Gå til indhold

Sundhed

818 flere sygeplejersker siden juni

Kurven over antallet af sygeplejersker i regionerne er vendt. Fra juni til september 2022 er der sket en fremgang i antallet af sygeplejersker på 818. Ifølge Danske Regioner tyder det på, at faldet i sygeplejersker er stoppet. Og at den massive indsats for at tiltrække og fastholde sygeplejerskerne er begyndt at bære frugt.

Alle taler og skriver om det: Der er mangel på sygeplejersker i Danmark, og det har der været i et stykke tid. Men de seneste tal tyder på, at udviklingen er begyndt at vende. I september var der således 818 flere sygeplejersker i Danmark end i juni. Det svarer til 665 fuldtidsbeskæftigede.

- Man kan se på tallene, at antallet af sygeplejersker toppede i 2. kvartal 2021. Derefter er det faldet, men det, vi ser nu, er at faldet af sygeplejersker stoppede i juni 2022, og at det faktisk er begyndt at stige igen, siger Danske Regioners formand Anders Kühnau.

I samme periode fra juni til september er antallet af sygeplejevikarer (lægestuderende) vokset med 183 personer. De indgår i stigningen på de 818 sygeplejersker.

Anders Kühnau med citat: Det gælder om at gå i dialog og skabe en arbejdsdag og nogle arbejdsbetingelser for sygeplejerskerne, så de kan få det til at gå op med resten af deres liv.

Indsatsen virker

Ifølge Danske Regioner tyder tallene på, at den massive indsats for at trække nye sygeplejersker til og holde fast i dem, der allerede er ansat, er begyndt at bære frugt. I september lancerede Danske Regioner en 12-punkts plan for at bekæmpe ventelister og personalemangel i sundhedsvæsenet. Her var både nye tiltag og tiltag, som allerede er i fuld gang med at blive implementeret.

Læs nyhed: Danske regioner lancerer plan for at bekæmpe ventelister og personalemangel i sundhedsvæsenet

Blandt andet arbejder regionerne på at ansætte andre faggrupper til at løse en række opgaver og på den måde aflaste sygeplejerskerne, så de kan koncentrere sig om det, som de er særligt uddannet til.

Det handler også om at udvikle teknologiske løsninger, der kan lette arbejdsgangene, lige som det handler om at vinde nogle af de sygeplejersker, der har forladt faget, tilbage igen og få flere sygeplejersker til at blive ansat på fuld tid i stedet for deltid.

Læs nyhed: Nu får alle ansatte i regionerne ret til fuld tid

- Derudover har alle regioner oprettet introstillinger, som er med til at gøre overgangen fra studie til arbejdsliv så tryg som mulig. Der er tale om en ekstra normering i starten, som gør det muligt for de nyuddannede at komme godt ind i tingene, inden de får det fulde ansvar, siger Anders Kühnau.

Vigtigt at have fokus på arbejdsmiljøet

Endelig handler det i høj grad og at skabe et bedre arbejdsmiljø.

- Det gælder om at gå i dialog og indrette vagtplanerne og skabe en arbejdsdag og nogle arbejdsbetingelser for sygeplejerskerne, så de kan få det til at gå op med resten af deres liv – herunder ikke mindst deres familieliv. At tage hensyn til en bedre balance mellem arbejde og familie, siger Anders Kühnau.

Læs nyhed: De tungeste vagter skal fordeles på flere skuldre

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Michael Madsen, presserådgiver
Kommunikation
M: 2022 5723
E: micma@regioner.dk

eller kontakt pressevagten på 51 51 18 18 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Anders Kühnau,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T
M 23 60 27 68
E formanden@regioner.dk
Formand i Danske Regioner Anders Kühnau
Relaterede nyheder

Læs mere

Danske Regioner undersøger mulige juridiske udfordringer med diabetesteknologi

Den måde, som man i dag bruger teknologien ved glukosemålere til diabetespatienter på, kan indebære nogle juridiske udfordringer. Det skyldes, at leverandørerne af målerne, indsamler patienternes data fra diabetesteknologien. Regionerne undersøger sammen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og de private virksomheder de mulige juridiske udfordringer med diabetesteknologi.

Læs mere

Der er brug for at investere i praktikken på professionsuddannelserne

Regionerne er store uddannelsespladser. Praktik udgør op til 50% af uddannelsen på mange professionsuddannelser. Alligevel er det et område, regionerne selv skal finde midler til inden for deres eget budget i konkurrence med patientbehandlingen. Derfor skal området prioriteres.

Læs mere

Prisvindende initiativ sikrer tryg overgang fra ung til voksen i sundhedsvæsenet

Afdeling for Hormon- og Knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital vinder sammen med Børn- og Ungeafdelinger i Region Midtjylland og Region Nordjylland Prisen Årets Patientoplevelse 2025. De modtager prisen for sammen at sikre unge patienter med kronisk sygdom en tryg overgang fra ungeafdeling til voksenafsnit.

Læs mere

Regionernes formand: Vi har brug for hinanden

Sammen skal vi sikre, at Danmark er et trygt land at være ung i, være gammel i og blive syg i. Det gør vi ved at arbejde sammen og lytte til hinanden, siger Danske Regioners formand i sin tale på Regionernes Politiske Topmøde.

Læs mere