Af Karin Friis Bach, formand Sundhedsudvalget i Danske Regioner. Bragt i Sundhedsmonitor den 11. marts 2021.
Der er gang i debatten om potentialet for en kommende folkesundhedslov. Både på Christiansborg, blandt eksperter og organisationer. Det er en kærkommen og vigtig debat. I en årrække er den sociale ulighed i sundhed vokset i Danmark. Det er en systematisk og uacceptabel ulighed. Den koster både menneskeliv, livskvalitet og samfundskroner.
Med debatten kommer vi nærmere en fælles forståelse af, hvordan en folkesundhedslov kan blive et nødvendigt politisk greb mod social ulighed i sundhed og en sikring af vores velfærdssamfund for de kommende generationer.
En folkesundhedslov kan blive vores fælles samfundskontrakt på tværs af myndigheder og aktører om at skabe mere sundhed, trivsel og lighed. Det skal være en forpligtende ramme og reel støtte i det daglige nationale og lokale samarbejde om forebyggelsesindsatsen, så vi sikrer prioritering og handlekraft.
Med afsæt i folkesundhedsloven skal vi hver især bidrage til en samfundsudvikling, som fremmer folkesundheden, trivslen og reducerer sociale forskelle i sundhed. Idealet er, at alle politikker – nationalt såvel som lokalt – er med til at fremme vores sundhed.
Med folkesundhedsloven kan vi over tid skabe en kultur, hvor det brede sundhedsbegreb tænkes systematisk med i politikudvikling og lovgivning, og hvor det er reglen frem for undtagelsen, at det sunde valg er det nemme valg. Det må aldrig blive en skrivebordsøvelse men en katalysator for øget ansvar og forandring.
Ansvaret for sundhed skal udbredes
WHO har understreget, at sundhed for alle må være målet for økonomisk og samfundsmæssig udvikling. Vi påvirkes af de vilkår, vi vokser op under, de ressourcer vi har til rådighed, de relationer vi indgår i, og de steder vi færdes. Derfor kan sundhedssektoren ikke alene klare arbejdet med at skabe sundhed.
En folkesundhedslov betyder ikke, at sundhed fremhæves som den øverste værdi i vores samfund. Men den vil bidrage til, at sundhed bliver en værdi, vi alle bærer ansvar for at løfte. Ud fra en betragtning om, at sundhed og trivsel giver os frihed til at leve det liv, vi ønsker, bør alle offentlige myndigheder så ikke også arbejde for at fremme sundhed og trivsel? Bør vi ikke dele ansvaret for, at man gennem livet har lige muligheder for et sundt liv?
Det kalder på et nybrud med forebyggelsesindsatsen
I dag bidrager flere indsatser til at forebygge sygdom og mindske den sociale ulighed i sundhed ved at tænke ’sundhed på tværs’. Flere kommuner arbejder med sundhed på tværs af politikker og kommunale forvaltninger, ligesom der er eksempler på, at ministerier og styrelser samarbejder på tværs om indsatser, der skal fremme bevægelse eller sunde måltider.
Brede partnerskaber på tværs af offentlige myndigheder og civilsamfundet vokser frem, ligesom samarbejdet om forebyggelse mellem regioner og kommuner styrkes i disse år. Det kan jo få en til at spørge – hvorfor skal vi så overhovedet have en folkesundhedslov?
På trods af gode takter bærer forebyggelsesindsatsen i dag præg af at være nålestik, usystematisk og afhængig af her-og-nu-prioritering lokalt og nationalt og med forskellig grad af involvering af øvrige parter som erhvervsliv, civilsamfund med flere.
Ambitionsniveauet for forebyggelsesindsatsen sættes nationalt. I dag stiller lovgivningen ikke krav til de roller, som kommuner, stat og regioner har ansvar for på forebyggelsesområdet, og det svækker den fælles forpligtelse til et potentielt mere effektfuldt samarbejde. Og det skaber ikke de nødvendige rammer for, at parter udenfor sundhedsvæsenet arbejder sundhedsfremmende. Resultatet er, at den sociale ulighed i sundhed er udbredt og stigende, mens forekomsten af mistrivsel, kroniske sygdomme og multisygdom vokser.
Vi mener, at næste skridt i udviklingen af forebyggelse og sundhedsfremme i Danmark er at skabe en politisk ramme for en langsigtet, systematisk og fælles forpligtende indsats, så vi kommer videre fra de spredte eksempler, der ikke altid følges op på. Redskabet til denne forandring er en folkesundhedslov.
Folkesundhedsindsatsen skal tage afsæt i data og viden
Mange spørger forståeligt, hvad en kommende lov skal indeholde for at sikre en styrket og mere forpligtende forebyggelsesindsats på tværs af samfundet? En folkesundhedslov bør indeholde en klar beskrivelse af hvilket ansvar og hvilke opgaver henholdsvis stat, regioner og kommuner skal have. De konkrete ansvarsområder for forebyggelsesopgaverne foreslås at være de samme, men opgaven skal beskrives nærmere, og der skal være en større grad af forpligtelse ind i den fælles indsats.
Loven bør opfordre til nytænkning, som øger brugerinvolvering og samarbejde mellem aktører og professioner. Og der bør placeres et ansvar for, at regioner og kommuner engagerer relevante parter i lokalsamfundet til at samarbejde om at løfte sundheden.
Vi ser for os, at en folkesundhedslov vil styrke en målrettet forebyggelsesindsats både nationalt og lokalt. Det kræver, at kommuner, regioner og statslige myndigheder har det nødvendige overblik over befolkningens sundhedstilstand og de positive og negative faktorer, som kan påvirke den.
Ansvaret for at levere analyser og viden om lokalbefolkningens sundhed samt oversætte data til brug i praksis står derfor centralt i en kommende folkesundhedslov. I regionerne er vi klar til at bruge vores gode erfaringer og tage et større ansvar for at producere viden, analyser og binde relevante partnere sammen i en fælles indsats.
Sundhed er mere end gulerødder og løbeture
En folkesundhedslov skal ikke blot bidrage til at holde befolkningen fri for sygdom. Den skal bidrage til gode liv i fysisk, psykisk og social balance. Tiden med COVID-19 har understreget, at sundhed er meget mere end fraværet af sygdom. Den mentale trivsel er blevet udfordret, og hver femte dansker har fået dårligere trivsel. Et kram fra barnebarnet, en aften ude med vennerne, en hverdag med skole og arbejde – det giver også sundhed.
Når det i debatten bliver fremhævet, at musikfestivaler næppe er gavnlige for folkesundheden, er det ud fra en snæver tilgang til sundhedsbegrebet med fokus på de vanlige KRAM-faktorer. En folkesundhedslov kan netop blive kulturbærer for et sundhedsbegreb, der favner det hele menneske. Det er et sundhedsbegreb, som lægger sig op ad WHO’s definition, hvor sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke blot fravær af sygdom, smerter eller andre skavanker.
En folkesundhedslov er ikke en påbudslov, som skal frarøve os mulighederne for at nyde livet – tværtimod. Flere skal have muligheden for at leve godt og sundt, og det kan de få, hvis det sundhedsfremmende perspektiv vinder frem, når vi udvikler ny politik og lovgivning. Som samfund skal vi gøre det lettere at tage ansvar for sin egen og sine børns sundhed.
Kjeld Møller Pedersen fremhævede i sin gennemgang af 2020, at en folkesundhedslov kan blive et nybrud på forebyggelsesområdet. I Danske Regioner er vi ikke i tvivl om, at det netop er dét, en folkesundhedslov har potentialet til at blive.
I skrivende stund bakker 71 organisationer op om forslaget. For os vidner det om, at vi på tværs af samfundet ønsker at tage ansvar for en bæredygtig udvikling af vores samfund og ønsker et reelt nybrud.
Læs mere
