Gå til indhold

Klima

Klar til klimapartnerskab

I det offentlige har vi et stort medansvar for at løse klimaudfordringerne. Derfor foreslår vi nu regeringen at lave et fælles klimapartnerskab. Sådan skriver formand for i Danske Regioners miljøudvalg, Heino Knudsen, i et debatindlæg.

Af Heino Knudsen, formand for Danske Regioners udvalg for miljø og ressourcer. Bragt i Avisen Danmark den 24. maj 2020.

Vi kender alle billederne. Enten fra os selv, fra bekendte eller fra medierne: Oversvømmede kældre og kyster, ekstreme storme og regnskyl, knastørre somre.

Midt i en Corona-epidemi kan det være let at glemme. Men vi står stadig i en global klimakrise, der truer vores børns fremtid. Og den har vi alle stadigvæk en forpligtigelse til at løse.

I det offentlige har vi et stort medansvar. I det regionale sundhedsvæsen udleder vi 215.000 tons CO2 om året, primært i varme- og elforbrug. Og selvom det i gåseøjne kun udgør cirka 0,4 procent af Danmarks samlede udledning, svarer det altså også til, hvad næsten 80.000 benzin- og dieselbiler årligt udleder.

Det er ikke fordi, at vi ikke allerede arbejder benhårdt på at gøre sundhedsvæsenet grønnere. Men vi må også erkende, at vi ikke er i mål. Og hvis vi kan reducere vores forbrug yderligere, kan vi yde et væsentligt bidrag til at mindske Danmarks CO2-udslip og opnå målsætningen om 70 procent mindre udledning i 2030.

Derfor foreslår vi nu regeringen at lave et fælles klimapartnerskab.

Fra indkøb til madspild

Det er ikke fordi, at ideen er ny. Allerede i dag findes der flere klimapartnerskaber mellem regeringen og erhvervslivets sektorer. Men hvis Danmark i mål med den grønne omstilling, er der brug for, at regeringen også inviterer den offentlige sektor med på rejsen. Og her mener vi, at et klimapartnerskab er vejen frem.

Et sådant partnerskab skal selvfølgelig være gensidigt forpligtende. På den ene side er vi i regionerne klar til at forpligte os på konkrete målsætninger for reduktion af vores klimaaftryk. På den anden side skal staten være klar til at give os de rammer og regler, der skal til, for at vi kan nå målene.

Et sådant samarbejde vil kunne gavne klimaindsatsen på en lang række områder. Og i regionerne har vi faktisk allerede en række gode bud på hvilke områder, et partnerskab kunne indeholde:

  1. Flere investeringer i energivenlige og bæredygtige byggerier.
  2. Mere miljøvenlige indkøb i sundhedsvæsenet, for eksempel flere svanemærkede produkter.
  3. Mindre madspild og større brug af økologiske fødevarer i hospitalskøkkenerne.
  4. Øget genanvendelse, bedre sortering og mindre brug af plastik.
  5. Mere fart på den grønne omstilling af den regionale kollektive trafik og den interne transport på sygehusene.

Vi står ikke alene med ideen om et klimapartnerskab mellem regionerne og regeringen. Erhvervslivet har faktisk også peget på, at det er den rette vej frem.

Lad os i fællesskab få nedsat det første offentlige klimapartnerskab.

Relaterede nyheder

Læs mere

Er sundhedsvæsenet klar til næste krise?

I en verden, der bliver mere usikker, skal danskerne kunne regne med et robust sundhedsvæsen. Derfor er der brug for, at regeringen og regionerne sætter sig om bordet og afstemmer behov og investeringer i sundhedsberedskabet.

Læs mere

Regionernes regnskaber er inden for de aftalte rammer

De fem regioner går samlet ca. en promille under driftsrammen, til trods for at blandt andet udgifterne til sygehusmedicin vokser markant. Regnskaberne viser samtidig et stort pres på anlægsinvesteringer i regionerne.

Læs mere

Aldrig har den grønne omstilling af sundhedsvæsenet været vigtigere

Hvis vi for alvor vil gøre en forskel for klimaet, kan vi ikke nøjes med at se på det, som vi udleder fra sundhedsvæsnets egne bygninger og transport. Vi er også nødt til at se på vores indkøb og forbrug af produkter og serviceydelser. Samtidig er vi nødt til at løfte sammen. Både på tværs af fagligheder, hospitaler og regioner. Der er ikke tid til, at vi opfinder den dybe flere gange, skriver en række organisationer i sundhedssektoren i en kronik i Avisen Danmark.

Læs mere

Der er brug for at investere i praktikken på professionsuddannelserne

Regionerne er store uddannelsespladser. Praktik udgør op til 50% af uddannelsen på mange professionsuddannelser. Alligevel er det et område, regionerne selv skal finde midler til inden for deres eget budget i konkurrence med patientbehandlingen. Derfor skal området prioriteres.

Læs mere