Ikke kun et dansk problem

Der er imidlertid tale om et internationalt problem, der også har ramt mange andre lande i Europa og resten af den vestlige verden. De oplever de samme udfordringer med at fastholde og skaffe sundhedsfaglige medarbejdere til hospitalerne

- Problemerne er der, uanset hvordan landenes sundhedssystemer er bygget op og styres, siger Danske Regioners formand Anders Kühnau.

Han mener, at løsningen blandt andet skal findes ved at dele viden om, hvordan vi forbedrer arbejdsmiljø og ledelse. Og hvordan vi bruger digitalisering til at aflaste medarbejderne der, hvor det er muligt.

Ifølge Anders Kühnau skyldes udfordringerne blandt andet, at der bliver flere og flere ældre med flere kroniske og behandlingskrævende sygdomme, et øget pres på psykiatrien og udtrætning af medarbejdere efter covid-19. Ud over det har sundhedsvæsnet i årtier levet med en stram økonomi samtidig med, at der er kommet flere og flere opgaver til.

WHO advarer

Tidligere på året konkluderede verdenssundhedsorganisationen WHO, at alle lande i WHO’s europæiske region står over for alvorlige udfordringer med hensyn til arbejdsstyrken i deres sundhedsvæsener.

WHO Europe Region anslår således, at der globalt vil mangle 15 millioner sundhedsprofessionelle frem mod 2030.

Danske Regioners 12-punkts plan

Fordi de nuværende udfordringer omkring personalemangel og ventetider langt fra er et isoleret dansk problem, findes der ikke én simpel løsning på problemet.

Derfor fremlagde Danske Regioner i midten af september en samlet plan med 12 indsatser.

- Planen viser de tiltag, som vi allerede har taget i regionerne, og de yderligere tiltag, som kan bidrage til at få ventelisterne ned. Nogle af dem vil virke hurtigt, mens andre kræver mere tid. Men de har alle det samme formål: De skal hjælpe med til, at patienterne får en hurtigere og bedre behandling, siger Anders Kühnau.

Fakta

Udfordringerne i sundhedsvæsenet internationalt

• I Sverige er den gennemsnitlige ventetid til operation på de offentlige hospitaler vokset fra 54 dage i januar 2021 til 76 dage i september 2022.

• I Norge er ventetiden på at blive behandlet vokset fra 59 dage i 2. tertial 2019 til 65 dage i 2. tertial 2022.

• I England betyder problemerne, at antallet af folk, der venter på behandling, er steget fra 4,2 til omkring 7 millioner, siden covid-19-pandemien startede. Det svarer til, at omkring 10% af den britiske befolkning lige nu venter på at blive behandlet i sundhedssystemet.

• I Tyskland var der i 2021 hele 8.000 job på intensivafdelingerne på de tyske hospitaler, der ikke kunne besættes.

• I Frankrig var akuthospitalerne allerede i maj i år så pressede, at de måtte skære ned på aktiviteten. I nogle tilfælde endda holde helt lukket om natten.