Det er ikke kun i Danmark, at det er svært at skaffe arbejdskraft til de offentlige hospitaler, og folk oplever længere ventetider. Det samme gælder en lang række andre lande.
Danmark er ramt af en storm mod sundhedsvæsnet. I kølvandet på covid-19-pandemien er der opstået en akut mangel på blandt andet sygeplejersker på mange offentlige hospitaler. Det har fået ventelisterne til at stige.
I første kvartal 2020 var ventetiden i Danmark på at blive behandlet i gennemsnit 31 dage. Siden er den steget, så den i 2. kvartal 2022 var oppe på 45 dage.
Der er imidlertid tale om et internationalt problem, der også har ramt mange andre lande i Europa og resten af den vestlige verden. De oplever de samme udfordringer med at fastholde og skaffe sundhedsfaglige medarbejdere til hospitalerne
- Problemerne er der, uanset hvordan landenes sundhedssystemer er bygget op og styres, siger Danske Regioners formand Anders Kühnau.
Han mener, at løsningen blandt andet skal findes ved at dele viden om, hvordan vi forbedrer arbejdsmiljø og ledelse. Og hvordan vi bruger digitalisering til at aflaste medarbejderne der, hvor det er muligt.
Ifølge Anders Kühnau skyldes udfordringerne blandt andet, at der bliver flere og flere ældre med flere kroniske og behandlingskrævende sygdomme, et øget pres på psykiatrien og udtrætning af medarbejdere efter covid-19. Ud over det har sundhedsvæsnet i årtier levet med en stram økonomi samtidig med, at der er kommet flere og flere opgaver til.
Tidligere på året konkluderede verdenssundhedsorganisationen WHO, at alle lande i WHO’s europæiske region står over for alvorlige udfordringer med hensyn til arbejdsstyrken i deres sundhedsvæsener.
WHO Europe Region anslår således, at der globalt vil mangle 15 millioner sundhedsprofessionelle frem mod 2030.
Fordi de nuværende udfordringer omkring personalemangel og ventetider langt fra er et isoleret dansk problem, findes der ikke én simpel løsning på problemet.
Derfor fremlagde Danske Regioner i midten af september en samlet plan med 12 indsatser.
- Planen viser de tiltag, som vi allerede har taget i regionerne, og de yderligere tiltag, som kan bidrage til at få ventelisterne ned. Nogle af dem vil virke hurtigt, mens andre kræver mere tid. Men de har alle det samme formål: De skal hjælpe med til, at patienterne får en hurtigere og bedre behandling, siger Anders Kühnau.
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
| M | 23 60 27 68 |
| E | formanden@regioner.dk |
De praktiserende læger har en enestående mulighed for at have en finger på pulsen i forhold til vores alles helbred.
Praktiserende læger har traditionelt spillet en afgørende rolle som fundament i vores sundhedsvæsen. Og den rolle bliver ikke mindre aktuel i fremtiden – hverken for den enkelte eller det samlede sundhedsvæsen.
Tættere samspil mellem skoler og sundhedsvæsen skal styrke sundhedspersonalets kompetencer, så de bliver bedre rustet til en fremtid med markant flere ældre og mennesker med multisygdom. Danske Regioner mener, at nytænkning af uddannelsessystemet er vigtig for at styrke robustheden i fremtidens sundsvæsen.
Gode meritmuligheder, flere korte overbygningsuddannelser og bedre koordinering af optag på sundhedsuddannelserne skal være med til at sikre, at fremtidens hospitaler bliver rustet til at tage imod den stigende strøm af patienter de kommende år.
Regionerne ansætter flere sundhedssocialrådgivere, der hjælper og støtter patienter under indlæggelsen og efter udskrivning. De skaber sammenhæng i patienternes behandlingsforløb og frigør tid hos sundhedspersonale.