Gå til indhold

økonomiforhandling

Højere aktivitet på hospitalerne understreger behov for markant løft

Nye tal viser stor stigning i antal kontakter på sygehusene og få ekstra ansatte. Fra 2009 til 2018 er der sket en stigning i antallet af kontakter på offentlige sygehuse på 39 procent. Der skal flere penge til, hvis ikke ny medicin og nye behandlinger skal sluge det hele.

Tallene taler deres tydelige sprog. I løbet af de sidste ti år har personalet på hospitalerne fået markant mere at lave.

Fra 2009 til 2018 er antallet af patientkontakter på hospitaler i Danmark steget med 5,3 millioner. I samme periode er antallet af sundhedsfagligt personale steget med 3,9 procent.

- Stigningen i antallet af kontakter og patienter vil fortsætte de næste år. En del af grunden er, at demografien udvikler sig - at vi bliver ældre. Alene det koster 1 milliard kroner. Og det er kun hvad det koster at fastholde den nuværende behandling for de mange flere ældre, der kommer. Det giver hverken mere tid til personalet eller bedre behandling, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Demografiløft kan ikke stå alene

Men et løft for at dække den demografiske udvikling alene er ikke en mulighed. For det er ikke muligt at fravælge at prioritere medicin eller nye behandlinger.

- Behandlingsmulighederne udvikler sig. Det bør man forholde sig til. Danskerne vil jo ikke acceptere, at det er en 5-år gammel behandling man tilbydes, hvis der er kommet nye og mere effektive behandlinger til, siger Stephanie Lose.

 

Fakta:

  • Fra 2009 til 2018 er der sket en stigning i antallet af kontakter på offentlige sygehuse på 5,3 millioner. Det svarer til en stigning på 39 procent.

  • Fra 2009 til 2018 er antallet af patienter, der har brug for behandling i psykiatrien steget fra 110.000 til 154.000. Det svarer til en stigning på 40 procent.

  • Fra 2009 til 2018 er der sket en væsentlig stigning af antallet af patienter fra 2.476.000 til 2.785.000 i den somatiske del af sundhedsvæsenet. Det svarer til en stigning på knap 13 procent.

  • Fra 2009 til 2018 er der sket en stigning i antallet af fuldtidsbeskæftiget sundhedsfagligt personale på offentlige sygehuse på 2.510. Det svarer til en stigning på 3,5 procent.
kontakt

Hvis du vil vide mere

Relaterede nyheder

Læs mere

Regionernes udgifter til sygeplejerskevikarer ligger stabilt

Ny delrapport om eksternt vikararbejde for sygeplejersker viser, at udgifterne har ligget stabilt fra 2017-2021. Samt at det kun var en relativ beskeden andel af sygeplejerskerne, der både var ansat på et hospital og i et eksternt vikarbureau. Hospitalerne arbejder hårdt for at begrænse brugen af eksterne vikarer yderligere, fastslår formanden for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Heino Knudsen.

Læs mere

Regionale budgetaftaler for 2023 er på plads

De fem regionsråd har indgået budgetaftaler for 2023. Aftalerne sikrer blandt andet flere penge til fastholdelse, rekruttering og arbejdsmiljø på hospitalerne samt til det nære sundhedsvæsen. Det har været nødvendigt med svære prioriteringer i anlægsbudgettet.

Læs mere

Hver 7. bus er i fare, fordi regionerne mangler 233 mio. i år

Økonomien i den regionale kollektive trafik er katastrofal. Årsagen er corona og de skyhøje brændstofpriser på grund af krigen i Ukraine. Hver 7. bus er i fare for at blive sparet væk, og det kan ramme passagererne hårdt. Næstformand for Danske Regioner, Stephanie Lose efterlyser derfor hjælp fra regeringen og Folketinget.

Læs mere

Opfølgning på udmøntning af permanente midler til psykiatrien

I forbindelse med Aftale om finansloven for 2020, blev regeringen og aftalepartierne enige om at styrke psykiatrien med 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. Den anden årlige opfølgning på udmøntningsaftalen viser blandt andet en positiv udvikling i antallet af fuldtidsbeskæftigede og normerede sengepladser i psykiatrien.

Læs mere