Gå til indhold

Pris

Pris for coronatest doneres til Læger uden Grænser

Samarbejdet mellem regionerne og de private leverandører Falck og Carelink om teste af danskerne vandt for nylig Dansk Erhverv-prisen. Nu donerer prismodtagerne præmien på 100.000 kr. til hjælp i lande, som stadig kæmper med corona.

Det var en helt ekstraordinær situation i december 2020, hvor samarbejdet om en stor og fleksibel test-kapacitet kom i stand i løbet af bare få dage. Anden bølge af COVID-19 i Danmark rullede, og tilgængeligheden af hurtig-test var en strategi til kontrol af smitten og senere til den gradvise genåbning af landet. Nye samarbejder mellem private og offentlige opstod, og med det - ny læring og håb om flere samarbejder i fremtiden. Og nu også en enighed mellem prismodtagerne om at donere erhvervsprisen til Læger uden Grænsers nødhjælpsarbejde i lande med langt mere skrøbelige sundhedsvæsner end det danske.

 

- Tiden med corona har lært os meget om sundhedsvæsnet i Danmark, og om at samarbejde, når opgaven er stor. Men den har også mindet os om, at vi er forbundet med resten af verden. Selvom vi stadig kæmper med alt, hvad corona har forårsaget, så føler vi os gradvist mere sikre igen, men sådan er det slet ikke alle steder i verden, siger næstformand Ulla Astman, Danske Regioner

- Vi er et godt sted i Danmark i dag, ikke mindst takket være den danske teststrategi og den flotte udrulning af vaccinationsprogrammet. Men vi må ikke glemme, at pandemien langt fra er ovre. Der er lande, hvor man stadig kæmper med at få styr på smitten. Derfor synes vi, at det er vigtigt at støtte det store arbejde, som Læger uden Grænser gør i andre lande, siger Jakob Riis administrerende direktør og CEO i Falck.

- Vi havde et stærkt samarbejde om test-indsatsen og opgaver med logistik, lokaliteter, oplæring og meget mere, fik vi løst hurtigt og effektiv, fordi vi i Danmark har evnerne og ressourcerne. Derfor giver det også stor mening for os, at den påskønnelse, vi sammen har vundet, kommer ud og arbejde der, hvor der er mest brug for den, og hvor konkrete indsatser kan gøre en forskel, siger Brian Rosenberg administrerende direktør i Carelink.

Læger uden Grænser er verdens største medicinske nødhjælpsorganisation og er - eller har været til stede i størstedelen af de 100 lande i verden, som har registrerede tilfælde af coronavirus. Ud over at sikre anden nødhjælp midt i en pandemi i lande, hvor de normalt arbejder, hjælper organisationen med corona i lande, hvor de normalt ikke er. De behandler indlagte patienter på hospitaler, foretager test og screening, yder støtte til vaccineudrulning og informerer lokalbefolkninger for at forebygge smitte.

 

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk

Læs mere

Relaterede nyheder

Frontpersonale med senfølger efter COVID-19 skal mødes med udstrakt fleksibilitet

Sundhedsministeren, Danske Regioner, KL, Dansk Sygeplejeråd, FOA og Yngre Læger er enige om, at der fortsat skal udvises udstrakt fleksibilitet over for frontpersonale i sundhedssektoren, der har senfølger efter at være blevet smittet med COVID-19 på arbejdspladsen.

Læs mere

Regioner bakker op: Restriktioner kan fjernes, men hospitaler vil fortsat døje med ventelister

Regionerne bakker op om, at tiden er inde til at fjerne restriktionerne. Hospitalerne vil dog fortsat være pressede og have svært ved at følge med i udredning og behandling af andre sygdomme. Fokus er nu på at komme op på normalt aktivitetsniveau.

Læs mere

Overordnede rammer for udmøntning af vinterpakken og fordeling mellem regionerne

Fordelingen mellem regionerne af pengene fra vinterpakken er på plads og regionerne har fastlagt de helt overordnede rammer for, hvordan pengene skal bruges.

Læs mere

De praktiserende læger skal hjælpe med Covid-vaccination i hele landet

Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har indgået en rammeaftale, som åbner for, at både børn og voksne kan blive vaccineret mod covid-19 i hele landet. Det sker efter, at sundhedsmyndighederne har besluttet at inddrage de alment praktiserende læger i vaccinationsudrulningen. Praktiserende læger i alle regioner forventes at gå i gang med at vaccinere i løbet af næste uge.

Læs mere