Gå til indhold

Sundhedsvæsen

Sundhedsvæsner verden over er ramt af en perfekt storm

Det er ikke kun i Danmark, at det er svært at skaffe arbejdskraft til de offentlige hospitaler, og folk oplever længere ventetider. Det samme gælder en lang række andre lande.

Danmark er ramt af en storm mod sundhedsvæsnet. I kølvandet på covid-19-pandemien er der opstået en akut mangel på blandt andet sygeplejersker på mange offentlige hospitaler. Det har fået ventelisterne til at stige.

I første kvartal 2020 var ventetiden i Danmark på at blive behandlet i gennemsnit 31 dage. Siden er den steget, så den i 2. kvartal 2022 var oppe på 45 dage.


Illustration af et europakort med overskriften: Udfordringer i sundhedsvæsenet gælder ikke kun i Danmark. Der er fakta om sundhedsvæsenet i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig og England.

Ikke kun et dansk problem

Der er imidlertid tale om et internationalt problem, der også har ramt mange andre lande i Europa og resten af den vestlige verden. De oplever de samme udfordringer med at fastholde og skaffe sundhedsfaglige medarbejdere til hospitalerne

- Problemerne er der, uanset hvordan landenes sundhedssystemer er bygget op og styres, siger Danske Regioners formand Anders Kühnau.

Han mener, at løsningen blandt andet skal findes ved at dele viden om, hvordan vi forbedrer arbejdsmiljø og ledelse. Og hvordan vi bruger digitalisering til at aflaste medarbejderne der, hvor det er muligt.

Ifølge Anders Kühnau skyldes udfordringerne blandt andet, at der bliver flere og flere ældre med flere kroniske og behandlingskrævende sygdomme, et øget pres på psykiatrien og udtrætning af medarbejdere efter covid-19. Ud over det har sundhedsvæsnet i årtier levet med en stram økonomi samtidig med, at der er kommet flere og flere opgaver til.

WHO advarer

Tidligere på året konkluderede verdenssundhedsorganisationen WHO, at alle lande i WHO’s europæiske region står over for alvorlige udfordringer med hensyn til arbejdsstyrken i deres sundhedsvæsener.

WHO Europe Region anslår således, at der globalt vil mangle 15 millioner sundhedsprofessionelle frem mod 2030.

Danske Regioners 12-punkts plan

Fordi de nuværende udfordringer omkring personalemangel og ventetider langt fra er et isoleret dansk problem, findes der ikke én simpel løsning på problemet.

Derfor fremlagde Danske Regioner i midten af september en samlet plan med 12 indsatser.

- Planen viser de tiltag, som vi allerede har taget i regionerne, og de yderligere tiltag, som kan bidrage til at få ventelisterne ned. Nogle af dem vil virke hurtigt, mens andre kræver mere tid. Men de har alle det samme formål: De skal hjælpe med til, at patienterne får en hurtigere og bedre behandling, siger Anders Kühnau.

Fakta

Udfordringerne i sundhedsvæsenet internationalt

  • I Sverige er den gennemsnitlige ventetid til operation på de offentlige hospitaler vokset fra 54 dage i januar 2021 til 76 dage i september 2022.
  • I Norge er ventetiden på at blive behandlet vokset fra 59 dage i 2. tertial 2019 til 65 dage i 2. tertial 2022.
  • I England betyder problemerne, at antallet af folk, der venter på behandling, er steget fra 4,2 til omkring 7 millioner, siden covid-19-pandemien startede. Det svarer til, at omkring 10% af den britiske befolkning lige nu venter på at blive behandlet i sundhedssystemet.
  • I Tyskland var der i 2021 hele 8.000 job på intensivafdelingerne på de tyske hospitaler, der ikke kunne besættes.
  • I Frankrig var akuthospitalerne allerede i maj i år så pressede, at de måtte skære ned på aktiviteten. I nogle tilfælde endda holde helt lukket om natten.

 

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Anders Kühnau,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T
M 23 60 27 68
E formanden@regioner.dk
Formand i Danske Regioner Anders Kühnau
Relaterede nyheder

Læs mere

Nu får alle ansatte i regionerne ret til fuld tid

Siden 2020 har alt plejepersonale haft ret til at blive ansat på fuld tid. Nu har Danske Regioner besluttet, at man vil udvide den nuværende ordning til alle faggrupper i regionerne

Læs mere

- Bedre folkesundhed bør være en del af regeringsgrundlaget

- Vi skal systematisk indrette samfundet på en måde, som styrker folkesundheden både fysisk og mentalt, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau. Han mener, at en folkesundhedslov kan skabe rammerne om en hverdag med bedre sundhed og mere trivsel. Om det gælder skolelivet, beskæftigelsesindsatsen, fødevarepolitik eller adgangen til fællesskaber, så bør politikerne gå foran. Ikke færre end 71 organisationer ønsker sig nu en folkesundhedslov.

Læs mere

Ét system løser ikke udfordringerne i sundhedsvæsenet

Avisen Danmark retter kritik mod regionernes to systemer til elektroniske patientjournaler. Kritikken holder dog ikke vand, og ét system vil ikke løse udfordringerne i sundhedsvæsenet, skriver formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, i et debatindlæg i Avisen Danmark.

Læs mere

Regionerne sætter ind mod brug af dyre private vikarbureauer

Danske Regioner har vedtaget en handleplan, som skal halvere udgifterne til eksterne vikarer på plejeområdet inden 2025. Målet er at få flere fastansatte på hospitalerne og dække en større del af det resterende vikarbehov ved hjælp af interne vikarbureauer.

Læs mere