Gå til indhold

Sundhed

Regionerne er klar til at øge kapacitet og løse udfordringer i sundhedsvæsenet

Danske Regioner ser positivt på de initiativer og midler, som regeringen har fremlagt i sin nye sundhedspakke. Det er godt, at regeringen anerkender behovet for at investere i sundhed, siger Danske Regioners formand Anders Kühnau.

Danske Regioner tager godt imod den opprioritering af sundhed og de initiativer, som regeringen i sin nye sundhedspakke har fremlagt for at øge kapaciteten i sundhedsvæsenet og særligt på kræftområdet.
Det fortæller Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner:

- Jeg er begejstret for den sundhedspakke, som regeringen har præsenteret. Regeringen har lagt op til nogle gode initiativer og et meget vigtigt økonomisk løft til hele sundhedsvæsenet på langt sigt. Det er vigtigt, at regeringen tager fremtidens udfordringer alvorligt og også planlægger et varigt løft, siger Anders Kühnau.

Gode initiativer på kræftområdet

Danske Regioners formand byder også regeringens konkrete initiativer for at udvikle og løfte kræftområdet velkomment.

Det samlede antal udredninger og behandlinger på kræftområdet er steget voldsomt. I 2022 blev der igangsat over 160.000 kræftpakkeforløb, hvilket er ca. 40.000 flere end for ni år siden og svarer til en vækst på ca. 33 pct. siden 2014.

Anders Kühnau ser på den baggrund regeringens sundhedspakke som et udtryk for, at man anerkender behovet for at understøtte regionernes arbejde for at udvide kapaciteten.

- Kapaciteten i sundhedsvæsenet er presset, og det gælder også på kræftområdet. Jeg er meget glad for, at regeringen vil understøtte regionernes arbejde med at øge kapaciteten, så vi kan behandle endnu flere patienter. Vi ser frem til at drøfte den konkrete model og initiativerne nærmere med regeringen, siger Anders Kühnau.

Fortsat behov for at løse udfordringer på kort sigt

Selvom det er positivt, at regeringen har lagt op til at løfte økonomien i sundhedsvæsenet på længere sigt, er det fortsat afgørende, at man tager hånd om de udfordringer, som sundhedsvæsenet står med netop nu, påpeger Anders Kühnau.

Han henviser til, at Danske Regioner netop nu forhandler om regionernes økonomi for 2024 med regeringen.

- Regeringen siger jo meget klart, at der er behov for handling her og nu. Jeg tror og håber derfor, at regeringen også er lydhøre i forhold til de helt centrale udfordringer vi har foran os - lige nu og i 2024.

- Vi ser blandt andet hastigt stigende udgifter til medicin, og der er også lagt op til besparelser, som i sidste ende vil ramme patienterne. Det er jo helt skævt, hvis vi skal spare netop nu, hvor alle kan se, at sundhedsvæsenet er meget hårdt presset. Jeg forventer, at regeringen på den baggrund vil tage besparelserne på sundhed af bordet for 2024, siger Anders Kühnau.

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

Ambulancepersonalet skal lære af patienter - så behandlingen bliver endnu bedre for de næste

Når ambulancepersonale har bragt patienter til et hospital, stopper deres adgang til patienternes data. Danske Regioner mener, den manglende adgang står i vejen for læring og faglig udvikling, der styrker behandlingen af patienter. Derfor vil regionerne have ændret sundhedslovgivningen, så ambulancepersonale får adgang til patientdata på linje med andet sundhedspersonale.

Læs mere

Nyt tilbud skal hjælpe unge med angst og depression hurtigere

Unge med angst og depression skal fremover have hurtigere adgang til hjælp. Med en ny behandlingsret får unge ret til behandling inden for 30 dage, men regionerne overtager samtidig en venteliste på over 5.000 unge.

Læs mere

Medicinrådet overtager vurderinger af fortrolige priser på tilskudsmedicin

Efter godt et år med forsøgsordningen for forhandling af fortrolige priser på lægemidler til primærsektoren har Danske Regioners bestyrelse besluttet at samle den regionale vurderingsfunktion i Medicinrådet.

Læs mere

Rapport om effekten af ændrede tilskudsregler for GLP-1 behandling af type-2-diabetes

Rapporten viser, at godt 25 pct. af Ozempic-brugerne ophørte med Ozempic. De første seks måneder efter ophør stiger langtidsblodsukkeret for så at falde igen. I gennemsnit ligger blodsukkerniveauet 12 måneder efter fortsat lidt højere, end man ville kunne forvente ved uændret behandling. Danske Regioner vil på baggrund af rapporten arbejde for at udbrede vejledninger på området, der bl.a. viser, hvordan der kan skiftes tilbage til Ozempic ved utilstrækkelig effekt af andre lægemidler.

Læs mere