Gå til indhold

Sundhed

Husk receptfornyelse inden juledagene

Lægevagt og akuttelefoner landet over bør ikke belastes med opkald om receptfornyelse i de travle dage mellem jul og nytår. Så husk at tjekke, at din recept er fornyet, hvis medicinpakken er ved at være tom.

Traditionen tro er der meget travlt hos lægevagter og akuttelefoner i juledagene og dagene mellem jul og nytår. For at undgå unødig belastning skal man ikke ringe med receptfornyelser, da det kan blokere for livsvigtige opkald:

- Det er vigtigt at tjekke, om recepter skal fornyes før jul, - både for ens egen tryghed, og for ikke at belaste sundhedsvæsenet unødigt. Og hvis man ikke husker det, er det vigtigt, at man ikke belaster akuttelefonen eller lægevagten, som tager sig af skader og akut opstået sygdom, siger Karin Friis Bach, sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner. 

Flere muligheder for receptfornyelse 

Hvis ens praksislæge har lukket på hverdage mellem jul og nytår, vil lægen henvise til en anden, og hvis man mangler medicin mod en kronisk lidelse eller har brug for flere P-piller, kan apotekerne også hjælpe. De kan nemlig genordinere medicinen, så man kan klare sig.

Landets apoteker kan udlevere mindste pakning af medicin mod en række kroniske sygdomme - bl.a. diabetes, forhøjet blodtryk, kolesterol, astma, KOL, allergi og knogleskørhed. Det kræver, at man har været i stabil behandling med medicinen i et halvt år. Også en udløbet recept på P-piller kan apoteket hjælpe med, hvis man har brugt dem i mindst et år.

Ordningen med gen-ordination på apoteket har eksisteret siden 2019, men ifølge Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør Apotekerforeningen, er det langt fra alle borgere, der kender til denne mulighed:

- Det er apotekernes autoriserede behandlerfarmaceuter, der står for at gen-ordinere medicinen. Apotekerne er hele året klar til at hjælpe borgere, der har glemt at forny recepten. Det er især en god løsning at kende her i højtiden, hvis praksislægerne har lukket. Og der er det vigtigt, at man ikke belaster de i forvejen belastede vagtlæger unødigt, siger hun.

Man kan i de to apps ”Medicinkortet” og ”Apoteket”’ få et overblik over, hvad man har af recepter, og hvornår de skal fornys.

Illustration af gammel dame der opdager at pilleglasset er tomt.
Hvis du vil vide mere

Kontakt

Tommy Kjelsgaard
Vicedirektør
Direktion

M: 2222 2675
E: tk@regioner.dk

 

Pressekontakt

M: 5151 1818
E: pressekontakt@regioner.dk

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Karin Friis Bach,
Formand for sundhedsudvalget, regionsrådsmedlem
T
M 21 70 50 49
E karin.friis.bach@regionh.dk
Bestyrelsesmedlem og formand for sundhedsudvalget Karin Friis Bach
Relaterede nyheder

Læs mere

Danske Regioner: Giv direkte adgang til fysioterapi med tilskud

Det bør ikke være nødvendigt, at man først skal forbi sin egen læge for at blive henvist til en fysioterapeut, mener Danske Regioner. Danskerne bør i stedet have direkte adgang til almen fysioterapi med tilskud.

Læs mere

DH og Danske Regioner: Det er nu, vi kan skabe den nødvendige forandring på hjælpemiddelområdet

Regeringen og partierne bag sundhedsreformen og rammeaftalen på det specialiserede socialområde står lige nu overfor at skulle tage stilling til at forandre hjælpemiddelområdet. DH og Danske Regioner har fire konkrete forslag til, hvordan vi i fremtiden sikrer en hurtig og ensartet adgang til hjælpemidler til gavn for de mere end 300.000 danskere, der har brug for støtte i hverdagen.

Læs mere

Danske Regioner: Lovforslag vil sikre danskerne bedre lægedækning og mere lige adgang til lægehjælp

I dag er der færrest læger dér, hvor der er flest syge. Det er skævt og kræver, at rammerne for almen praksis bliver forandret. Det lægges der op til i regeringens lovudkast, hvor almen praksis’ rolle som grundsten samtidig bliver slået fast.

Læs mere

2024 bød på 4.244 flyvninger og 10-års jubilæum for akutlægehelikopterne

Årsrapporten for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning 2024 viser et stabilt aktivitetsniveau for landets fire akutlægehelikoptere, en høj patienttilfredshed og et tilbageblik på de første 10 år med højtspecialiseret lægefaglig hjælp fra luften.  

Læs mere