Sundhedsstyrelsen har i dag offentliggjort nye anbefalinger til organisering af den akutte sundhedsindsats for de kommende 10 år. Anbefalingerne flugter godt med regionernes arbejde og giver bedre muligheder for at tilrettelægge gode akuttilbud i hele Danmark.
Hvad skal regioner og kommuner tage højde for, når de skal planlægge gode akuttilbud til borgere i Danmark?
Svaret ligger i Sundhedsstyrelsens anbefalinger på akutområdet, og i dag kom styrelsen for første gang i 13 år med nye anbefalinger til, hvordan borgeren skal visiteres og behandles ved brug for akut hjælp fra sundhedsvæsenet.
Danske Regioner hilser de nye anbefalinger velkomne. Ikke mindst fordi anbefalingerne i høj grad flugter med akutudspillet ”Når du har brug for os”, som regionerne lancerede i 2018.
- Sundhedsstyrelsen understøtter med de nye anbefalinger den udvikling af det akutte sundhedsvæsen, som regionerne har stået i spidsen for siden 2007. Planlægningsgrundlaget giver os gode rammer for at arbejde videre med udvikling af de akutte tilbud til borgerne i hele landet, siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner.
De nye anbefalinger dækker hele kæden af akutte tilbud fra alarmcentralen og vagtlægen til hospitalernes akutmodtagelser og de forskellige sundhedstilbud i kommunerne.
Regionerne har siden 2007 etableret 21 akuthospitaler med speciallæger med i front og har sikret et mere ensartet akutsystem og lægehelikopterdækning i hele Danmark. De har desuden løftet kompetenceniveauet hos de sundhedsprofessionelle, som tager sig af akut syge patienter – både i ambulancen og i akutmodtagelsen – og været med til at løfte den frivillige indsats, så omkring 100.000 frivillige nu er klar til at løbe ud ved hjertestop overalt i landet.
I de nye anbefalinger er der bl.a. større fokus på sammenhæng i indsatsen for fysiske og psykiske sygdomme. Samtidig understreger Sundhedsstyrelsen, at den nye speciallæge i akutmedicin er en vigtig del af behandlingen i akutmodtagelserne. Derfor ser regionerne også frem til en ny specialuddannelse i akutsygepleje målrettet sygeplejerskerne i regionernes akutmodtagelser.
Et nyt vigtigt punkt er desuden betoningen af samarbejdet mellem regionerne og kommuner på det akutte område, som Danske Regioner og KL allerede er i fuld gang med at udvikle med 12 fælles pejlemærker.
- Vi har en meget stærk akutbehandling i Danmark og med de nye anbefalinger har regionerne et godt grundlag for at arbejde videre. Et af sigtepunkterne er i høj grad et tættere samarbejde mellem regioner og kommuner, siger Ulla Astman.
Natacha Jensen, konsulent
Center for Sundhed og Sociale indsatser
M: 4020 1987
E: nje@regioner.dk
Marie Hauberg
Kommunikation
M: 2365 2977
E: mau@regioner.dk
Regionerne bruger en langt mindre andel af deres budget på administration end kommunerne. Alligevel rammes de lige så hårdt af regeringens besparelser på administration. Det er ikke rimeligt, og det vil gå ud over patienterne, mener Danske Regioner.
Regeringen vil spare mange millioner kroner på administration. Men det administrative personale løser opgaver, der bidrager til patienternes behandling og aflaster sundhedspersonalet.
Både regionerne og de praktiserende læger tager godt imod Honorarstrukturrådets forslag til helt ny honorarmodel. Den skal forenkle og styrke samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet om at levere almen lægehjælp til befolkningen. Samtidig skal den få de praktiserende læger til at gøre mere for de patienter, som er mest syge.
Mere end 66.000 gange blev en borger over 64 år indlagt akut i 2022, selvom det ofte kunne have været forebygget. Det svarer til en omkostning for hospitalerne på omtrent 2,2 milliarder kroner og næsten 4.500 sygeplejerskers arbejde i et helt år, viser beregninger fra Danske Regioner.