Gå til indhold

Sundhed

Flere danskere får ny genvej til fysioterapi

Danske Regioner vil afprøve fysioterapi uden lægehenvisning i en række kommuner i alle fem regioner. Det kan være med til at sikre nemmere adgang til rette behandling på rette tidspunkt.

Danskere med ondt i muskler og led kan i en række kommuner fremover bestille tid til fysioterapi uden først at skulle til deres egen læge. Danske Regioner vil teste et nyt projekt, der skal udbrede fysioterapi uden lægehenvisning til hele landet. Christoffer Buster Reinhardt, formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen, glæder sig på patienternes vegne:

- Vi skal sikre så få hindringer som muligt i forhold til at få den rette behandling på det rette tidspunkt. Og her kan fri adgang til fysioterapi et godt sted at starte. Derfor er jeg også glad for, at vi som samlet bestyrelse i Danske Regioner har besluttet at udvide projektet ’Fri adgang til fysioterapi’, så vi får det testet af i alle regioner, så endnu flere danskere kan få glæde og gavn af det.

Effekten skal undersøges

Inspirationen til projektet kommer fra Region Hovedstaden, der har kørt et forsøg med direkte adgang til fysioterapi fra 2020 til 2021 i to udvalgte kommuner. 

Nu udbreder Danske Regioner projektet til en række kommuner i hele landet, og samtidig bliver der sat gang i en grundig evaluering for at få dokumenteret effekten for både patienter og sundhedsvæsen. Det skal fx undersøges, hvilke borgere der især vil gøre brug af tilbuddet om fri adgang til fysioterapi for at sikre den sociale lighed i sundhedsvæsenet. 

Desuden vil man se på, hvordan afskaffelsen af henvisningskravet vil påvirke de regionale udgifter, og endelig vil man se på, om fri adgang vil medføre færre kontakter til det øvrige sundhedsvæsen – både i almen praksis og på det mere specialiserede område.

Regionerne går sammen om en ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at få en dispensation til at afvige fra sundhedslovens bestemmelser om henvisning fra praktiserende læge. 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

Aftale giver nyt behandlingstilbud hos fysioterapeuter

Borgere med slidgigt i hofter og knæ, primære smerter i lænderyggen, nerverodspåvirkninger i nakken eller lænden eller forsnævring af rygmarvskanalen vil fra efteråret kunne komme i et såkaldt struktureret forløb hos en fysioterapeut. Her vil de få tilbud om et samlet forløb baseret på de nyeste faglige anbefalinger og best practice.

Læs mere

Danske Regioner vil give bedre forhold til unge patienter  

Mange patienter er yngre, end vi tror. Næsten hver femte ung lider af kronisk eller alvorlig sygdom, og mange af dem besøger hyppigt hospitalerne. Danske Regioner opfordrer i et nyt udspil til, at hospitalerne i højere grad tager højde for de særlige behov og udfordringer, som unge har.

Læs mere

Ny aftale skal gøre det lettere at være digital borger i Danmark

Det skal være lettere for danskerne at få hjælp til det digitale fra deres pårørende via digitale fuldmagter, borgernes tillid til de offentlige digitale løsninger skal fastholdes, og digital suverænitet i den offentlige sektor skal fremmes. Det er blot nogle af formålene med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen, KL og Danske Regioner præsenterer i dag.

Læs mere

Lægedækningspuljen giver 20 millioner kroner til 20 projekter

Projekterne skal sikre flere læger i områder, hvor der mangler læger. Over 72% af midlerne går til projekter i Region Nordjylland og Region Sjælland, hvor lægemanglen er størst.

Læs mere