Coronavirus/Covid-19

Ugentlig status på værnemidler: Lagrene fyldes mere og mere op

De danske lagre af værnemidler fyldes gradvis mere op, og situationen ser derfor god ud i forhold til at dække behovet for alt fra masker til kitler og handsker.

De seneste uger har regionerne gjort en stor indsats for at hente værnemidler hjem til Danmark, og det ser i høj grad ud til at lykkes.

Ugens status på værnemidler viser således, at lagrene fyldes mere og mere op. Dermed er der pt. ikke problemer med at skaffe handsker, masker, visirer, desinfektion eller kitler til medarbejderne i sundhedssektoren.

- Det skaber tryghed for alle at vide, at vi har værnemidler nok på lager, og at vores store indkøb faktisk ender på danske lagre. Jeg glæder mig over, at vi har fået et godt samarbejde op at stå om at sikre disse vigtige leverancer midt i corona-epidemien, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. 

Ugens opgørelse viser også, at der er mange værnemidler i pipeline, som forventes at ramme lagrene inden længe. Selvom lagerbeholdningen ser god ud nu, fortsætter arbejdet med at købe ind nemlig ufortrødent.

- Vi er blandt andet i fuld gang med at opbygge en indenlandsk produktion af værnemidler, og det er glædeligt at se, at det bidrager til den fine lagerstatus. Det er utrolig vigtigt for os, at medarbejderne i sundhedsvæsenet har adgang til de nødvendige værnemidler, og derfor er det fortsat en højt prioriteret opgave for os, siger Stephanie Lose.

Læs mere

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk

Hvis du vil vide mere

Om coronavirus/Covid-19

Find mere information fra danske myndigheder om coronavirus/covid-19 på:

www.coronasmitte.dk

Læs mere

Relaterede nyheder

Regionerne vil gennemføre faste test af alt sundhedspersonale

Regionerne har siden Corona-epidemiens start udført mere end 1 million test for COVID-19. En betydelig del af dem har været test af sundhedspersonale. Nu skruer regionerne op for den systematiske testning af medarbejdere og indfører fx faste intervaller for tests for at blive ved med at holde smittespredningen nede. – Test-indsatsen udbygges, så medarbejderne og patienterne fortsat kan føle sig trygge, i takt med at besøgsrestriktioner på hospitalerne ophæves, og samfundet generelt åbner op igen, siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner.

Læs mere

Ny aftale: Alle ansatte i plejesektoren testes for COVID-19

For at overvåge smitten og beskytte de mest sårbare danskere mod COVID-19, skal ansatte på plejehjem og i hjemmeplejen fremover testes jævnligt – ud over de særlige testindsatser ved smitteudbrud. Det har KL, Danske Regioner og regeringen aftalt.

Læs mere

Stærkt samarbejde viser vejen for fremtidens beredskab

Kampen mod covid-19 har givet os ny værdifuld læring om, hvordan vi styrker epidemiberedskabet. Men vi kan også bruge kriseerfaringerne i den daglige drift i sundhedsvæsenet. Det skriver Danske Regioners formand, Stephanie Lose.

Læs mere

Lad os bruge krisen konstruktivt til gavn for borgerne

Corona-krisen har vist, at det ikke kræver store omorganiseringer at indfri ønsket om et mere sammenhængende og nært sundhedsvæsen. Derimod kræver det, at vi bygger videre på de faglige fællesskaber, som har vist sig stærke, når det handler om at løse opgaver, der kræver samarbejde på tværs af sektorer, skriver Danske Regioners formand, Stephanie Lose.

Læs mere