsområdet.

Regeringen har i dag fremlagt en vækstplan med 36 initiativer, der skal gøre Danmark til en førende life science nation i Europa. Det skal være mere attraktivt at forske og udvikle nye lægemidler og medicoteknisk udstyr i Danmark, der skal trækkes mere klinisk forskning hertil, og det skal være nemmere og billigere for virksomhederne at starte kliniske forsøg.

Stephanie Lose, næstformand i Danske Regioner, hæfter sig særligt ved, at der skal etableres en national organisation, som skal gøre det mere attraktivt at udføre kliniske forsøg i Danmark. Den nye organisation kommer blandt andet til at bygge videre på de regionale initiativer Én Indgang og NEXT.

Bedre behandling til patienterne

”Det er rigtigt set af regeringen med netop sådan en organisation, og i regionerne ønsker vi, at den hurtigt kommer på skinner og op i fart. Vi har længe været klar og ser frem til et konstruktivt samarbejde med industrien,” siger Stephanie Lose og supplerer:

”Life science-området er en vigtig motor for dansk eksport og afgørende for, at vi kan levere høj kvalitet og bedre behandling til patienterne. Regionerne har gennem lang tid arbejdet med at styrke den kliniske forskning og gøre det nemmere for virksomhederne at udvikle, teste og afprøve nye løsninger i samarbejde med hospitalerne.”

Mere forskning i Danmark

Regionerne etablerede i 2012 ”Én Indgang for kliniske forsøg”, som hjælper virksomheder med at afklare patientgrundlaget til kliniske forsøg og levere service og information til virksomheder, der overvejer at placere kliniske forsøg i Danmark. Regionerne er samtidig en central del af det offentlig-private partnerskab NEXT, som siden 2014 har arbejdet for at tiltrække kliniske forsøg til danske hospitalsafdelinger.

”Life science handler om at sikre patienterne den bedste behandling og om at give vores sundhedspersonale adgang til den nyeste viden og sundhedsforskning. Danmark er allerede godt med, og med den nye vækstplan får vi i regionerne endnu bedre muligheder,” siger Stephanie Lose, som er tilfreds med, at regeringen fokuserer på regionernes igangværende arbejde med at samle klynge- og innovationsnetværkene inden for life science.

”Vi er glade for, at regeringen anerkender regionernes arbejde med at forenkle life science-klyngerne. Det sikrer ikke blot enkel adgang for life science-virksomheder i hele Danmark, men også tårnhøj faglighed og stærk professionalisme.”

Læs mere: Regeringens life science-udspil (Erhvervsministeriet)

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Ole Ravnholt Sørensen, seniorkonsulent

Center for Styring, Økonomi og Sammenhæng

T: 3529 8172

M: 2917 0872

E: ors@regioner.dk

 

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver

Kommunikation

M: 2115 2910

E: jbg@regioner.dk

Læs mere

Relaterede nyheder

Medicinrådet får flere midler til at nedbringe sagspukkel

Regionerne øger Medicinrådets grundbevilling med i alt 41 millioner kroner de næste tre år. Rådet oplever lige nu et stigende antal ansøgninger. Pengene skal derfor sikre, at sagsbehandlingstiderne fortsat bliver holdt nede, så nye lægemidler stadig kan nå hurtigt ud til patienterne.

Læs mere

Ny overenskomstaftale på plads: Den skal støtte op om kortere ventetid, kvalitetsudvikling og digitalisering hos de praktiserende speciallæger

RLTN og FAPS har forhandlet en ny overenskomst for de praktiserende speciallæger på plads. Den gælder for perioden april-december 2026. Den nye aftale sikrer blandt andet 123 millioner kroner til flere behandlinger og undersøgelser hos de praktiserende speciallæger. Det skal nedbringe ventetiderne.

Læs mere

Ny aftale holder priserne i ro på apoteksmedicin

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Lægemiddelindustriforeningen har indgået en ny aftale, der fastholder prisloftet på apoteksmedicin. Det skal skabe forudsigelighed for forbrugerne og begrænse væksten i regionernes udgifter til medicin.

Læs mere

Ny strategi skal være med til at sikre patienter målrettet og effektiv behandling

Regeringen og Danske Regioner lancerer en ny national strategi for personlig medicin med 13 konkrete initiativer, der skal bidrage til, at den enkelte patient får mere præcise diagnoser og en skræddersyet behandling. Det skal bl.a. medvirke til, at vi undgår overbehandling og reducerer bivirkninger og unødige indlæggelser.

Læs mere